Kronik: Skyd blot på Sprognævnet ...

... men gør det på et sagligt grundlag! Der er nemlig saglige argumenter bag hver eneste retskrivningsændring som Dansk Sprognævn indfører. Nævnet arbejder på videnskabeligt grundlag for at gøre retskrivningen så gennemskuelig som muligt og følge med tiden så godt det nu kan lade sig gøre. Anita Ågerup Jervelund og Sabine Kirchmeier Andersen giver svar på tiltale.

Tegning: Lars Andersen Fold sammen
Læs mere

Dansk Sprognævn er vant til at være skydeskive for sproglige frustrationer. Opdager man at andre staver anderledes end en selv, eller synes man at de unge er håbløse til at reproducere de grammatiske regler som man selv har kæmpet for at tilegne sig, så er det nemt at give Dansk Sprognævn skylden.

Således også kronikøren i Berlingske Tidende den 4.4. 2009, Loránd-Levente Pálfi, der tilsyneladende mener at to små ændringer i den danske retskrivning som er planlagt til den nye udgave af Retskrivningsordbogen i 2011, vil banke det danske sprog tilbage til stenalderen.

Kronikøren kritiserer Sprognævnet for at ville ændre reglen om at alle forbindelser af biord og forholdsord skrives i to ord når forholdsordet har en styrelse (fx inden for døren), og ellers i ét ord (fx sidde indenfor). Det eneste argument han anfører mod en ændring af denne regel, er at reglen har eksisteret siden 1880’erne. Han mener tilsyneladende at en regel der er så gammel, kan man ikke bare lave om på, for den er så at sige blevet en del af den danske kultur.

Men i virkeligheden viser den bare hvor utrolig længe vi er om at ændre noget som helst i retskrivningen. Tiden har for længst vist at mange sprogbrugere ikke vil have denne regel. De følger den i hvert fald ikke. Heller ikke de sikre stavere. Og det kan vi godt forstå, for den tjener ikke noget formål, og den er vanskelig at følge konsekvent. Hvor mange ved fx at over for skal i to ord i en sætning som Vi har et problem ledelsen desværre er helt uforstående over for? Her er det et udeladt som, dvs. et som der kunne have stået efter ordet problem, der tæller som styrelse. Det er helt urimeligt at man skal tænke så meget i grammatik for at kunne stave korrekt. Vi har i artiklen i Nordiske Studier i Leksikografi 9 som kronikøren refererer til, gjort rede for de argumenter der taler for at ændre denne regel, men de argumenter kommer kronikøren ikke ind på. Han forsøger heller ikke at komme med reelle modargumenter.

Svensk og norsk klarer sig i øvrigt fint med at skrive almindelige forbindelser der svarer til typen indenfor, i ét ord uanset deres grammatiske funktion. Der går ingen information tabt. Retskrivningen er som udgangspunkt styret af det såkaldte traditionsprincip, som siger at stavemåderne af det eksisterende ordforråd principielt ligger fast. Men der er andre principper i retskrivningen som også spiller ind, fx sprogbrugsprincippet, og derfor kommer der indimellem nogle ændringer i retskrivningen.

Kronikøren går så vidt som til at antyde at den foreslåede retskrivningsændring er et så alvorligt tilbageskridt at det kan sammenlignes med det antikke Roms skrivemåder, hvor der ikke var mellemrum mellem ordene eller nogen form for tegnsætning.

Det virker ærlig talt temmelig uovervejet, da både den sammenskrevne og den ikkesammenskrevne form allerede eksisterer i sproget. Så der er jo ikke tale om at der ændres på principperne for sammenskrivning. Tværtimod. Sammensætninger skal skrives i ét ord på dansk, og denne regel vil fortsat eksistere. Her står Sprognævnet fast selvom mange danskere er tilbøjelige til at skrive sammensætninger i flere ord, fx foto fremkaldelse og management konsulent. Man skal fortsat kunne skelne mellem en stor magt og en stormagt, en rød grød og rødgrød, en mands orkester og enmandsorkester på skrift, for der er også forskel i udtalen og i betydningen.

