Kronik: Luk lukkeloven

Mike Legarth: Et flertal i befolkningen er for den nuværende lukkelov, men samtidig er de ikke tilfredse med åbningstiderne, og de benytter sig lystigt af alle mulighederne for at handle fleksibelt om søndagen. Så her er en række argumenter for at afskaffe den anakronistiske, konkurrenceforvridende og forbrugerfjendske lukkelov.

Tegning: Kamilla Wichmann Fold sammen
Læs mere

Skal lukkeloven revideres? Nej, den skal afskaffes, så kunder og detaillister kan få valgfrihed. Ser man nærmere på de blot 14 paragraffer, som udgør lukkeloven, springer det en i øjnene, at undtagelserne fylder langt mere end reglerne. Det faktum vidner om en lappeløsning af en lov, som er fyldt med vilkårlige kompromiser og anakronismer.

Anakronisme nummer 1: Søndag morgen uden brød og mælk til kaffen? Det kan ligeledes være svært at undvære dagens avis. Så er det godt, bageren har åbent. Men hvorfor må blandt andet bageren og særligt udvalgte dagligvarebutikker egentlig holde åbent om søndagen?

En decideret lovregulering af butikkers åbningstider går tilbage til 1908, men allerede i 1809 begyndte man at regulere åbningstider for detailhandlen. I starten handlede det primært om at regulere detailhandlen på søn- og helligdage, men allerede på det tidspunkt blev apoteker og butikker med salg af »Kjød, Brød, Mælk og saadanne Fornødenheder, som mange Familier daglig maa anskaffe« undtaget fra reglerne. Heraf undtagelserne på fødevareområdet, som vi stadig ser i dag.

I praksis betyder det, at mindre dagligvarebutikker med en lille årlig omsætning er undtaget reglerne om søndagslukket. Det betyder også, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan tillade, at »butikker, der udelukkende eller hovedsagelig sælger dagligvarer, og som er beliggende i landområder« undtages fra reglerne. Ligesom butikker, der ligger i »områder, der i det væsentlige benyttes til sommer- og weekendophold«, og »butikker, der er beliggende på eller ved havnearealer«, også kan undtages.

Er undtagelserne på dagligvareområdet overhovedet relevante i dagens Danmark? Svaret må være nej.

Anakronisme nummer 2: Søndag formiddag sidder hele familien i den spritny bil på vej ud for at tage en fælles prøvetur. Alles mening skal høres, for sådan er det vel i en moderne familie, hvor også børnenes mening tæller. Men hvorfor må bilforhandlere egentlig holde søndagsåbent?

I lukkeloven anno 1970 undtog man bilhandlere. Dengang lød det fornuftige argument: »Det anføres også, at familiens køb af store engangsanskaffelser, der kræver særlig overvejelse, f.eks. biler, møbler og tæpper, besværliggøres, idet en lille del af åbningstiden falder på tidspunkter, hvor begge ægtefæller kan deltage i indkøbet.«

Argumentet fra lukkelovsforhandlingerne blev imidlertid udvandet og kom kun til at omhandle bilhandlere, mens tæpper og møbler ikke blev en del af den endelige lov, men hvorfor det? Det kan jo være en mindst lige så stor, kompliceret og kostbar beslutning at købe for eksempel et nyt køkken eller en sofagruppe, som det kan være at købe en bil.

Under alle omstændigheder er det ikke kun bilhandlere, der er undtaget. Også bådforhandlere og ejendomsmæglere, som for sidstnævntes vedkommende jo ofte har butikker på butiksstrøg ved siden af grønthandlere og radioforhandlere, kan sælge løs hele ugen inklusiv om søndagen. Hvilket er fuldstændig ræsonnabelt. Men hvorfor er det så ikke tilfældet, når der skal indkøbes en fladskærm, en cykel eller en sovesofa?

Argumentet om, at begge ægtefæller eller hele familien skal kunne deltage i indkøbet, som det lød i argumentet fra 1970, er et godt, demokratisk og moderne argument. Det bør bare ikke kun angå særlige varegrupper, men bør være reglen for indkøb af alle varegrupper.

Anakronisme nummer 3: Slipset bindes, de højhælede iføres og ungerne er vandkæmmede og klar til afgang på vej til søndagsfrokost. Men værtindegaven, hvor er den? Glemt og ikke købt. Så er det godt at kunne købe en flot buket blomster med i farten.

