KU-professor: »Irakkrigen var det rigtige«

I podcasten »Den smukke borgerlighed« vender Søren Pind og Jesper Lau Hansen, dr. jur og næstformand for CEPOS’ bestyrelse, blikket mod Mellemøsten og de krige, den vestlige verden er gået ind i efter 11. september. Højreekstremisme og venstreekstremisme bliver sammenlignet, og demokratiets fremtidsudsigter bliver spået

Professor Jesper Lau Hansen medvirker i podcasten »Den smukke borgerlighed« til en samtale om frihed, demokrati og nødvendige krige. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

De fleste mennesker kan godt lide frihed. Og derfor vil demokratiet sejre. Men vi får ikke noget foræret - vi er nød til at kæmpe for det. Sådan lyder det fra Jesper Lau Hansen, der er dr. jur, professor på KU og næstformand for CEPOS’ bestyrelsen, i podcasten »Den smukke borgerlighed«. Han var med egne ord ung og sprød i 1980’erne, hvor Den Kolde Krig blev formativ for hans politiske holdning og kærlighed til demokratiet.

»Forskellen var jo til at tage og føle på: På den ene side havde vi velstand, demokrati og frihed, og på den socialistiske side var der undertrykkelse og fattigdom,« fortæller han Søren Pind, som er vært på podcasten.

 

Kom med på jagten efter den smukke borgerlighed og find podcasten på Berlingske.dk/podcast eller i 24syv app’en - enten via App Store eller Google Play.

 

I 1989 blev Jesper Lau Hansen i en alder af 23 år færdiguddannet som cand. jur og kunne fejre både sin nye titel og murens fald, som blev symbolet på, at friheden havde sejret. I bagklogskabens ulideligt klare lys, mener han dog, at man på nogle punkter undlod at cementere friheden, der blev taget for givet.

»Det, vi har været for svage til, har været at opbygge de institutioner, der skal til. For når folk begynder at blive presset, kigger de efter nemme løsninger og bliver nemmere at forføre af populister, fordi de er truet og tænker: Så er frihed nok ikke så vigtigt.«

 

 

Den aktivistiske politik vandt frem

De efterfølgende år skiftede Jesper Lau Hansen jobbet hos advokatfirmaet ud med forelæsningssalene på universitetet. Arbejdstiderne som professor betød, at det var ham, som hentede børnene på fritidshjemmet, og det var dér, han befandt sig, da World Trade Center blev ramt d. 11. september 2001.

Ifølge Jesper Lau Hansen burde vi have set det komme. Han mener, den ekstreme islamisme viste sig allerede tilbage ved Rushdie-sagen, hvor den britisk-indiske forfatter Salman Rushdie udgav "De sataniske vers", som resulterede en religiøs dødsdom over forfatteren – en fatwa. Oversættere, forlæggere og forfattere, der havde arbejdet med Salman Rushdie blev slået ihjel.

Terrorhandlingen 11. september blev kulminationen på en udvikling over længere tid.

»Og det gjorde det for alvor klart, at vi i Vesten var sårbare, fordi vi havde med en fjende at gøre, der gladelig myrdede løs på uskyldige,« fortæller Jesper Lau Hansen.

 

 

 

Vesten reagerede med krigen i Afghanistan, hvor formålet var at fange Osama bin Laden, ødelægge al-Qaeda og fjerne Taliban-regimet. Få år efter fulgte Irakkrigen, hvor den formodede forbindelse til terrorisme og landets besiddelse af masseødelæggelsesvåben, som udgjorde en »overhængende fare« for verdenssamfundet, var begrundelsen. KU-professoren mener i dag, at invasionen af Irak var det rigtige at gøre på trods af, at det senere hen viste sig, at masseødelæggelsesvåbnene ikke fandtes.

»Jeg kan ikke se, at der havde været noget alternativ. Havde vi ladet Saddam sidde, ved vi i dag, at han havde fået de masseødelæggelsesvåben, han var så begejstret for- som Gadaffi havde, og som Assad gør brug af jævnligt. Irakkrigen var det rigtige. Og hvis man vil have den pointe hamret hjem, kan man se, hvad der skete, da vi lod være med at blande os. Det er krigen i Syrien.«

 

»Det, der forener det ekstreme højre og det ekstreme venstre, er hadet til dem, der er anderledes. «


 

Højre- og vestreekstremister er det samme

Hvis naboens hus brænder, er det dumt at tro, at man kan skrue op for radioen og lade som ingenting. Ilden vil brede sig på et tidspunkt. Og da Islamisk Stat blev en magtfaktor, måtte man droppe ideen om at blande sig udenom i Syrien og i stedet sætte militæret ind, for flygtningemasserne er beviset på, at Mellemøsten er vores nærområde og naboens hus, der brænder, forklarer Jesper Lau Hansen.

Han mener også, at vi fremover kommer til at føre en tabende kamp, hvis vi – både militærstrategisk og i andre sammenhænge - betragter os som omgivet af højre- og venstreekstremer, som er forskellige. Vi skal lære at forstå, at de er det samme. Der er derfor ikke en opdeling med højre, venstre og en midte – der er et os og dem.

»Os, der går ind for demokratiet og dem, der går ind for kollektivisme, og at mennesket skal bedømmes efter, hvem de er født som og ikke, hvad de gør eller siger,« forklarer Jesper Lau Hansen og uddyber:

»Det, der forener det ekstreme højre og det ekstreme venstre, er hadet til dem, der er anderledes. På højrefløjen plejer man at formulere det sådan, at man ikke kan lide folk, som har en hudfarve eller en religion, der er anderledes. På venstrefløjen hader man folk, der er anderledes fordi de er rige eller har en social klasse, der ikke passer til ens egen. Men hadet er det samme. Og det er det, vi skal bekæmpe.«

Kom med på jagten efter den smukke borgerlighed og find podcasten på Berlingske.dk/podcast eller i 24syv app’en - enten via App Store eller Google Play.