Lad fornuften råde i forhandlingerne om nye cookieregler

Synspunkt. Forslag om beskyttelse af privatlivets fred har gode intentionen, men kravene kommer til at undergrave digitale virksomheder.

Store og små danske virksomheder løber stærkt for at blive klar til EU’s persondataforordning, der træder i kraft d. 25. maj 2018.

Det er en stor mundfuld at omstille en virksomhed til de nye krav til databeskyttelse, og overtrædelser kan medføre store bøder. Men omstillingen er nødvendig i et digitalt samfund, og Dansk Erhverv og IT-Branchen trækker fulde huse, når vi holder kurser over hele landet i håndtering af kravene.

Virksomhederne må dog indstille sig på, at der snart kommer yderligere EU-krav for omgang med elektroniske kommunikationsdata. Den såkaldte ePrivacy-forordning, som er en opdatering af det eksisterende »cookiedirektiv«, vil bl.a. skærpe samtykkereglerne i vores færden på nettet.

Der er gode hensigter bag forslaget om at beskytte privatlivets fred og den digitale »brevhemmelighed«. Men flere af kravene vil være undergravende for de digitale virksomheder.

ePrivacy-forordningen vil i den foreliggende form nemlig hive gulvtæppet væk under især mindre virksomheder, herunder opstartsvirksomheder. Små webshops m.fl. bruger i dag de såkaldte cookies til at annoncere for forbrugere, der tidligere har været inde på deres hjemmeside.

Forslaget om at indføre ”no tracking” som standardindstilling vil gøre det vanskeligt at målrette annoncer. Det kan virksomhederne fremover kun gøre ved at betale hos de store spillere i annoncemarkedet, hvilket vil medføre en utilsigtet koncentration på dette marked.

Velgørende organisationer bliver også omfattet af begrænsningerne og får sværere ved at indsamle midler fra personer, der tidligere har støttet eller vist interesse.
Kommunikationen mellem maskiner, altså robotter, sensorer, droner, selvkørende biler m.m., omfattes også, hvilket bliver en barriere for ambitionen om at indføre intelligente systemer, der bygger på tingenes internet (IoT). EU vil derfor sakke yderlige bagud i kapløbet om udviklingen af fremtidens forretningsmodeller.

Nye stramme samtykkeregler gør også, at en samfundsnyttig tjeneste som nummeroplysningen 118 fremover vil være mindre fintmasket end i dag.

Vi har ikke set dokumentation for, at nummeroplysningen skaber problemer i forhold til privatlivet. Alle kan jo få et hemmeligt nummer, hvis de ønsker det. Vi ved derimod, at en mindre finmasket nummertjeneste vil være til skade for de offentlige myndigheder og virksomheder, der dagligt anvender den.

En gruppe erhvervsvenlige medlemmer af Europa-Parlamentet – med dansk deltagelse – har derfor helt ekstraordinært forsøgt at omgøre et vedtaget forhandlingsmandat. Forsøget mislykkedes desværre, og vi opfordrer nu den danske regering til at fortsætte kampen i Rådet og arbejde for en mere balanceret tilgang.

Det er godt at EU vil strømline de gamle cookieregler med den nye persondataforordning, men her er de gået over gevind, og forslaget og dets konsekvenser er ikke tænkt ordentligt igennem.

Vi håber, at Rådet vil tage sig tiden til at luge ud i de utilsigtede konsekvenser og sætte kvaliteten af lovgivningen over en urealistisk deadline d. 25. maj 2018, altså samme dato som persondataforordningen træder i kraft.