Kommentar: Ny Danske Bank-topchef skal bestå hård test

Når Danske Bank har fundet sin kommende topchef, skal han eller hun derudover igennem en godkendelsprocedure i det offentlige system. Det er altså ikke nok blot at »kunne sin finansielle lektie«, som Berlingskes erhvervskommentator Jens Chr. Hansen formulerer det. Vedkommende skal også måles og vejes på sin hæderlighed af Finanstilsynet. Mads Joakim Rimer Rasmussen  / Thomas Lekfeldt Fold sammen
Læs mere

Danske Bank er presset derud, hvor storbanken ikke suverænt selv afgør, hvem der skal efterfølge Thomas Borgen. Efter finanskrisen kræver myndighederne, at bankens topchef skal kunne leve op til en række skærpede fit & proper-krav.

Danske Banks nye topchef skal således ikke »bare« kunne sin finansielle lektie, han eller hun skal tilmed igennem offentlighedens meget kontante test til egnethed og hæderlighed. Og hvad er så det, og hvem bestemmer i grunden, hvem der er fit & proper?

Umiddelbart Finanstilsynet. Altså tilsynets direktør, Jesper Berg, og dets nye formand, professor David Lando. Der er næppe tvivl om, at en så betydelig beslutning også kræver et nik fra Erhvervsministeriets stærke departementschef, Michael Dithmer, som igen stikker fingeren i jorden hos sin minister, Rasmus Jarlov, og det politiske system i øvrigt.

Altså både en formel godkendelse hos Finanstilsynet og en uformel godkendelse i det politiske system, i den forligskreds i Folketinget, som senest har skærpet kravene til hvidvasklovgivningen.

Danske Banks nye topchef må nødvendigvis i denne tillidsopbyggende fase være en bredt favnende, stærk kommunikativ person, som ind til benet forstår, at nok skal Danske Bank tjene penge, men det må ikke stå over det samfundsansvar, som banken højhelligt forpligter sig til. Der er ikke plads til fejltagelser, og da slet ikke på topposten.

Som jeg skrev i denne klumme i sidste uge, ventes den nye topchef at være på plads inden for få uger. Forudsat selvfølgelig, at vedkommende kommer igennem myndighedernes fit & proper-screening. Det europæiske banktilsyn, EBA, har vedtaget nye, skærpede krav, som trådte i kraft i juni 2018. Flere end 100 siders omfattende guidelines om, hvad der gør en bankchef til fit & prober. Et klinisk uplettet ry.

Hvis Danske Bank-formanden Ole Andersen skal have en hurtig løsning, synes det bedste bud at være den 40-årige Jacob Aarup-Andersen, som i dag er direktionsmedlem og leder af Wealth Management-forretningen (kapitalforvaltning). Aarup-Andersen kom til banken i 2012 og har haft en lynkarriere siden. Løftet op af netop Thomas Borgen og Ole Andersen.

Ingen, jeg har talt med, betvivler, at Jacob Aarup-Andersen er en lynende begavet finansmand. Tidligere har han blandt andet været kapital- og hedgefondsmand i London. Meget få uden for de snævre cirkler i Danske Bank kender dog Jacob Aarup-Andersen, og hvad han præcis står for.

Alder betyder ikke noget, men det store spørgsmål er, om han med sin kapitalfondsbaggrund har den nødvendige kundeforståelse, altså også kundeforståelse for de tre millioner privatkunder i Danske Bank. Om han har den brede forståelse for hensynet til samfundet, og om han evner den til tider vanskelige kommunikation med politikere og embedsmænd. Regulering af banksektoren vil ikke lettes fremover, men tværtimod blive skærpet.

Og så skal han forstå, at noget så diffust som ledelsesværdier og kultur igen skal gennemsyre alt, hvad de laver i Danske Bank. Stoltheden skal bringes tilbage. Endelig må Danske Bank-topchefen forventes at skulle igennem en helt særlig test hos bankens storaktionær, A.P. Møller Holding. Denne hvidvasksag nager i den grad på Esplanaden, hvor kultur og værdier har en fremtrædende plads.

Hvidvaskskandalen kaster lange skygger over ledelsesansvaret i Danske Bank. Det vil en ny topchef blive konfronteret med igen og igen. Det er det åg, som han eller hun på ydmyg vis skal evne at håndtere.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator.