Kronik: Manipulatoren der sejrede ad helved’ til

Klaus Kjøller: Stein Bagger-sagen er på mange måder enestående: juridisk og i antal millioner der er svindlet for. Men også som manipulation bryder den grænser ved at kombinere mange midler og ved løgnens størrelse.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mange af de virkemidler, som Stein Bagger har benyttet, er velkendte. Det er fx velkendt, at man kan nå langt ved at være sportstrænet, velklædt og veltalende. Det er også velkendt, at man ved at eftergøre andres underskrift kan narre penge fra folk (Kurt Thorsen). Og at man ved at lyve om sine eksaminer og sit CV kan få et job (Anna Kastberg).

Det nye ligger i Baggers kombination af mange forskellige kendte elementer på en ny måde. Små og enkle manipulationer danner grundlag for lidt mere avancerede, som så igen danner grundlag for højdepunktet: den officielle hyldest ved kåringen af IT Factory til Danmarks bedste IT-selskab og årets IT-vækstkomet.

Kernen er hans personlige fremtræden og ikke mindst hans sproglige overskud. Stein Bagger har en meget veludviklet situationsfornemmelse, herunder sikker sans for at vurdere andre mennesker. Det er grundlaget for, at han fra første sekund skaber indtryk af at være ærlig, idealistisk og kompetent hos dem, han fx holder møde med. Nøjagtig samme stærke udstråling og evne til nærvær findes hos Klaus Riskær Pedersen og Kurt Thorsen. Det er samme egenskaber, som gør dem til fascinerende personer på TV. Selv ansigt til ansigt med helt nådesløst hårde kendsgerninger, som burde lamme dem, kæmper de med enorm selvtillid og charme.

Men man kan kun fremtræde på en overbevisende måde, hvis man faktisk selv tror på det, man siger. Man kan ikke styre sin krop, ansigtsmimik og gestikulation med fornuft alene. Der er tusindvis af kropsdele, der skal sende det samme samlede signal, for at man fremtræder troværdigt. Det kræver, at man har de rigtige følelser, for at kroppen makker ret. Og det er nødvendigt at have kroppen med. For hvis det, du siger, strider mod din krops signaler med bare den mindste nuance, så tror modtageren på din krop og bruger det, du siger, imod dig. Stein Baggers manipulatoriske geni ligger i en stærk evne til at suggerere sig selv til at tro på sandheden i det, han har brug for at sige i situationen. Men samtidig formår han helt køligt og nøjagtigt at registrere den faktisk foreliggende virkelighed. Og det er ikke en hvilken som helst virkelighed, men det store, internationale forretningsliv, hvor partnere, banker og revisorer er eksperter i at vurdere folks troværdighed.

Det svære ved at stikke løgne er bl.a. at huske, hvem man har stukket hvilke løgne. Både Kurt Thorsen og Anna Kastberg løj konsekvent om få ting over for alle. Det gør det let at administrere løgnen. Stein Bagger har langt flere løgne i spil. Det har været en betydelig intellektuel præstation at administrere alle disse ynglende løgne med succes igennem flere år. Og så er det sket helt uden nogen formel uddannelse i økonomi eller ledelse. Det er nok sandsynligt, at det amerikanske universitet, hvor Bagger påstod, han havde en grad fra, priser sig lykkelig over ikke at have noget nok så indirekte ansvar for Baggers forretninger i dag. Men samtidig må det skabe eftertanke på enhver Business School, at Stein Bagger, uden så meget som et enkelt kursus i bogholderi på Folkeuniversitetet, har kunnet tumle rundt med erhvervslivets store drenge så længe. Folkeskolelærere, hvoraf mange jævnligt rammes af mismod, kan muligvis hente opmuntring og inspiration i at se, hvor langt Baggers 9 år i folkeskolen rakte. Efter en afbrudt læreplads som smed og en tid som ferieguide tog han fat som selvstændig.

