Kommentar: Løse påstande hele vejen rundt

Hans Davidsen-Nielsen og Thomas Wegener Friis har ikke meget at have deres kritik i, Regin Schmidt, Morten Heiberg og Rasmus Mariager giver svar på tiltale

I stedet for at anvende PETs arkiv, der indeholder de samtidige skriftlige vidnesbyrd om mikrofilmsagen, skulle kommissionen ukritisk godtage Hans Davidsen-Nielsens forklaring om, at hans morfar mente, at PET-chef Arne Nielsen var en »fræk slagterhund«, der kunne finde på hvad som helst. Fold sammen
Læs mere
Foto: Modelfoto: Scanpix

Thomas Wegener Friis, adjunkt ved Syddansk Universitet, kritiserer i et debatindlæg i Berlingske Tidende 14. august PET-kommissionen. Han kommer med alvorlige anklager om »sjuskeri« og »helt banale og til tider meget alvorlige fejl«. Det særlige ved hans debatform er, at der er tale om udokumenterede påstande om ligegyldige ting. Samtidig undrer han sig over, at kommissionen ikke ønsker at besvare hans indholdsløse kritik.

Thomas Wegener Friis var allerede ude og kritisere beretningen lidt over 3 timer efter offentliggørelsen den 24. juni. Da beretningen er på over 4.600 sider (16 bind), må det vist være et forsøg på at sætte ny verdensrekord i hurtiglæsning.
Han har derimod aldrig forholdt sig til kommissionens hovedresultater. Hans viden er begrænset, og han mangler forudsætningerne for at fremsætte en kvalificeret kritik.

En anden af kommissionens kritikere er Hans Davidsen-Nielsen. Han er ansat på dagbladet Politiken, hvor han bestrider en stilling som ’sikkerheds­redaktør’. I et indlæg i Berlingske Tidende 18. august gentager han sin forargelse over, at kommissionen har afvist hans anklager mod PET. Sikkerhedsredaktøren har svært ved at forstå, at den tidligere konservative justitsminister Knud Thestrup i 1971 kan have misforstået en oplysning fra PET.

Den aldrende Thestrup havde i et dagbogsnotat fra samme år noteret, at PET under den tidligere chef Arne Nielsen havde mikrofotograferet den del af arkivet, der skulle makuleres som følge af regeringserklæringen. En kopi af denne ’ulovlige’ mikrofilm blev ifølge Thestrups dagbog opbevaret på den danske ambassade i Washington.

Alt taler for, at historien bygger på en misforståelse, men da Davidsen-Nielsens journalistiske karriere netop skyldes dette ’scoop’, som han gjorde i 1998, er han naturligvis vred på kommissionen, der »hvidvasker PET«. Dagbogen er en meget usikker kilde til belysning af PETs virke. Tjenestens arkiv giver derimod klare svar:
Det fremgår, at Arne Nielsen i forbindelse med forberedelsen af regeringserklæringen i sikkerhedsudvalget understregede, at han ikke ville være med til ulovligheder. Han ville have et juridisk grundlag at foretage registreringer og makuleringer på. Det fik han med det meget omdiskuterede notat af 14. september 1968, som gav PET vide beføjelser.

Det fremgår også, at fotograferingen blev påbegyndt efter, at PET havde færdiggjort makuleringen i 1968/69. Ydermere var det de tilbageværende og dermed ikke de makulerede sager, der blev mikrofotograferet. Kommissionen har endda underbygget sin fremstilling med relevant statistik.
Både dokumenterne i PETs sag og kronologien går imod Davidsen-Nielsens påstande.

Hvorvidt en kopi af dette rømningsarkiv er blevet opbevaret i ambassaden i Washington, vides ikke. Det kan ikke afvises, men det kan heller ikke bevises. Under alle omstændigheder ville der ikke være noget ulovligt eller fordækt ved en sådan overførsel. Kommissionen har forespurgt hos udenlandske myndigheder, der sædvanen tro hverken vil af- eller bekræfte oplysninger om PET eller danske myndigheder.

Hans Davidsen-Nielsen mener generelt, at hans egne kilder er bedre end Kommissionens. I Morgenavisen Jyllandsposten 12. august fremhæver han ligefrem sin egen morfar, der kendte Arne Nielsen, som et brugbart vidne. Med andre ord: I stedet for at anvende PETs arkiv, der indeholder de samtidige skriftlige vidnesbyrd om mikrofilmsagen, skulle kommissionen ukritisk godtage Hans Davidsen-Nielsens forklaring om, at hans morfar mente at, at Arne Nielsen var en »fræk slagterhund«, der kunne finde på hvad som helst.
Hans Davidsen-Nielsens morfar var givet en pæn og skikkelig person, men en seriøs kommission kan og bør ikke tage den slags alvorligt.