Kronik: Rygermyten om den frie vilje

Charlotta Pisinger : Når en mand, der netop er holdt op med at ryge, kravler ned i en affaldscontainer klokken 3 om natten for at rode efter den pakke cigaretter, han smed ud i formiddags, så kan man vel ikke tale om et frit valg?

Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Lad mig flytte til Kina!«, udbrød én af rygerne straks, da jeg til festen i lørdags fortalte, at staten i Kina ejer tobaksvirksomhederne, og man derfor opfordrer befolkningen til at ryge, så staten kan tjene flere penge.

Der bredte sig kort efter den vanlige forargelse over den hetz, der er mod de stakkels rygere herhjemme, og folk var enige om, at det sandelig må være den enkeltes frie valg, om de vil ryge eller ej. Alle er jo klar over, at det er farligt, så det er deres frie valg at prioritere nydelse mod helbredsrisiko. Det tankevækkende var, at det igen var de velformulerede, veluddannede eks-rygere, der stod forrest på barrikaderne med denne holdning. Men hvorfor ryger de så ikke mere selv?

De veluddannede har været i stand til at holde op med at ryge. De har set familiemedlemmer dø af lungekræft, de har læst om sammenhængen mellem rygning og helbredsskade, de har mærket efter på deres egen krop og erkendt at, hosten og åndenøden nok hænger sammen med cigaretterne. Da de skulle prioritere nydelse mod helbredsrisiko, var de ikke i tvivl. Så de har søgt støtte på rygestophold, hos lægen eller på apoteket, og er blevet røgfri, hjulpet godt på vej af deres veluddannede venner og familie. Andre har ikke denne viljestyrke, denne viden eller denne opbakning. De dårligt uddannede, de ressourcesvage, de psykisk sårbare, der ’vælger’ at ryge videre.

Når begavede eks-rygende akademikere går til ivrigt forsvar for retten til selv at bestemme om man vil ryge eller ej, glemmer de at undre sig. Hvorfor ryger kun få procent højtuddannede, mens omkring halvdelen af de ufaglærte mænd gør det? Handler det her virkelig om ’den frie vilje’? Hvorfor lever de kortuddannede 10 år kortere med godt selvvurderet helbred end de med højt uddannelsesniveau? Det skyldes ikke nedslidning; størstedelen af forskellen i social ulighed i sundhed skyldes forskelle i rygevaner. Hvorfor bliver deres sociale ansvarlighed slet ikke vækket? Frihed skal vi altid forsvare, men taler vi her om frihed?

Lad os derfor én gang for alle aflive myten om ’den frie vilje’ og rygning.

Har du nogensinde mødt, eller hørt om, en ryger, der direkte har opfordret sit barn til at ryge? I en stor undersøgelse med over 8.000 rygere fra fire vestlige lande, svarede mere end 90% af rygerne, at de fortrød at de var begyndt at ryge. Blandt dem, der fortrød mest, var de fattige. Op mod 20% af de lavtlønnedes indkomst bruges på tobak!

Tre ud af fire rygere herhjemme svarede i en nylig undersøgelse, at de har forsøgt at holde op med at ryge, ofte flere gange. Og dette gælder ikke kun veluddannede personer med hus og bil. Undersøgelser blandt hjemløse og psykisk syge viser, at de er lige så kede af at ryge, lige så bekymrede for deres helbred og har et lige så stærkt ønske om at være røgfri, som alle andre. De allerfleste rygere ryger altså ikke af fri vilje, de ryger kun fordi de ikke kan holde op med at ryge. Lad os slå fast: der ville ikke være nogen rygere, hvis der ikke var nikotin i tobak. Der er tale om afhængighed, og det er ikke tilfældigt, hvem der kan komme ud af den afhængighed.

Nikotin er et svært afhængighedsskabende stof, med et afhængighedspotentiale der minder om stoffer som kokain og heroin, og nikotinafhængighed er en medicinsk diagnose med klassiske abstinenssymptomer. Når en mand, der netop er holdt op med at ryge, kravler ned i en affaldscontainer klokken 3 om natten for at rode efter den pakke cigaretter, han smed ud i formiddags, så kan man vel ikke tale om et frit valg? Jeg holder meget af bananer, og starter altid dagen med én, men jeg ville da aldrig løbe ud midt om natten i silende regn for at købe en. Når en mand står op om natten én gang i timen for at ryge, vil ingen vel nævne det ’frie valg’? Ingen af disse rygere er opfundet, de er alle almindelige rygere, jeg kender. Men I kender dem også: lad os bare tage alle de rygere, der sidder med en utændt cigaret i flyet og bare venter på at komme ud. De tænker ikke »Aaah, hvor bliver det dejligt at nyde den gode smag af min cigaret« – nej, de skal bare have deres fix nikotin hurtigst muligt, for at slippe for abstinenserne.