Det maskineri til manipulation, som Stein Bagger har opbygget, er imponerende. På én gang enkelt og potent. Kernen er ham selv. Udenom er der et par medskyldige, som Bagger bl.a. benyttede til produktion og udveksling af fakturaer på ikke-eksisterende varer. Men der er også personer omkring ham, som tilsyneladende har været i god tro: bestyrelsesformand Jensby, partner Allan Vestergaard, hustru Anette Uttenthal, kommunika­tionsrådgiver Erik Ove. Det må have krævet næsten overmenneskelige manipulatoriske evner at undgå ubevidst at røbe noget som helst over for specielt hustruen.

Men det helt store manipulatoriske spring fremad tages med virksomheden IT Factory, som havde et betydeligt antal højt betalte ansatte. Alle disse mennesker er hver dag mødt frem på arbejde uden at vide, at de i virkeligheden bare var en del af en nødvendig kulisse for Stein Bagger. Det har ikke været en ringe ledelsesmæssig udfordring for den administrerende direktør at holde gejsten oppe blandt de ansatte, samtidig med at realiteterne har været, at ingen købte de nyskabende IT-produkter, de flittigt sad og udviklede. Stein Bagger har ene mand stået for 99 procent af indtjeningen til firmaet. Men har jo kun kunnet gøre det, fordi kulissen, altså firmaet, var i orden. En enkelt faktisk eksisterende samarbejdsaftale med IBM har været afgørende for at bevare de ansattes tro på firmaet. Hertil kommer så, at firmaets enorme ydre succes også har imponeret de ansatte og overbevist dem om deres arbejdes store betydning.

Fordi revisionsgiganten KPMG købte firmakulissen, så købte bankerne den. Og dette gav igen Bagger styrket baggrund for at optræde som ledelsesguru. Dette førte så til prisen for bedst ledede IT-virksomhed i november 2008.

Den samlede fælles løgn var altså så stor, at den førte helt til tops. Nazi-spindoktor Goebbels er bl.a. kendt for denne regel: Hvis du fortæller en tilstrækkelig stor løgn igen og igen, så vil folk til sidst tro på den. Den store løgn er historien om den nyskabende leder i spidsen for den innovative IT-virksomhed med en eksplosiv indtjening. Den bliver fortalt igen og igen direkte og indirekte, hver gang Bagger eller firmaet optræder i medierne. Nazi-spindoktoren supplerede sin regel med denne (her tilpasset forretningslivet af mig): Løgnen kan kun opretholdes, så længe toplederen kan beskytte ansatte og forretningsforbindelser mod de økonomiske og juridiske konsekvenser af løgnen. Det bliver altså afgørende vigtigt for toplederen at bruge al sin magt til at undertrykke uenighed, for sandheden er løgnens dødsfjende, og således også toplederens største fjende.

Det er derfor vigtigt for Bagger at undgå, at økonomichefen taler med bestyrelsesformanden, fordi formanden så kunne få at vide, f.eks. at de store fakturaer altid blev personligt håndteret af Bagger. Kommunikationen mellem disse to blokeres bl.a. ved, at Bagger fortæller økonomichefen, at bestyrelsesformanden var imod hendes ansættelse. Og ved at han samtidig giver hende en løn, der er klart højere end det, hun kunne opnå andre steder. Stein Bagger har forstået at supplere sin erobrende charme med konsoliderende økonomiske fordele, som har givet hans omgivelser en næsten ufattelig vilje til at være i god tro. Det gælder også Jensby, som har været afhængig af, at Baggers forretninger gav ham mulighed for at låne betydelige millionbeløb.

Der er to grunde til, at den store manipulation afsløres. Firmakulissens succes er så opsigtsvækkende, at flere og flere i branchen begynder at undre sig over, at det er umuligt at finde faktisk eksisterende kunder. Men det, som nok er direkte ødelæggende, er, at den historie, som Bagger har fortalt sin forretningspartner Allan Vestergaard, åbenbart har indebåret, at Vester­gaard og Jensby skal mødes. Og hvis de to begyndte at sammenligne deres fortællinger, så ville sandheden om den store manipulator komme frem. Og det har åbenbart ikke været muligt at finde en løgn, som kunne afværge dette møde.

Selv om Stein Bagger her nåede sin kreative grænse, så er han en betydelig kunstner på sit felt. Ingen bør lade moralsk fordømmelse blokere for alt det, der er at lære ved nøgtern iagttagelse af vellykket manipulation – så længe det varede.