Kommentar: Nej tak til heldagsskolen

Gert Laier Christensen: Indførelsen af en heldagsskole vil føre til en øget institutionalisering af vores børn, hvor de i endnu højere grad vil præges af den herskende ideologi i velfærdsinstitutionerne. Dette er ikke den rette vej at gå.

Som altid vil privatskolerne kunne virke som en ventil for en skadelig politik i folkeskolen, men det ændrer ikke ved, at vi med indførelsen af helhedsskolen i folkeskolen rykker endnu et skridt i retning af ’standardiseringen’ af vores yngste samfundsborgere. Fold sammen
Læs mere

I disse dage diskuteres det, om man skal indføre en heldagsskole i Danmark. Hvad de, der taler for en heldagsskole specifikt mener, når de taler om en heldagsskole, er divergerende og ofte svært at gennemskue, men den fælles kerne synes at være, at børnene hele dagen skal være i skolen, således at man fjerner ’den kunstige’ overgang fra skole til fritidsordning om eftermiddagen, og derved skaber en større grad af stabilitet og sammenhæng i børnenes hverdag. Da der er skabt et vist momentum for denne idé, er det værd at overveje, hvad effekterne af en sådan skole ville blive på sigt.

Stabilitet og sammenhæng i hverdagen er positive ord, når man taler om børn, men spørgsmålet er, om opdeling i skole og SFO i opfattes som et problem for børnene. Faktisk kunne man tænke sig, at det giver mere ro for børnene at have dagen opdelt således, at man om eftermiddagen har en længere periode, hvor man i større grad er herre over egen tid. Spurgte man børnene, ville de flestes utilfredshed sandsynligvis være, at deres samlede ophold i skolen og SFO er for langt. Børn vil gerne hentes tidligt. Heldagsskolen løser ikke dette problem, snarere tværtimod.

Man kunne så argumentere ud fra det synspunkt, at børnene faktisk ville lære mere. Det er stærkt tvivlsomt om dette ville være tilfældet for hovedparten af folkeskolens elever. Man vil formodentlig se en vis positiv effekt af flere undervisningstimer i skolen, men dette kræver ikke en indførsel af en heldagsskole, men kan i mange kommuner faktisk gennemføres under den nuværende lovgivning.

Ser man mere bredt på, hvorledes et sådant system vil påvirke børnene, er et af problemerne, at det mindsker børnenes mulighed for at opleve, at der faktisk kan gælde andre regler end dem, de oplever i det overvejende offentlige skolevæsen.

Når skolen fylder hele dagen, kommer skolens (velfærdsstats-)ideologi og regelsæt til i endnu større grad at præge børnenes dagligdag. Frivillige tiltag og private fritidsaktiviteter vil komme til at spille en mindre rolle i børnenes hverdag.

Når man taler om børnenes velbefindende, skal man også være opmærksom på, at de fleste børn på et eller andet tidspunkt i deres skoleliv bryder sig mindre om at gå i skolen. Det kan der være mange årsager til. Det kan skyldes konflikter eller mangel på venner i en periode. I denne sammenhæng er det vigtigt for børnene, at der eksisterer en mulighed for at komme væk til ’et andet sted’, hvor de blandt andet kan møde andre børn end klassekammeraterne. Heldagsskolen vil reducere muligheden for dette.

Dertil kommer, at familierne vil få mindre mulighed for selv at planlægge deres liv. Ganske vist er det langt hovedparten af børnene i de små klasser, som går i SFO i dag, men dels er det ikke alle børn og dels kunne dette ændre sig, hvis man ikke nu låser børnenes tid fast i en heldagsskole. Samtidigt er der jo også en meget stor andel af børn, som bliver hentet tidligere nogle dage i løbet af ugen for enten at være sammen med forældrene eller gå til en fritidsaktivitet uden for skolen. Heldagsskolen vil også sætte en effektiv stopper for dette ekstra pusterum sammen med familien. Indføres heldagsskolen også for de klassetrin, der i dag ikke går i fritidsordning, vil effekten naturligvis være endnu stærkere.

Der er også en meget stor risiko for, at dette også på sigt vil føre til øgede offentlige udgifter med øgede skattebetalinger til følge. Dels er det spørgsmålet, om man vil kunne opretholde betaling til en skole, som på sigt ikke længere vil kunne opfattes som et tilbud, fordi skolegangen foregår hele dagen. Det er tvivlsomt. Organisationerne argumentere også allerede for, at det øgede samarbejde mellem pædagoger og lærer vil kræve ekstra ressourcer. Selvom det umiddelbart er svært at se hvorfor en anden arbejdsdeling i løbet af dagen vil skulle kræve flere ressourcer, så er der ingen tvivl om, at risikoen for voldsomt øget mødeaktivitet for at koordinere mellem disse to grupper vil kunne skabe et udgiftspres.

Indførelsen af en heldagsskole vil med andre ord føre til en øget institutionalisering af vores børn, hvor de i endnu højere grad vil præges af den herskende ideologi i velfærdsinstitutionerne. Dette er ikke den rette vej at gå. Som altid vil privatskolerne kunne virke som en ventil for en skadelig politik i folkeskolen, men det ændrer ikke ved, at vi med indførelsen af helhedsskolen i folkeskolen rykker endnu et skridt i retning af ’standardiseringen’ af vores yngste samfundsborgere.

Betyder det, at man skal lade være med at diskutere de problemstillinger, som diskuteres i forbindelse med heldagsskolen? Nej, naturligvis ikke. Muligheden for at skabe sådanne skoler skal selvfølgelig være til stede. Selvom heldagsskoler ikke er den rette løsning for mainstream folkeskoler, kan det heller ikke afvises, at de kan være den rette løsning for nogle familier. Derudover er der mange muligheder for et øget samarbejde mellem skolen og fritidsordningen. Lektiehjælp i skolefritidsordningen med deltagelse af lærere, samt brug af fritidsordningens pædagoger i skoletiden kunne være en god måde at mindske opdelingen på. Opgøret med vanetænkning er velkommen, men en generel indførelse af heldagsskolen er ikke den rette løsning.