Kundekapital er en enestående model

Der sker ingen forskelsbehandling af PFAs kunder mht. afkast, garanterer formanden.

Foto: Jeppe Michael Jensen.
Læs mere
Fold sammen

Berlingske Business har den seneste uge bragt en række artikler om PFAs særlige tilbud til kunderne. Nemlig at kunderne kan lade fem pct. af pensionsindbetalingerne indgå som en del af PFAs basiskapital og få en særlig høj rente af disse penge.

I PFA hedder denne særlige ordning Kundekapital. De kunder, som siger ja til at indbetale fem pct. af pensionsopsparingen til Kundekapital, har siden 2004 i gennemsnit fået en forrentning på 20 pct. om året af disse penge.

Hvordan kan PFA få råd til at give kunderne en rente på p.t. 20 pct., som jo ligger betydeligt over, hvad afkastet er på traditionelle investeringer som aktier og obligationer?

Forklaringen på dette forudsætter et kendskab til den særlige forretningsmodel, som PFA er bygget på. Helt tilbage i 1917, da PFA blev stiftet, besluttede kredsen af aktionærer, at de kun skulle have tilsammen 50.000 kr. i udbytte om året. Og siden PFA blev stiftet har selskabets aktionærer holdt fast ved denne model.

Forklaringen er, at hovedparten af PFAs aktionærer dengang var og fortsat er arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer samt enkelte virksomheder. De repræsenterer derfor de kunder, som har deres pensionsopsparinger i PFA, og derfor har aktionærerne en åbenlys interesse i, at mest muligt af værdiskabelsen kommer kunderne til gavn i stedet for aktionærerne. Og her kommer Kundekapital ind i billedet.

Ordningen med Kundekapital blev etableret i 2001, hvor bestyrelsen i PFA besluttede at tage 4,8 mia. kr. fra egenkapitalen – altså aktionærernes penge – og give til PFAs eksisterende og kommende kunder som en kollektiv gave, som kunderne skulle have udbetalt over en årrække. De mange mia. kroner blev placeret i den såkaldte kollektive Kundekapital. Den kollektive Kundekapital er en del af PFAs basiskapital på samme måde som egenkapitalen.

Samtidig med, at den kollektive Kundekapital blev etableret, etablerede PFA ordningen, hvor kunderne kunne indbetale fem pct. af pensionsopsparingen til den såkaldte individuelle Kundekapital, dvs. til deres individuelle og personlige andele af PFAs Kundekapital.

Fordi den individuelle Kundekapital indgår som en del af basiskapitalen, fik PFA slået to fluer med et smæk.

1) PFA fik etableret en ordning, hvor kundernes penge er med til at indgå som den finansielle buffer, som i daglig tale kaldes solvensen. Altså er den individuelle Kundekapital sammen med den kollektive Kundekapital og egenkapitalen det finansielle bolværk, som PFA har at stå imod med, hvis der skulle komme svære tider.

2) PFA fik etableret et system, hvor det blev muligt at sikre, at en stor del af værdiskabelsen gik til kunderne. Helt i tråd med det fundament PFA blev bygget på tilbage i 1917.

Rent teknisk fungerer det på den måde, at PFAs overskud fordeles mellem egenkapitalen og Kundekapital. Den kollektive Kundekapital dækker endvidere mod tab for den individuelle Kundekapital, så længe den kollektive Kundekapital eksisterer. Den kollektive Kundekapital er siden 2001 vokset fra 4,8 mia. kroner til 15,6 mia. kroner i dag.

Disse penge bliver brugt til at give en særlig god forrentning til de kunder, som har valgt at indbetale fem pct. af deres pensionsopsparing som individuelt Kundekapital. I dag har PFAs kunder tilsammen 8,5 mia. kr. stående som individuel Kundekapital.

Så hvis man som kunde i PFA, ny eller gammel, er indstillet på at lade fem procent af den årlige indbetaling indgå i den individuelle Kundekapital, og dermed være med til at sikre PFAs kapitalgrundlag, ja så er man berettiget til at få en særlig god forrentning af de fem procent.

Det helt afgørende i ordningen omkring Kundekapital er, at alle kunderne bliver stillet lige og får nøjagtig den samme forrentning af den individuelle Kundekapital.

Og lad mig slå fast med syvtommersøm. Siden ordningen med Kundekapital blev etableret i PFA i 2001, har alle kunder, nye såvel som gamle, fået præcis den samme forrentning af deres individuelle Kundekapital. Og sådan vil det også være i fremtiden, fordi det netop er det bærende princip i ordningen.