Kvinder er nøglen til succesfuld globalisering

I Asien har kvinder vist sig at være nøglen til succesfuld globalisering. Imens mister Danmark konkurrenceevne, fordi dansk erhvervsliv ikke forstår at udnytte de egenskaber, kvinder bidrager med på arbejdspladsen. F.eks. evnen til at multi-taske og kommunikere.

Tegning: Kamilla Wichmann Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Denne kronik er en opfordring til at se kvindernes internationale kampdag i et nyt perspektiv. For mange handler dagen om, at kvinder skal kæmpe for deres ret i samfundet. Jeg mener i stedet, at vi som samfund skal kæmpe for at få kvinderne med. Det er ikke kun kvinderne, der har noget at vinde – det er os alle sammen. Udviklingen i Asien er et tydeligt bevis.

Mange tror fejlagtigt, at de asiatiske økonomier har succes udelukkende på grund af deres lavere priser. Men akkurat som Danmark er de højtudviklede lande i Asien afhængige af viden og evnen til igennem innovation at skabe højere værdi. Også de har problemer med at konkurrere med ’lavtlønslande’ i regionen. En af de vigtigste faktorer i Asiens nuværende fremgang er uden tvivl, at kvinderne tager væsentligt større del i den vækstskabende udvikling.

Danske højtuddannede kvinder varetager typisk samfundsmæssige omsorgsjobs som præster, advokater, tandlæger, sygeplejersker, HR-medarbejdere, læger og skolelærere. I Asien ser man et andet mønster. Dér arbejder også mange kvinder i omsorgsjobs. Men lige så mange kvinder sidder i centrale positioner i virksomhedernes udviklings- og marketingafdelinger. Ikke nødvendigvis i chefstillinger, men gennem de fleste lag der findes i erhvervslivet. Her skaber de vækst og reel værditilførsel modsat herhjemme, hvor de typiske kvindestillinger i erhvervslivet er støttefunktioner og derved kun indirekte værdiskabende.

Som industriel designer rejser jeg meget mellem toneangivende firmaer i Asien og Skandinavien, og det har givet mig et indblik i erhvervslivets tankemønstre i de to kulturer. En helt gennemgribende forskel er tilstedeværelsen af kvinder i de værdiskabende jobs. Det er ikke en overdrivelse at sige, at erhvervslivet i Asien har succes, netop fordi de har lært at inddrage kvinder på helt andre måder end i Skandinavien.

Det begyndte for alvor at gå op for mig for et par år siden, da jeg sad i en af de hyppige jumbojets fra Taipei til Hong Kong. Flyet var fyldt med forretningsfolk, og næsten halvdelen var kvinder. Min undren blev vakt, fordi man på et tilsvarende morgenfly fra Kastrup eller Billund kan forvente, at kun omtrent en tiendedel af passagererne er kvindelige forretningsfolk. En anelse paradoksalt, siden Danmark og Skandinavien har været foregangslande, når det handler om at kæmpe for ligestilling og kvinders rettigheder. Vi er stolte over vores fremskridt, og på mange måder er vi stadig i front. Men når det drejer sig om forretningsmæssig ligestilling, mener jeg, at stillingsmønstret i Danmark er stærkt forældet.

Når jeg besøger virksomheder i Danmark, ser jeg sjældent kvinder i de udviklende eller skabende stillinger. Helt anderledes er situationen i Hong Kong, Taiwan, Korea og Japan. Dér findes et flertal af kvindelige medarbejdere, der er projektansvarlige, software- og produktionsingeniører samt ansvarlige for marketing. Der er nogenlunde lige mange kvinder på arbejdsmarkedet i Skandinavien og Asien, men i en artikel i Newsweek fra 2006 kunne man læse, at der i Skandinavien kun er 20 procent kvinder ansat i ledende stillinger mod 35 procent i Asien.

