Kom til Rusland og gør en god forretning

Putins Rusland er præget af et mangelfuldt demokratisk system, men også af en stabil politisk udvikling, som giver enorme forretningsmuligheder for dansk erhvervsliv. Især i den russiske provins med stor detailhandel og købekraft.

Foto: Lars Andersen

Rusland er i denne tid genstand for øget international kritik i forhold til landets demokratiske udvikling eller mangel på samme. Der er flere forklaringer på, hvorfor det politiske system under Vladimir Putin har udviklet sig, som det har. Et af nøgleordene er stabilitet. Det kan godt være, at vi i Vesten ville have det bedre, hvis Rusland levede fuldt op til vores demokratiske spilleregler. Omvendt har mange russere fået det bedre under Putin. Pensionerne er måske ikke steget, men de bliver betalt til tiden. Der er ved at udvikle sig en bredere middelklasse, som på sigt kan udgøre basis for en større demokratisk vælgerbase. Dertil kommer, at de provestlige russiske partier aldrig helt har haft taget i den russiske befolkning, hverken i dag eller i Boris Jeltsins periode.
Russerne ved, hvad de har under Putin, men ved ikke, hvad de får under et andet system. Denne stabilitet er med andre ord afgørende, og derfor er Putin for de fleste russere bedre end nytænkning. Dette er den russiske virkelighed, som ikke altid synes lige smuk, men som man ikke desto mindre er nødt til at forholde sig til i dag.
På trods af det noget triste billede af et mangelfuldt demokratisk system, men også af en stabil politisk udvikling, er der i dag enorme forretningsmuligheder for dansk erhvervsliv i Rusland. I dette spil er olie- og gassektoren et kapitel for sig. Men derudover er der enorme muligheder for også dansk erhvervsfremme på andre sektorer og ikke kun i Moskva og Skt. Petersborg. Denne kronik skal derfor give et mere nuanceret billede af danske virksomheders muligheder i Putins Rusland.

Flere indikatorer peger på, at medens det nuværende investeringsniveau i Moskva og Skt. Petersborg har skruet priserne op på alt, så tilbyder den russiske provins langt mere favorable vilkår i forhold til prisniveau på arbejdskraft og produktionsmidler samt endda muligheder for førstegangsinvestorer at gøre en rigtig god forretning. Selvfølgelig vil man som udenlandsk investor højst sandsynligt opleve en mere professionel indstilling til forretningslivet i byer som Moskva og Skt. Petersborg, end man kan møde ude i provinsen. Men Rusland oplever en økonomisk vækst i næsten samtlige af landets regioner. De fleste af disse er startet fra et lavt udgangspunkt, men kan alligevel vise høje vækstrater i forhold til 1990erne.
Som dansk investor i Rusland kan man med fordel foretage en strategisk geografisk opdeling af landet i fire industrielle zoner, som omkranser 11 millionbyer hver især med et befolkningstal på 1–1,5 mio., og som derfor giver adgang til et enormt markedspotentiale.
De fire zoner bør inkludere: Sydrusland omkring millionbyen Rostov ved Don; Volgaområdet med millionbyerne Kazan, Nisjnij Novgorod, Volgograd og Samara; Ural-området omkransende millionbyerne Ufa, Tjeljabinsk, Jekatarinburg og Perm og endelig en sibirisk zone omkring millionbyerne Omsk og Novosibirsk. En sådan opdeling ville kunne give et godt overblik over et ellers uoverskueligt markedspotentiale og lægge basis for en mere direkte tilgang til mulige samarbejdspartnere og investeringsområder.
Ovenstående zoner er karakteriseret ved forskellige markedstræk: metalforarbejdnings- og træ­industrien samt landbrugssektoren er meget dominerende i Rostov-området, som også er kendt som Ruslands kornkammer. Volgaområdet er domineret af automobil- og maskinindustrien, fødevareindustrien samt kemisk og petrokemisk industri og er den region, hvis millionbyer oplever nogle af de højeste vækstrater i Rusland i øjeblikket. Uralområdet er kendetegnet ved store råstofudvindingssektorer og har betydningsfulde industrier inden for maskinudvikling og metal. Hvad angår det vestsibiriske område nævnt ovenfor, er det for Omsk og Novosibirsk gældende, at begge byer har oplevet betydelige vækstrater inden for metal- og maskinbygningsindustrien samt fødevaresektoren.
Via en målrettet investeringsstrategi i den russiske provins vil man samtidig kunne etablere et bredt distributionsnet rettet både mod flere millionbyer samt mod mindre russiske byer på 50.–100.000 indbyggere. Her vil de pågældende regioners mange vand- og lufttransportmuligheder udgøre en betydelig fordel.

