Lars Tvede: Sådan kan Danmark blive en førende iværksætternation

Boost. Vi står over for en global eksplosion i kreativitet og innovation, men hvordan kan Danmark blive førende? Det giver serieiværksætter Lars Tvede syv bud på.

Lars Tvede. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN

Jeg tror, at vi er i opløbet til en global eksplosion i kreativitet og innovation, anført af kunstig intelligens, deleøkonomi, Internet of Things, robotter, medicinale gennembrud og meget andet, og det skal Danmark udnytte. Men hvordan? Her er mine bedste forslag:

Balanceret udvikling af iværksætter­miljøet: For det første skal udviklingen være balanceret. Iværksætter-kraftcentre har normalt en innovativ struktur bestående ­af 1) universiteter og tekniske skoler, 2) multinationale selskabers udviklings­centre, 3) venture kapital-firmaer og 4) iværk­sættere. Kun at satse på iværksætterne er altså ikke nok; alle fire elementer skal udvikles parallelt med innovation for øje.

Et bindeled imellem de fire elementer kan i øvrigt være såkaldte »sandkasser«, dvs. miljøer, hvor iværksætterne får eksperthjælp, delte faciliteter og rådgivning; typisk imod at afgive lidt aktier. Dette kan laves i universiteter, af private virksomheder eller det offentlige.

På uddannelsessiden skal man huske, at det sjældent er overuddannede, evighedsstuderende papirnussere, der skaber virksomheder. I stedet skabes de typisk af folk med erhvervsuddannelser – lange eller korte. Ved at gøre det relativt mere attraktivt at tage disse uddannelser kan man få mere iværksætteri.

Derudover burde iværksætteri og innovation efter min mening blive et af de vigtigste skolefag. I gamle dage prioriteredes overvejende paratviden. Så tilføjede vi evnen til at søge information og tænke selv. Tredje niveau er faktisk at bruge den til at skabe noget nyt.

Offentlig decentralisering: I min bog »Det Kreative Samfund« viste jeg, hvordan innovation historisk har været tæt knyttet til decentralisering.

Overordnet kræver innovation nemlig organisering i mange små enheder, der i skiftende mønstre konkurrerer og samarbejder. Danmark kunne få langt mere innovation, hvis det offentlige decentraliserede og privatiserede.

Lavere skatter: Investerer du i et iværksætterprojekt, der går ned, bærer du hele dit tab, men går det godt, rammer topskatten – specielt fordi gevinsten ofte kommer ret pludseligt efter mange års tab. Den kalkule laver danskere selvsagt i deres hoved, og det skræmmer dem, hvorfor de holder sig fra risikable investeringer.

Skattetrykket gør også, at iværksætterne mangler personlig startkapital. Yderligere hæmmer det brug af medarbejderaktier. Sænker man skattetrykket, vokser det private erhvervsliv, samtidig med at behovet for sociale ydelser falder.

Efter min mening burde Danmark afskaffe både topskat, selskabsskat og iværksætterskat, ligesom beskatning ved kursgevinster og arv burde reduceres. Jeg er overbevist om, at dette efter nogle år ville give højere indtægter til staten grundet dynamiske effekter. Singapore, Schweiz, Hong Kong og mange andre steder illustrerer dynamiske effekters enorme kraft.

Regelforenkling: Regeljungler kan tackles af store virksomheder, men de ødelægger ofte de små. Afskaf eksempelvis feriepenge (man kan blot give højere løn for samme beløb), lemp overgang fra offentlig forsørgelse til selvstændig, og let små virksom­heders adgang til at byde på offentlige opgaver.

Rollemodeller: Ifølge forskning er en af de vigtigste motiver for at blive iværksætter, at nogen i ens omgangskreds er det. Personligt tror jeg, at den næstvigtigste er, at man gennem medierne inspireres af succesrige iværksættere.

Danmark lider imidlertid under, at mange af de dygtigste iværksættere udvandrer, hvorved rollemodellerne kommer på afstand. Simple skatteløsninger, der gjorde det risikofrit for dem eksempelvis at holde taler om iværksætteri i Danmark, kunne reducere det.

 

Yderligere kunne simple skattemodeller modeller for begrænset arbejde i Danmark helt løse problemet. Husk, at disse personer ikke trækker på dansk sygesikrings- og uddannelsessystem mv., så de koster ikke Danmark én krone, men mange af dem kunne bidrage umådeligt til dansk vækst.

Den rigtige internationalisering: Jeg har lavet forretning i bl.a. innovationsdynamoer som Singapore, Hong Kong, Schweiz, London, Silicon Valley, New York, Boston og ikke mindst Schweiz. Disse har alle meget internationalt sammensatte befolkninger, og mange af deres startups er grundlagt af indvandrere.

Nej, Danmark har bestemt ikke brug for utilpassede velfærdsmigranter, men åbenhed for eksperter og vækstiværksættere er godt. Giv dem ordninger som schwei­ziske B-permits, Singapores EntrePass eller Estlands e-Residency card, men drop samtidig velfærdsydelser til udlændinge. Og indfør engelsk som andet officielle sprog (Schweiz har ligesom Singapore fire).

Bedre transportinfrastruktur: Erfaringer viser, at transportinfrastruktur er afgørende for vækst og velstand. Kastrup Lufthavn og Københavns Metro er fremragende, men tillad for pokker Uber, sænk eller afskaf bilskatterne, privatisér jernbanerne og sæt fartgrænserne på dele af motorvejene op. En tur i eksempelvis Bayern og Zürich vil give en god demonstration af, hvordan sådanne tiltag letter livet for erhvervsfolk.

Lars Tvede er serieiværksætter og bl.a. strategisk partner for venture kapital fonden Nordic Eye. Han har tillige forfattet 15 fagbøger, herunder senest med Mads Faurholt »Iværksætter, hvad vi lærte af at starte 30 virksomheder«.