Kunstig intelligens kan skabe tid til bedre offentlig omsorg

Teknologi bliver alt for ofte forbundet med bureaukrati frem for aflastning, når det handler om velfærd.

Der er rigtig mange steder i den offentlige sektor, hvor kunstig intelligens bør sættes til at lave de opgaver, der ikke kræver ekspertindsigt, erfaring og menneskelighed, skriver Henrik Ernlund. Illustration: Iris Fold sammen
Læs mere

Det er valgtider, og som så ofte er vanskelige velfærdsproblematikker som kvaliteten af vores ældrepleje og sundhedssystem, samt arbejdsvilkårene for offentlige medarbejdere til debat på valgmøder og i medierne. Vigtige emner – men det er, som om vi alle har hørt omkvædet før: Debatten strander på ressourcespørgsmål om økonomi og normeringer.

Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at det også blev et valgtema, hvordan vi kan bruge teknologi til at begynde at løse op for de tilsyneladende gordiske knuder, der er blevet skabt. Men desværre bliver teknologi, når det handler om velfærd, alt for ofte forbundet med bureaukrati snarere end med aflastning: For megen tid brugt på registreringer, der opfattes som overvågning, systemer der ikke taler sammen og skaber uigennemsigtighed og så videre.

Teknologi bliver til en del af problemet, snarere end en del af løsningen.

Når temaet kunstig intelligens kommer op i forbindelse med offentlige ydelser som sundhed, kommer det ofte til at handle om, hvorvidt en maskine er lige så klog som en læge – om den kan ordinere den rigtige medicin, eller om det ikke er alt for risikabelt at bruge til den slags.

Lige nu er svaret måske stadig, at jo, det er det! Men i min optik er der mange andre og meget mindre komplekse opgaver, som kunstig intelligens, på sit nuværende modenhedsstadie, sagtens kan hjælpe med, herunder registreringer.

Så en læge får den fornødne tid til at lave en medicinordination, hvor komplekse elementer som bivirkninger og samtidige diagnoser tilgodeses. Så en sundheds­assistent får de fornødne minutter til også at holde en ældre i hånden, der vågner utryg om natten.

Det er ikke et fremtidsscenarie – teknologierne findes og er baseret på bl.a. data- og tekstanalyse, mønstergenkendelse, m.v.

Vores offentlige ansatte har travlt, rigtig travlt. Syge- og stressmeldinger er i hastig vækst, og flytter vi velfærdsmidler til et område, ses problemerne snart på et andet.

Vi bliver nødt til at finde måder at afhjælpe det stigende antal opgaver for den enkelte. Eksempelvis ved automatisering af repetitive opgaver som registreringer eller ved at lade ressourcestærke ledige slippe for pligtmøder og –kurser ved via onlineforløb, styret af kunstig intelligens.

Langt fra alle løsninger er på plads endnu, men der er mange steder hvor kunstig intelligens bør sættes til at lave de opgaver, der ikke kræver ekspertindsigt, erfaring og menneskelighed.

Indtil videre er der ingen fare for at kunstig intelligens overtager vores job: Der er langt større fare for, at vi misser en oplagt chance for at gøre vores job lettere med kunstig intelligens, ikke mindst i den offentlige sektor.

Lad os tale om det – og jeg hører gerne fra regionspolitikere, som har det på agendaen.