I Rusland synes udenlandske og dermed også danske virksomheder i dag ofte at vurdere det russiske investeringspotentiale ud fra, hvor andre har lagt deres investeringer. Ergo har man ikke oplevet særlig mange danske førstegangsinvesteringer i upåagtede regioner og sektorer. Man har ofte kigget på regioner, der i forvejen var investeringstunge. Dog er mange investortunge regioner i Rusland ofte kendetegnet ved en stærk olie- og gassektor, som ikke nødvendigvis fører til løn- og købekraftstærke regioner.
Derfor bør man som investor i endnu højere grad end i dag mere kigge på udviklingen i de enkelte regioners detailhandel. Her vil man få et billede af, hvor købekraftstærke de russiske regioner er; jo større detailhandel, jo større købekraft, jo bredere middelklasse og jo flere aftagere af et givent produkt. Navnlig i et land som Rusland er det nemmest at tænke i trygge rammer for at undgå at havne i et ensomt hav i mere eller mindre ukendte regioner. Man bør således tænke mere i millionbystrategier, da Rusland i kraft af en stor provins kan tilbyde danske virksomheder interessante markedsmuligheder. Hvis man som dansk firma tør.

Danske virksomheder bruger ofte forhold som korruption, bureaukrati og andre handelsbarrierer som årsager til, at de enten ikke er til stede på det russiske marked eller endnu ikke har vedtaget en Ruslandsstrategi. Der er ingen tvivl om, at ovenstående problemer er reelle, og at de er hovedårsagen til, at Rusland ikke har oplevet det optimale investeringsboom i de sidste 15 år.
Dog er der lige så mange indikatorer, der peger på muligheder på det russiske marked: en stadig mere købedygtig russisk middelklasse i landets millionbyer; et slidt produktionsapparat, der ikke kan følge med den indre efterspørgsel, og som har brug for investeringer udefra; en fremgang på lederniveau i mange virksomheder, som har skabt en markedsvenlig og moderne forretningsatmosfære, men også et til tider hårdt forretningsmiljø i de mere tunge sektorer. Dertil kommer en bred vifte af rekrutteringsfirmaer på tværs af regioner og provinser, flere og bedre erhvervsejendomme og en stadig bedre og mere erfaren advokatbistand både via Danmark og i Rusland.
Der er ingen tvivl om, at der ved en markedsstrategi i Ruslands provins skal laves et seriøst stykke forarbejde. Ligeledes må man forvente, at næsten al ting fra begyndelsen er op ad bakke. Hvad der gør Rusland speciel for danske virksomheder i forhold til andre såkaldte nye markeder er den forholdsvis tætte afstand til Danmark og en østeuropæisk forretningskultur uden de helt store kulturchok. Disse faktorer bør så kombineres med en vilje fra den danske virksomhed til en langsigtet regional strategi.
Hvis man accepterer den russiske politiske virkelighed og stabilitet, som den er i dag, kan man som dansk virksomhed gøre gode forretninger i Rusland. Men derfor kan man imidlertid godt også håbe på en mere stabil politisk forandring på sigt.