Kommentar: Liberalismen er ikke død med finanskrisen

Martin Aagerup: Det er på vej til at blive en fælles sandhed, at liberalismen med finanskrisen har lidt et afgørende knæk. Men intet kunne være mere forkert. Liberale økonomer og i særdeleshed CEPOS har hele tiden advaret mod den ekspansive pengepolitik, der har været ført de sidste år - og som er årsagen til krisen.

Alle bobler igennem historien har haft deres eget unikke forløb – tænk blot på de sidste to: IT-boblen og bolig-boblen. Men ifølge økonomen Anna Schwartz har alle boblerne det til fælles, at der forud for dem blev ført en ekspansiv pengepolitik, skriver Martin Aagerup. Fold sammen
Læs mere
Foto: Shamil Zhumatov.

I medierne har der i den seneste tid været en del skriverier om, at finanskrisen skulle have kompromitteret frimarkedstænkningen i almindelighed og liberale økonomer i særdeleshed. Til tider hævdes det endda, at krisen skulle have svækket CEPOS’ troværdighed.

Men CEPOS har aldrig påstået, at vi lever i en krisefri økonomi. Vi har tværtimod advaret mod de senere års ekspansive finanspolitik. Vores forskellige forslag til skattereformer har under højkonjunkturen været finansieret krone for krone med henvisning til konjunktursituationen og faren for en overophedning af økonomien.
De fleste liberale økonomer er meget opmærksomme på risikoen for økonomiske kriser. De fleste af dem er af den opfattelse, at pengepolitikken er den fundamentale årsag til skadelige konjunkturudsving. Den liberale økonom Friedrich von Hayek fik nobelprisen i økonomi i 1974 for sit arbejde med at forklare konjunkturerne med udgangspunkt i pengepolitikken.

Den nuværende finanskrise har på ingen måde givet denne forklaringsmodel et hak i troværdigheden. Tværtimod er der i dag bred enighed om, at alt for lave renter i alt for lang tid bidrog væsentligt til boligboblen i USA, Danmark og andre lande.
De liberale økonomer, der tilhører den såkaldte »Østrigske Skole«, var således nogle af de første til at forudsige, at en boligboble var ved at blive opbygget i USA, og at denne ville briste på et tidspunkt med en finansiel krise til følge. Dette begyndte de østrigske økonomer at skrive om allerede i 2004.
Dermed gentager historien sig. Friedrich von Hayek var således en af de få økonomer, som forudså børskrakket i 1929.

Det er en ren myte, at markedstilhængere ønsker et marked uden nogen som helst form for regulering, som det på det seneste er kommet på mode at påstå. Et velfungerende marked skal reguleres, blandt andet for at sikre beskyttelse af privat ejendom.

Debatten står om omfanget og indholdet af reguleringen. Med hensyn til det første (omfanget) er mange sektorer udsat for alt for meget regulering, som reelt ikke er nødvendig, og som ofte gør langt mere skade end gavn.
Med hensyn til det sidste (indholdet) er det vigtigt, at reguleringen er markedskonform. Det vil sige, at den skal være en ramme inden for hvilken markedet kan fungere (endnu) bedre, snarere end en spændetrøje, der forhindrer markedet i at fungere.

Tager vi for eksempel den aktuelle debat om reguleringen af finanssektoren, kunne man blandt andet overveje, hvordan man bedst øger soliditeten i bankerne. En markedskonformløsning kunne være at ændre solvenskravene i den internationale Basel II aftale.

Mens en markedsfjendsk tilgang ville være at detailregulere bankernes konkrete adfærd. En sådan regulering ville ikke virke efter hensigten (at forhindre fremtidige kriser), og den ville medføre store omkostninger for samfundet i form af en mindre velfungerende finanssektor.

Under alle omstændigheder kræves en international aftale, eftersom finanssektoren er stærkt globaliseret.

Det er naivt at tro, at man gennem kontrol vil kunne forhindre fremtidige bobler. Alle bobler igennem historien har haft deres eget unikke forløb – tænk blot på de sidste to: IT-boblen og bolig-boblen. Men ifølge økonomen Anna Schwartz har alle boblerne det til fælles, at der forud for dem blev ført en ekspansiv pengepolitik.
Fremtidens regulatorer og kontrollører vil muligvis kunne »forhindre« fortidens bobler, men de vil ikke kunne forudsige eller forhindre fremtidens.
Derfor er det langt vigtigere at sikre, at aktørerne i den finansielle sektor har sunde incitamenter til at opføre sig ansvarligt end at detailregulere og kontrollere deres adfærd. Desværre har den seneste tids indgreb virket stik modsat. Politikerne har belønnet uansvarlig adfærd og straffet ansvarlig adfærd.
.

Endelig en kort kommentar til det synspunkt, at finanskrisen skulle have svækket de generelle argumenter for økonomiske reformer, der øger den økonomiske frihed. Det er lidt svært at se. Hvilke af CEPOS’ økonomiske analyser skulle være blevet kompromitteret af finanskrisen? Er en sænkelse af den øverste marginalskat, en reform af dagpengesystemet, en afskaffelse af efterlønnen, mådehold i det offentlige forbrug, udlicitering af kommunale ydelser eller privatisering af offentligt ejede selskaber på en eller anden måde blevet dårligere ideer på grund af finanskrisen? Svaret er selvfølgelig nej. Sådanne reformer er fortsat både ønskelige og nødvendige. Det ændrer finanskrisen intet ved