Lad os skabe en dansk model for platformsøkonomi

Kronik. Danmark har en unik mulighed for at tage førertrøjen i sund platformsøkonomi. Vi kan skabe et fundament, der hviler på ordentlige principper. Det kræver, at vi stopper de politiske benspænd.

Mover og NetHire gør det tilsammen nemt for håndværkere at leje værktøj og få det kørt derhen, hvor de skal bruge det. Men virksomhederne kan mærke den generelle skepsis over for platformsøkonomien. Arkivfoto: Mads Joakim Rimer Rasmussen
Læs mere
Fold sammen

Det er med platformsøkonomi som med vand og trafik. Sæt en prop i ét sted, og kilden flyder videre et andet. Ingen kan få platformsøkonomien til at forsvinde, uanset hvor indædt de kæmper. Senest så man, hvordan fire nye (ulovlige) aktører trådte frem, da Uber lukkede i Danmark.

De digitale muligheder og den stigende interesse for at svinge taktstokken over eget arbejdsliv er ganske enkelt en alt for stærk drivkraft til, at man kan bremse de nye forretningsformer.

Men det er selvfølgelig muligt at sætte så mange forhindringer og forhalinger op, at samfundet kun får den lille gevinst fremfor den fulde plade. Det er, hvad der sker herhjemme lige nu.

Selv om de fleste kan enes om, at principperne bag platformsøkonomi er sund fornuft, er der opstået utryghed ved at anvende de nye servicer. Mange er usikre på, om de er fuldt lovlige. Vi mærker det tydeligt i NetHire og Mover, for vi henvender os til erhvervslivet, hvor man er særligt opmærksom på at holde sig inden for lovens rammer.

Vi driver hver vores platformsvirksomhed. Mover udnytter ledig kapacitet blandt landets 400.000 varebiler til at tilbyde fleksibel, billig transport af gods. NetHire udnytter de store mængder af ledigt værktøj, som håndværkerne kan leje, så de slipper for at investere i dyrt specialudstyr. Sammen tilbyder vi en pakkeløsning, hvor værktøjet bringes helt ud på byggepladsen og retur igen, så håndværkeren ikke selv behøver at starte bilen. Han kan i stedet bruge tiden på sit byggeprojekt for til gavn og glæde for produktiviteten i dansk byggeri.

Der er stor interesse for løsningen i byggebranchen, men også en tøven – ikke fordi konceptet er nyt, men fordi det er platformsøkonomi. Der er stærke kræfter – i faglige såvel som erhvervsorganisationer – der har en interesse i at stille de nye forretningsformer i et dårligt lys, og det smitter af på folkestemningen. Uber er blevet skamredet som eksempel på platformøkonomiens dårligdomme med det resultat, at mange i dag sætter lighedstegn mellem platformsøkonomi, skatteunddragelse og social dumping.

Desværre påvirker den negative retorik også politikerne, og derfor laves der hele tiden små og større benspænd for de platformøkonomiske initiativer. Senest den planlagte ændring af godskørselsloven til at inkludere små varevogne, som – hvis den vedtages – vil medføre, at de små vognmænd og chauffører på flere hundrede tusinde varebiler skal underlægges de samme krav til specialuddannelse, certificeringer og økonomiske garantier som de helt store lastbiler, hvis de vil køre med fremmed gods.

Det betyder, at private ikke kan hjælpe andre private med at flytte den sofa, som de købte på DBA.dk, og at håndværkere ikke kan hjælpe andre håndværkere med at køre værktøj til byggepladsen. I stedet for at udnytte den enorme ledige kapacitet, der findes på landets gulpladebiler, vil man hellere have, at de holder på parkeringspladsen, mens fru Jensen og håndværker Hansen skal stå i kø for at booke transport og betale i dyre domme.

I stedet for at sætte hegnspæle op, som alligevel ikke kan holde det nye ude, så lad os finde en model, som sikrer ordnede forhold inden for platformsøkonomien og at skattepengene bliver herhjemme.

Lad os én gang for alle begrave Uber. Det er ikke platformsøkonomi, som vi ønsker det i Danmark.

Lad os også én gang for alle begrave forestillingen om, at de nye virksomheder ansætter medarbejdere på slavelignende vilkår. Det passer simpelthen ikke. For det første er ingen herhjemme tvunget til at arbejde i platformsøkonomien, fordi de ikke kan tjene til dagen og vejen på anden måde. Dem, der arbejder i de nye virksomheder, gør det, fordi de kan tjene lidt ekstra, når de har tid og lyst. For det andet matcher lønniveauet i platforms­virksomhederne det generelle i brancherne.

Vi har en af verdens bedste arbejdsmarkedsmodeller, og vi skal selvfølgelig ikke smide barnet ud med badevandet. Men vi er nødt til at udvikle de eksisterende rammer, så de passer til den nye økonomi. Vores skattelovgivning er for eksempel fra 1937. Den skal da indrettes på ny, så den tager højde for de nye ansættelsesformer. De faglige organisationer hviler ligeledes på et fundament, som ikke favner det nye. I stedet for at kæmpe hårdt for at bevare rettigheder, der ikke matcher de nye arbejdstagerforhold, kunne man udvikle en fagforening light-model og derved udvide puljen af medlemmer med flere tusinde – og samtidig sikre ordnede forhold for disse.

Danmark er et lille, overskueligt land med en lang samarbejdstradition mellem arbejdsmarkedets parter. Vi har alle muligheder for at skabe en model, som kombinerer det bedste fra to verdener: Vores velfungerende, eksisterende system med alt, hvad det giver af rettigheder, sikkerhed og velfærd på den ene side, og den nye øko­nomi, som bidrager med bedre ressource­udnyttelse, miljøhensyn, større effektivitet og nye skatteindtægter på den anden.

Vi er verdenskendte for vores flexicuritymodel. Lad os komme på verdenskortet endnu engang med en dansk model for platformsøkonomi, der hviler på ordentlige principper.