Ledelse i en kaotisk tid

Erhvervskommentator Jens Chr. Hansen Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Hvem er succeser, og hvem er fiaskoer i businessdanmarks hjørnekontorer? Kan man være en succes i en virksomhed, som ikke giver aktionærerne afkast? Og kan man som CEO fejle i en virksomhed med fremdrift? Det er flygtige størrelser, succes det ene år, kan med en fingerknips blive afløst af fiasko året efter.

Normalt aflæses topchefens dagsform i børskursens op- og nedture. Det er enkelt, ligetil og letforståeligt. Men det behøver ikke at være udtryk for, hvor dygtigt og effektivt der er blevet arbejdet med tingene. Udefrakommende begivenheder kan smadre en strategi og et forretningssats. Tag nu bare Rusland, styrtdykket i olieprisen, ebola-krisen og terroren, som stikker sin grimme snude frem over alt i verden. Det rammer på både top- og bundlinje i de globale virksomheder. Spørg blot Carlsbergs Jørgen Buhl Ramussen eller topchefen i A.P. Møller - Mærsk, Nils Smedegaard Andersen, der står med en særdeles udfordret oliedivision, Maersk Oil.

Ultimativt står både direktioner og bestyrelser til ansvar over for deres ejere, aktionærerne. Og hvis man som aktionær købte sine aktier 2. januar 2014, ja så er den hårde dom alene at se på årets udbytte af sine aktier. Et kig på kurslisten for 2014 over de største danske aktier viser, at der står et kedeligt minus ud for følgende selskaber, Carlsberg, FLSmidth, Nordea, TDC, William Demant, Lundbeck og Rockwool. Altså tab for aktionærerne i det år.

Mens der er flotte plusser ud for Chr. Hansen Holding, Coloplast, Danske Bank, Genmab, Novo Nordisk, Pandora, Tryg, Vestas, Sydbank og Topdanmark. Gevinster til aktionærerne i 2014.

Og så kan man uddele ros og ris ud fra denne et-års liste. Mærsk-kursen stikker lige netop snuden op på plusssiden.

Det er dog de færreste aktionærer, der knivskarpt køber den første dag i året og sælger igen den sidste dag. Langt, langt de fleste aktionærer er inde i aktiemarkedet over en længere periode. Typisk erhvervsdrivende fonde, institutionelle investorer som pensionskasser og fonde samt pensionsforvaltere i øvrigt. Disse aktionærer kigger på fem, ti og tyve års sigt for at sikre sig, at aktien giver et solidt afkast over en længere periode. Både Danske Bank, Pandora, Vestas og Sydbank har været nede i en bølgedal over de senere år, men ser ud til at være stærkt på vej tilbage.

To af landets største virksomheder, Carlsberg og A.P. Møller - Mærsk, er særligt udfordret dels som følge af Ruslands-krisen dels som følge af faldet i olieprisen.

Carlsberg satsede hele butikken i Rusland for seks-syv år siden med opkøb for 50 mia. kr. Det så rigtigt godt ud i flere år, en tredjedel af indtægterne kom fra Rusland, og Carlsberg har igennem de senere år drømt om nye og store opkøb i først og fremmest i Kina. Carlsberg er ikke i krise, men bryggeriet er pt. låst fast med sin store Rusland-forretning, og det kan udskyde Kina-drømmene.

Samtidig tyder meget på, at verdens to største bryggerier, og konkurrenter til Carlsberg, rykker endnu tættere sammen i en fusion i 2015. Så hva’ nu Carlsberg? Holder strategien til den nye, globale virkelighed, og kan Carlsberg fastholde sin position blandt verdens fem største og ledende bryggerier?

Også Mærsk er udfordret. Olieforretningen, Maersk Oil, har i en årrække været gruppens pengemaskine. Og heldigt for det. Den stadige strøm af penge fra olieforretningen har kunnet lukke hullerne i containerforretningen, som generelt har skuffet igennem en række år, samtidig med at oliepengene har været forudsætningen for at kunne opbygge de nye ben i APM Terminals og Maersk Drilling. Nu er der så vendt op og ned på afkastene fra disse forretningsben. Containerforretningen og havneforretningen bidrager nu med overskud i milliardklassen, mens det dramtiske dyk i olieprisen tvinger Mærsk-toppen til at tænke nye strategiske tanker for olieforretningen.

Smedegaard kom i denne uge i dagbladet Politiken med en klokkeklar udmelding om, at der er behov for store beslutninger, der kan påvirke Maersk Oil markant i årene fremover. Lukning af urentable brønde og en revision af målsætningen om at kunne producere 400.000 tønder senest i 2020. Måske er situationen i Maersk Oil langt mere alvorlig end Smedegaard giver udtryk for.

Netop olieforretningen var indtil for nylig udset til være det hotte ben i Mærsk-gruppen, hvor den største del af det årlige investeringsprogram på 50-60 mia. kroner skulle placeres over de næste tre-fire år. Om den strategi fortsat er gældende er uvist. Styrtdykket i olieprisen er meget kontant blevet en game-changer i olieindustrien, hvor både køb og salg af felter kan komme på tale for Maersk Oil.

2015 kan igen vende op og ned på selv så store virksomheder som Carlsberg og A.P. Møller - Mærsk. Falder der ro over Rusland, og olien stabiliserer sig mellem 70-80 dollar pr. tønde, må man forvente, at de to selskabers aktiekurs ryger i vejret. Bliver det værre i Rusland, og lander olieprisen mere permanent på 40 dollar, tjah så bliver også 2015 uhyre dramatisk både på Valby Bakke og på Esplanaden.