Lad os nu prøve at lette topskatten i fem år

Det vil være fornuftigt at få testet, hvilken effekt topskattelettelser kan have på dansk økonomi.

28BUSOle-Steen-Andersen-125.png

Ligesom de fleste økonomer tror jeg, at lavere marginalskatter får medarbejdere til at yde mere. Lad os derfor sænke topskatteprocenten, men begrænse ændringen til en femårig prøveperiode, så vi kan undersøge, om det har den forventede effekt på økonomien.

Nøjes vi med at sætte topskattelettelserne på prøve, vil flere partier forhåbentlig føle sig fristet til at gøre brug af det vigtigste instrument i værktøjskassen, nemlig marginalskatten.

Danmark har den tredjehøjeste marginalbeskatning i OECD, og vi er et af de få lande, hvor skatten på den sidst tjente krone kan overstige 50 procent. Af samme grund vil en reduktion af topskatteprocenten være en yderst effektiv vej til at forbedre væksten.

En »fifty-fifty«-skat – som garanterer, at borgerne som minimum kan beholde halvdelen af deres lønindkomst – vil være en attraktiv ny samfundskontrakt, som også giver os bedre mulighed for at finansiere velfærdssamfundet, hvilket jo ikke uden videre er en selvfølge.

Guleroden slår hængekøjen

For mange er det indlysende, at lavere topskat gør det mere attraktivt for folk at arbejde mere, hvilket øger det samlede arbejdsudbud – dette kaldes også for gulerodseffekten.

Men når der alligevel er en diskussion, skyldes det, at der samtidig også er mennesker, som føler, at en skattelempelse giver dem råd til at arbejde færre timer – den såkaldte hængekøjeeffekt.

Begge effekter findes. Men al forskning i Danmark og internationalt peger på, at gulerodseffekten er større end hængekøje­effekten.

Finansministeriets erfaring er, at arbejdsmarkedet normalt tilpasser sig reformer på fire-fem år.

Den højeste marginalskat ligger i Danmark på 55,8 pct. (ekskl. kirkeskat). Internationalt set er det et meget højt niveau. Vi er samtidig et af de lande, hvor topskatten sætter ind allertidligst. Det betyder, at ikke kun direk­tøren og bestyrelsesformanden, men også maskinmesteren og knap en halv million andre danskere betaler topskat.

Skatteområdet er ideologisk betændt

Den enkleste og billigste måde at sænke den øverste marginalskat til 50 pct. vil være at sænke topskatten med minimum 6,3 procentpoint. Dermed vil vi nå en marginalskatteprocent på ca. 50 pct. medregnet AM-bidrag (ekskl. kirke­skat).

Provenutabet for staten er ca. 5,8 milliarder kr. medregnet dynamiske effekter, men modsvares af det stærkt tiltrængte bidrag til Danmarks vækst.

Hvorvidt man politisk ønsker at begrænse en »fifty-fifty« samfundskontrakt til, at den ikke skal gælde alle – men f.eks. begrænses til lønindkomster op til en mio. kr. – er en anden sag, men mit argument er for så vidt det samme om, at vi skal evaluere den ændring, man ender med at vedtage. En sådan ændring vil begrænse provenutabet til ca. to milliarder kr.

Hvis Danmark skal ud af den dybe vækstkrise, har vi brug for ansvarlige politikere, som nøgternt tager de værktøjer, der virker, i brug – selv på det ideologisk betændte skatteområde. Hvis de samtidig accepterer at evaluere og om nødvendigt ændre det, de nu måtte blive enige om at gennemføre, så kan det næsten ikke gøres mere ansvarligt.

Ikke at gøre noget er heller ikke et troværdigt alternativ.