Lad innovationsministeren rydde op i skattesystemet

Statsskatteloven fra 1922 er stadig fundamentet for vort skattesystem. Passer virkeligheden i 2018 og fremad på dette fundament?

Skattesystemet trænger til et nyt fundament, skriver Kjeld Bøg. Arkivfoto: Erik Refner Fold sammen
Læs mere

Fem mia. kroner eller 0,5 procent af det, der opkræves som skatter og afgifter på 1.100 mia. kroner, var resultatet af langvarige forhandlinger om skattelettelser, som skulle løse samspilsproblemet omkring pensioner og gøre det bedre for de lavtlønnede at tage et arbejde. Tillykke med det. Sigtet er rigtigt, men effekten beskeden.

Endnu en gang bliver skattesystemet mere kompliceret. Det bliver mere vanskeligt eller umuligt for de fleste borgere at beregne deres egen skat.

De nuværende pensionisters situation var ikke en del af opgaven, blev det sagt ved præsentationen af resultatet af forhand­lingerne. Pensionisterne kommer derfor til at betale en relativt større del af det samlede skatteprovenu. For otte år siden blev udligningsskatten indført, da politikerne mente de »rige« pensionister fik uberettigede fordele af skattereformen og indførte udligningsskatten på seks pct. faldende til en pct. i 2019. Den udfases nu, hvor den alligevel udgør et meget lille provenu i de samlede personskatter.

For at tilgodese de nuværende pensio­nister kunne man med et snuptag nedsætte PAL-skatten fra de 15,3 pct., hvilket ville være enkelt. Alternativt et udlignings­fradrag for pensionister, selv om det komplicerer skatteberegningerne.

Skattelettelserne er småpenge i forhold til den mistede udbytteskat på 12,5 mia. kroner og et ubekendt tocifret milliardbeløb ved manglende opkrævninger af skatter og afgifter (EFI). Måske skal det økonomiske råderum bruges til at dække de beløb, der allerede er opkrævet engang.

Svaret på de manglende skattelettelser ligger nok i de ord, som skatteminister Karsten Lauritzen (V) skrev i et indlæg i Berlingske Business: »Med tiden udvikler skatter sig til indtjenings­kilder, som er umulige at komme af med.«

Der er tale om AM-bidraget, som efter »planen« skulle reduceres i takt med ledigheden. Beløbet udgør i størrelses­ordenen 90 mia. kroner – og burde måske være det halve, hvis politikerne holdt, hvad de lovede. Og naturligvis have medført, at de offentlige udgifter blev nedsat med mere personlig velfærd som resultat. Det ville have gavnet alle i arbejde. Og reelt have nedsat marginalskatten.

Folketinget forpassede også i 2017 muligheden for at forenkle ejendomsbeskatningen ved at indføre en avanceskat. Og undgå en fiktiv beskatning af ejendomme, hvor værdien kun kendes ved køb og salg.

Med udgangspunkt i ejendomsværdierne fra 2001 kunne man have ændret det kludetæppe, der nu indføres med nye vurderingssystemer og mange overgangsordninger, som et nyt IT-system skal holde styr på.

Måske skulle innovationsministeren se på, om skattesystemet kunne forenkles. Der er ikke behov for mere kompleksitet.

Statsskatteloven fra 1922 er stadig fundamentet for vort skattesystem. Passer virkeligheden i 2018 og fremad på dette fundament?