For at checke min iagttagelse lavede vi i Designnord vores egen interne undersøgelse af vore klienters virksomheder. Vi brugte 25 højteknologiske virksomheder i Europa og 25 i Taiwan som undersøgelsesgrundlag. Tallene taler for sig selv:

Andel af kvinder i indflydelsesrige stillinger:

Europa = 16 % Taiwan = 85 %

Andel af kvindelige projektledere:

Europa = 7 % Taiwan = 57 %

Andel af kvindelige direktører og vicedirektører:

Europa = 0 % Taiwan = 21 %

Erhvervslivet i Taiwan har tilsyneladende været meget bedre til at udnytte de egenskaber, som kvinder tilføjer arbejdspladsen, især inden for områder som kommunikation, hi-tech, innovativ markedsintuition og multi-tasking. Forskellen er markant, især når man tænker på, at vi på mange områder har bedre vilkår herhjemme. Danmark har stadfæstet kvinderettigheder i langt højere grad end i Taiwan. Vi har bedre barselsorlov, børnepasning samt ældrepleje - og en generel bedre forståelse for ligestilling og kønspolitik.

Da jeg i sin tid herhjemme lærte kinesisk på aftenskole, var alle eleverne forretningsmænd på min egen alder. Jeg spurgte dem, hvem de snakkede med i Kina – de havde alle sammen kvinder som deres kinesiske kontaktpersoner.

Kvindernes evner inden for sproglig og interkulturel kommunikation er højere værdsat i Østen end i Danmark. Så højt, at Kina ligefrem skubber de kvindelige kommunikationsevner på forhandlingsniveau helt frem som en økonomisk styrke i globaliseringen.

En anden velkendt kvindelig egenskab, der er efterspurgt i Fjernøsten, er multi-tasking – evnen til at holde styr på mange gøremål på samme tid. I Danmark værdsætter vi næppe denne kvindelige evne nok. Snarere hører den til morsomheder om arbejdsfordeling i hjemmet. Der er en lang række forskningsresultater, der bakker op om hverdagens beviser for kvinders evner til at multi-taske. En perfekt kvalifikation for en projektleder skulle man tro, men der er næsten ingen kvindelige projektledere i dansk industri sammenlignet med udlandet. Det er ellers min erfaring, at tværfaglige projekter gennemføres mere harmonisk, når de snævre mandlige teknologer bringes sammen med kvindelige evner inden for markedsbehov, bruger-dreven innovation, miljøhensyn og andre globale krav.

Det virker desuden ikke særlig rationelt, at produkter, som bruges ligeligt af begge køn, i Vesten næsten udelukkende designes af mænd gennem et stærkt maskulint perspektiv. At tænke nyt og at bruge vores fantasi til at skabe velvære, trivsel og vækst for virksomheden og samfundet er den opgave, vi står overfor.

I Asien har man indset, at virksomheder bedst kan optimere disse strømninger, hvis der er balance i de teams, som er sat til at løse opgaven. Til sammenligning kan vi vel ikke forvente, at danske firmaer kan blive førende i verden inden for deres respektive områder, når hele strukturen i deres interne forhold er forældet og temmelig fantasiløs.

Denne kronik søger at belyse, hvorfor vi herhjemme bør anerkende, at nogle jobopgaver klares bedre af kvinder – nemlig af hensyn til konkurrenceevnen og vores placering i den globale økonomi.

Omsorgsindustrien i Danmark får efter min mening lov til at opsuge alt for mange veluddannede kvinder – og dermed bliver de producerende dele af erhvervslivet fastholdt i næsten victorianske rollemodeller.

Globalisering handler ikke kun om at kunne sende plasticdele og printplader om på den anden side af kloden. De lande, der formår at formidle deres viden, værdier og budskaber, får det helt store udbytte af globaliseringen. For at kunne gøre det mest effektivt er virksomhederne nødt til at skabe grobund for, at mandlige og kvindelige kolleger kan udfolde sig på lige betingelser i virksomhedens fællesskab.

Som jeg indledte kronikken med, mener jeg, at hele kvindesagen herhjemme mangler en ny retning at gå i. Det er en fælles sag (og fælles kamp) at få udnyttet de kvindelige evner optimalt. I Asien har kvinder vist sig at være nøglen til succesfuld globalisering – mon ikke det samme kunne gøre sig gældende i Danmark?