Ifølge Nyrup bør vi nu udnytte finanskrisen til at eksportere den vesteuropæiske velfærdsstat til resten af verden for at bekæmpe nød og elendighed – specielt i udviklingslandene. Hvis man ser tingene lidt i perspektiv, kan man dog ikke bebrejde udviklingslandene, hvis de udviser en sund skepsis over for Nyrups gode råd.

I 1981 levede 84 procent af Kinas befolkning i dyb fattigdom (mindre end 1,25 dollar om dagen i 2005 priser). I 2005 var tallet 15,9 procent. Hvorfor? Fordi den kinesiske økonomi voksede med omkring 10 procent om året mellem 1980 og 2005. I Indien levede 59,4 procent af befolkningen i fattigdom i 1981. I 2005 var tallet 41,6 procent. Hvorfor? Fordi den indiske økonomi voksede med mere end 5 procent om året mellem 1980 og 2005. Med mere end en milliard mennesker, som stadig lever i dyb fattigdom i Kina, Indien, Afrika og andre egne af verden, er det næppe vesteuropæisk snegleøkonomi og stagnation, som udviklingslandene har brug for. Når udviklingslandene ser sig om efter rige lande at efterligne, vil de gøre klogere i at rette blikket mod den energiske anglo-amerikanske kapitalisme, som Reagan og Thatcher slap fri i 80erne, og som europæiske socialister af alle partier nu tordner imod.

Statistikkerne taler deres eget tydelige sprog. Mellem 1980 og 2004 voksede den amerikanske og britiske økonomi i gennemsnit med henholdsvis 3,1 procent og 2,5 procent om året sammenlignet med 2,1 procent i Frankrig, 1,9 procent i Danmark og Sverige og 1,7 procent i Tyskland (justeret for købekraft og inflation). Denne forskel i økonomisk vækst giver sig blandt andet udslag i, at den gennemsnitlige amerikaner i 2005 havde et individuelt forbrug (privat og betalt af det offentlige), som var 49 procent højere end gennemsnitsdanskerens. I Storbritannien var forbruget pr. indbygger 17 procent højere end i Danmark. I både USA og Storbritannien har finanskrisen nu bragt arbejdsløsheden op på 8-9 procent, men dette er blot det samme niveau, som vesteuropæiske lande som Tyskland og Frankrig har ligget på i årevis. Mellem 1995 og 2005 var den gennemsnitlige arbejdsløshed 8,6 procent i Vesteuropa sammenlignet med 5,1 procent i USA og 6,1 procent i Storbritannien. Dertil kommer, at verdens 15 førende universiteter alle ligger i USA eller Storbritannien ifølge den anerkendte rangliste Times Higher Education – QS World University Rankings. Vesteuropas førende universitet, Ecole Normale Superieure i Frankrig, ligger på en 28. plads.

Netop uddannelse er helt centralt, hvis udviklingslandene skal opretholde deres høje økonomiske vækst på lang sigt, og her er det måske ikke bare universiteterne i den vestlige verden men også de studerende – fremtidens ledere – som udviklingslandene bør kigge nærmere på. Mens amerikanske og britiske studerende skal betale for deres uddannelse, så får vesteuropæiske studerende ofte deres uddannelse betalt af staten – måske endda med lommepenge oveni. Det anglo-amerikanske system avler ydere, mens det vesteuropæiske system avler nydere. Og i udviklingslandene har man ikke råd til nydere.