Den anden retskrivningsændring som kronikøren kritiserer, drejer sig om bindestreger i sammensætninger af typen S-togs-station og e-post-adresse. Her vil Sprognævnet fra 2011 afskaffe den sidste bindestreg i sådanne sammensætninger således at de korrekte skrivemåder vil være S-togsstation og e-postadresse. For grammatikere og andre sprognørder, fx redaktørerne af Retskrivningsordbogen, giver det ellers vældig god mening at sætte to bindestreger i sådanne sammensætninger. Det viser tydeligt hvilke dele sammensætningen består af, for den sidste bindestreg adskiller det sidste led i sammensætningen fra det første led. S-togs-station er jo sammensat af S-tog og station, ikke af S og togsstation. I vores daglige rådgivning forsøger vi at forklare folk hvorfor der skal to bindestreger i fx S-togs-station. Og her oplever vi at mange ikke kan se hvorfor det er vigtigt at markere sammensætningens dele på denne måde, og vi må da også konstatere at reglen sjældent følges. Den sidste bindestreg udelades. Og man kan da også hævde at det ikke er rimeligt at skulle lave en analyse af sammensætningens dele for at kunne skrive sådanne sammensætninger korrekt. Det gør man jo ikke ved »almindelige« sammensætninger som fx pakkepostbud, der enten er ’et bud med pakkepost’ eller ’et postbud med pakker’, og gangsterfilmskuespiller, der enten er ’en skuespiller i en gangsterfilm’ eller ’en filmskuespiller der er gangster’. Vi klarer os fint uden markering af sammensætningens dele i disse sammensætninger, så hvorfor skal vi have den i sammensætninger med forkortelser som fx S-togsstation?

Der er saglige argumenter bag hver eneste retskrivningsændring Sprognævnet indfører, og vi diskuterer og overvejer det nøje inden en ændring bliver til virkelighed. Alle ændringer diskuteres først i redaktionen, dernæst i en tilknyttet ekspertgruppe, så i Sprognævnets bestyrelse, hvis der er tale om større ændringer, og til sidst bliver det fremlagt for Sprognævnets repræsentantskab, der består af 43 repræsentanter for forskellige institutioner der arbejder med sproget eller har betydning for sprogets udvikling.

Når der er en retskrivningsregel eller en skrivemåde som en meget stor del af befolkningen ikke følger, ligger der som regel mere bag end dårlig skolegang og manglende sprogbevidsthed. Vi tager sprogbrugerne seriøst og undersøger derfor hvad årsagen kan være til brud på reglerne, og ofte dukker der sammenhænge og en systematik frem som retfærdiggør en ændring til sprogbrugernes fordel. Derfor bliver det sådan at man fra 2011 altid skal skrive indenfor i ét ord og kun kan have én bindestreg i S-togsstation.

Hvorfor overhovedet have et Dansk Sprognævn? spørger kronikøren. Det er der mange gode grunde til, men lad os holde os til én af dem: fordi retskrivningen skal være så gennemskuelig som overhovedet muligt og følge med tiden så godt det nu kan lade sig gøre. Det er det Dansk Sprognævn arbejder for. Kronikøren ønsker tilsyneladende ingen retskrivningsændringer overhovedet, og så er der naturligvis ikke brug for Dansk Sprognævn. Vi kan jo bare bruge den seneste Retskrivningsordbog fra 2001 – eller måske hellere den fra 1996, 1986 eller 1955? Eller hvorfor ikke bare gå tilbage til den allerførste officielle retskrivningsordbog fra 1872?

Dansk Sprognævn arbejder på videnskabeligt grundlag med at fastlægge den danske retskrivning. Vi ønsker at hjælpe og inspirere alle til at udveksle oplysninger, tanker og ideer på et klart og formålstjenligt dansk. Vi tager med glæde debatten om sprogets udvikling, men vi vil helst gøre det på et sagligt grundlag.