Blomsterne kan man både købe hos blomsterbutikker, gartnerier og planteskoler, da alle tre butikstyper er undtaget søndagslukket, men hvorfor nu det?

Argumentet for den undtagelse går tilbage til en undtagelse fra 1950, som angik forhandlere af kranse, levende blomster m.m. til brug ved højtider, begravelser og festlige lejligheder.

Umiddelbart skulle man mene, at undtagelsen kun burde omhandle blomsterhandlere, men i lukkeloven fra 1970 kan man læse, at ikke bare blomsterbutikker, men også gartnerier og planteskoler, undtages reglerne om søndagsåbent, fordi »man mener, at de allerede tidligere havde så vide åbningstider, at det vil være uden praktisk betydning, hvis der fastsættes et tidsrum, hvor disse forretninger ikke må holdes åbne.«

Det er jo et herligt pragmatisk argument, som man med god ret kunne bruge overfor hele lukkeloven, som den ser ud i dag – lukkeloven er jo allerede så fleksibel, så hvorfor ikke blot lade det være op til kunder og detaillister om at afgøre, hvornår der skal holdes åbent.

Altid søndagsåbent på nettet og i Sverige: Sved på panden efter en større opvask. Opvaskemaskinen gik i stykker, lige før gæsterne kom lørdag aften og så måtte opvasken tages i hånden. Så er det oplagt at gå online søndag eftermiddag for at finde en ny. Hvorfor vente til mandag efter arbejde med at lede, når man kan gøre det her og nu?

Hvis den etablerede detailhandel med fysiske butikker skal tage den kamp op, så kræver det mere åbent – for det er det, kunderne går efter.

Radioreklamer annoncerer, at der altid er åbent i Malmö – også på søndage og danske helligdage. En oplagt mulighed for at bruge søndagen på noget praktisk. Og så er der jo også den lave svenske kronekurs.

Der er netop afsat 13 mio. sydsvenske kroner til at markedsføre shoppingmulighederne overfor danskerne. En mulighed som danskerne dog allerede har taget mod med kyshånd. Alene i december stod danske kunder for 20 pct. af handlen i Malmö og Helsingborg. Hvordan konkurrerer man mod det? Her er kodeordet tilgængelighed. Hvis man som kunde har flere muligheder for hånden, så er man tilbøjelig til at vælge den nærmeste. De danske butikker kan ikke konkurrere med en lav svensk kronekurs, men de kan konkurrere på tilgængelighed.

Og mens vi er i Sverige: For en dansk fagforeningsmand er svaret måske overraskende, men i Sverige er de butiksansatte rent faktisk glade for at arbejde fleksibelt. Hvilket faktuelt understøttes af en undersøgelse lavet blandt medlemmerne i Handelsanställdas Förbund – HK Handels svenske pendant. Hele 60 pct. fandt de svenske søndagsåbningstider fornuftige. I den danske detailhandel er der omkring 25 pct. deltidsansatte, som har gode grunde til at ville arbejde fleksibelt. Desuden er lønnen overenskomstmæssigt højere.

Mere konkurrence, lavere priser: Det er en gammel sandhed, at konkurrence giver lavere priser. Konkurrencestyrelsen har ikke meldt sig på banen i relation til lukkeloven, men det burde de gøre. Som de selv skriver: »Detailhandelen er et eksempel på, at Danmark er mere reguleret end flertallet af OECD-lande. Det skyldes bl.a. lukkeloven.«

Her har Konkurrencestyrelsen fingeren på såvel pulsen som på lukkelovens ømmeste sted. Der er altså gode grunde til at sætte konkurrencen fri og til at give valgfrihed til butikkerne og kunderne.

Lad danskerne stemme med fødderne: Det er en velkendt indsigt, at ambitioner og handling ikke altid stemmer overens. Indkøbslistens ambitioner er høje, men resultatet i indkøbskurven stemmer ikke altid overens med dem. Måske blev fedtprocenten i kødet for høj, måske blev mælken ikke den økologiske og måske kom der lidt for meget fredagsslik med.

Sådan er det også med danskernes forhold til lukkeloven. Et flertal er for den nuværende lukkelov, men samtidig er de ikke tilfredse med åbningstiderne, og de benytter sig lystigt – som påvist ovenfor – af alle mulighederne for at handle fleksibelt om søndagen.

En ting er altså danskernes mentale holdning, men lader man kunderne stemme med fødderne, så er deres stemme klar:

»Vi vil have afskaffet lukkeloven, så vi får valgfriheden tilbage.«