Kommentar: Islamismen er vor tids største fare

Derfor er det vigtigt, at regeringens anti-radikaliseringskonference bliver en markant melding om, at vi står i spidsen i kampen for ytringsfrihed, demokrati og ligestilling – og mod radikaliserede fundamentalister.

Der er stemmer der hævder, at det allerede er for sent, at Europa ender som et eurabisk protektorat, hvor sharia-lovgivningen hersker, og det kristne mindretal vil blive tålt, men ikke har hverken demokrati, ligestilling eller ret til at ytre sig frit. Men her tilhører jeg dem, der tror på, at vores civilisation er så stærk og så livskraftigt, at det ikke vil ske, skriver Henriette Kjær. Her fra en demonstration under Muhammed-krisen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Michael Bothager

Salman Rushdie, Ayaan Hirsi Ali, Geert Wilders, Robert Redeker, Kurt Westergaard, Theo van Gogh – de er tidens vidner på, at islamismen er den største trussel mod vores civilisation.

Rushdie fik en fatwa-dødsdom på grund af en roman, Ali og Wilders må leve under politibeskyttelse, fordi de tillader sig at kritisere islam, Robert Redeker har skrevet et lille læserbrev i en fransk avis om islam, og lever nu under jorden, Kurt Westergaard har haft livvagter efter islamisters drabsplaner – og Theo van Gogh, ja, han lavede en film og blev henrettet på åben gade af en islamist.

Faren kom ikke fra den lille flok nynazister i Greve, ikke de fra forstokkede kommunister, hvor de end må befinde sig, og slet ikke fra reminiscenserne af den italienske fascisme.

Nej, islamisterne med deres vold, deres kvindeundertrykkelse, deres aktive og aggressive bekæmpelse af de vestlige frihedsrettigheder og værdier, deres intolerance og deres ligegladhed med andres liv udgør den største trussel for de demokratiske lande i Europa.

Det skal vi ikke lukke øjnene for, selvom det måske er mest bekvemt. Mange forsøger jo desværre at tilpasse sig og er tilbøjelige til at relativisere farerne og hævde, at den ene ikke har noget at lade den anden høre. Som når Politikens chefredaktør i grusomhed sammenligner den kristne nadver – hvor man indtager lidt vin og en oblat – med islamisters piskning af en pige, der har forbrudt sig mod sharia-lovgivningen.

Man kan vænne sig til meget, men vi skal ikke vænne os til den islamistiske trussel, for så forærer vi vores børns og børnebørns fremtid væk.

Vi står i dag i en af de største brydningstider nogensinde i Europa, hvor vi risikerer at miste vores civilisation til islamismen, hvis vi ikke tager kampen om værdier op og viser, at vi ikke agter at gå på kompromis med ytringsfrihed, demokrati og ligestilling. Og ingen af os kan om føje år påstå, at vi ikke blev advaret – for det gjorde vi af Salman Rushdie, Hirsi Ali, Geert Wilders, Robert Redeker, Kurt Westergaard, Theo van Gogh og mange flere.

Der er stemmer, som hævder, at det allerede er for sent, at Europa ender som et eurabisk protektorat, hvor sharia-lovgivningen hersker og det kristne mindretal vil blive tålt, men ikke har hverken demokrati, ligestilling eller ret til at ytre sig frit.

Nogle mener, at alene den demografiske udvikling med hensyn til fødselstal og immigration automatisk vil betyde, at Europa vil have muslimsk flertal – og dermed risiko for islamistisk styre – allerede i indeværende århundrede.

Men her tilhører jeg dem, der tror på, at vores civilisation er så stærk og så livskraftigt, at det ikke vil ske. Jeg er sikker på, at de europæiske demokratier ikke vil acceptere en snigende islamisering af vores samfund, og der er allerede klare tegn på, at europæerne sætter hælene i.

Frankrig forbyder hijabs i skolerum, Norge har – efter en hed debat, hvor regeringen først havde taget den forkerte beslutning – forbudt politiet at bære muslimske tørklæder, og flere andre steder tager man ved lære af Danmarks foregang. For vi har jo om nogen nægtet at acceptere islamisternes krav om særbehandling, vi skal ikke have tørklæder, der signalerer islamisme, på danske dommere, vi bøjer os ikke, når islamister over hele verden kræver Muhammed-tegninger censureret ud af Jyllands-Posten.

Og derfor er det også vigtigt, at regeringens anti-radikaliseringskonference bliver en markant melding om, at Danmark står i spidsen i kampen for ytringsfrihed, demokrati og ligestilling og imod de radikaliserede fundamentalister, der truer de demokratiske samfund – og at vi godt ved, hvem der i disse brydningstider er vores største fjende, nemlig islamismen.

Det skylder vi Salman Rushdie, Hirsi Ali, Geert Wilders, Robert Redeker, Kurt Westergaard, Theo van Gogh, det skylder vi os selv, og det skylder vi de generationer, der har grundlagt vores civilisation.