Ud over at nikotin er afhængighedsskabende, påvirker det receptorer i hjernen og stimulerer dannelsen af stoffer, der gør os kortvarigt afslappede, og giver os følelsen af kortvarig meningsfylde. Derfor køber fattige mennesker cigaretter i stedet for mad eller medicin. Cigaretten er en pacificerende sut, der én gang i timen fastholder én i illusionen af, at alt er godt.

Men lad os starte med begyndelsen. Næsten alle begynder at eksperimentere med rygning, når de er omkring 13-16 år. Altså før de er myndige, før de må stemme, før de selv må købe tobak. En beruset teenager i hormonernes vold, der hungrer efter at være cool og voksen, og vil gøre hvad som helst for at blive populær blandt venner, skal altså være i stand til at vurdere de konsekvenser, rygning har på helbredet om 30 år, inden han tager imod den cigaret som vennen rækker ham? Heller ikke her er vi lige i vores ’frie valg’. Det er ikke tilfældigt, hvilke børn/unge der tager imod den cigaret, der bliver rakt til dem. De børn, der begynder at ryge tidligt, er nu om dage altså oftest børn der ikke har det bedste udgangspunkt i livet. Deres forældre er oftere lavtuddannede, ryger oftest selv, børnene kommer hyppigere fra skilsmissehjem, bor med kun én forælder, økonomien i hjemmet er dårlig, børnene klarer sig ikke godt i skolen, de roder sig oftere ud i noget kriminelt, har oftere adfærdsproblemer, begynder meget tidligt at drikke alkohol osv. Dette er ikke fordomme, det er viden baseret på talrige videnskabelige undersøgelser fra hele verden.

De selvsamme mennesker, der synes det er så synd for de forfulgte rygere, fortæller deres egne børn, at rygning dræber og ælder før tid og forbyder dem at ryge. Tre gange så mange unge ryger på tekniske skoler/produktionsskoler sammenlignet med akademikernes unge, der går i gymnasiet.

Disse rygende børn/unge starter livet med dårligere helbred, de ryger flere cigaretter, får flere kræftfremkaldende stoffer ned i sig, må fravælge rigtig mange rare ting (god mad, sport, nyt tøj, biografture med vennerne, rejser …) fordi de ikke har råd – pengene går til cigaretter, men værst af alt: de bliver meget mere afhængige. Dvs. at hvis de en dag bruger deres frie vilje, og beslutter at de gerne vil holde op med at ryge, så er det næsten umuligt for dem.

Store undersøgelser viser, at den sociale ulighed i sundhed i Europa øges år for år, da færre og færre børn/unge fra veluddannede familier begynder at ryge, og flere og flere veluddannede voksne holder op med at ryge. Vælger vi virkelig bare at trække på skuldrene og sige, at de dårligt uddannede, ressourcesvage fattige selvfølgelig skal have lov til at ryge (sig ihjel) – at det er deres ’frie vilje’? Eller tager vi et ansvar, og erkender, at det naturligvis intet havde at gøre med fri vilje, da de begyndte at ryge som børn, og intet har at gøre med fri vilje, at de ikke selv formår at slippe ud af den svære nikotinafhængighed?

Vi har i dag stærk videnskabelig evidens for, hvad der har effekt, når vi taler om tobaksforebyggelse, og vi kan forhindre rigtig mange af de tobaksrelaterede dødsfald. Vi har også evidens hvad angår udligning af den sociale ulighed i rygning. Det, der virker, er strukturelle ændringer som høj pris på tobak og strikt håndhævet rygeforbud, suppleret med proaktiv, intensiv rygestopstøtte til de kortuddannede.

Men det kræver en koordineret indsats og først og fremmest modige, visionære politikere, der ikke hopper på myten om den ’frie ret’ til at ryge, og ikke gemmer sig bag floskler om grænsehandlen og at Danmark ikke er et forbudsland. Tobaksindustrien klapper i hænderne, hver gang en politiker siger, at det er voksne menneskers frie og velovervejede valg at ryge!

Vi har 14.000 tobaksdødsfald om året herhjemme fordi vi alt for længe bare har ladet stå til.

Lad os runde af med Kina, rygernes paradis. Jeg glemte at tilføje, at Verdenssundhedsorganisationen WHO skønner, at rygning hvert år dræber 1,2 mio. mennesker i Kina. Hvor var de heldige, at de havde lov til at ryge overalt, når som helst, og til billig pris.