Klumme: Hverdagens Obama

Ved 2008-valget kunne Barack Obama næsten gå på vandet. Han vandt den største sejr i et par årtier og fik et komfortabelt flertal i kongressen. Kritikere, der sagde, at kejseren ikke havde noget tøj på eller lå meget længere til venstre end de vælgere, der valgte ham, blev affærdiget. Nu giver vælgerne dem ret.

I hvert fald siver mange vælgere væk fra Obama. Ikke sådan at præsidenten er i alvorlig krise, men nok krise til at bekymre Demokraterne og vise, at han ikke kan være sikker på genvalg.

Obama er fortsat personligt populær, men når man måler, hvor mange vælgere, der er tilfredse med præsidentens embedsførelse i forhold til, hvor mange der er utilfredse, klarer han sig nu ikke bedre end George W. Bush eller Richard Nixon gjorde det på samme tidspunkt i deres embedsperioder. Tallet skvulper nu rundt omkring 50 pct.’s tilfredshed – i forhold til knap 65 pct., da han overtog embedet, og de seneste målinger fra Rasmussen Reports viser næsten lige så mange utilfredse.

Samtidigt kravler Republikanerne op i meningsmålingerne – langsomt, beskedent og fra et svagt udgangspunkt, men opad. En nylig Rasmussen-måling viste, at hvis modkandidaten i 2012 er den fhv. republikanske guvernør Mitt Romney, vil Obama kun kunne spille lige op – med 45 pct. til hver. Blandt uafhængige vælgere vinder Romney 48-41.

Der er netop hos de uafhængige midtervælgere – som ingen præsident kan blive valgt eller genvalgt uden – at støtten til Obamas politik er kraftigt faldende. To tredjedele mener, at han er for løsagtig med det offentliges midler, og de er bekymrede over for det kraftigt stigende budgetunderskud, gældsætningen af USA og den svækkede dollar. Tre femtedele af dem mener, at Obama øger statsstyringen for meget.

Derfor er nu kun lidt over en tredjedel af vælgerne tilfredse med hans økonomiske politik. Kun halvdelen (52 pct.) mener, at Obama er »en ny type Demokrat, der er forsigtig med borgernes penge«, mens 62 pct. mente det ved indsættelsen. Adspurgt om, hvordan de opfatter præsidenten ideologisk, svarer knap 50 pct. nu »meget venstreorienteret«, mens den tilsvarende andel i januar kun var cirka 30 pct.

Utilfredsheden skyldes især Obamas enorme økonomiske »stimulus plan« på i alt 787 mia. dollar plus renter fordelt på alskens særinteressegrupper: 43 pct. mener, at den var dårlig og kun 34 pct. god. Mere end seks ud af ti vælgere er nu imod at bruge flere dollar på økonomiske redningspakker.

Når tilliden skrider på økonomien, gør den det uvilkårligt også på andre områder. Faktisk er der ikke et eneste væsentligt politik-område, hvor Obama ikke har mistet tilslutning i meningsmålingerne de seneste måneder – senest opbakningen til en stor miljøplan og planen om en statslig overtagelse af det meste af sundhedssektoren. Så længe sidstnævnte var abstrakt og uden synlige omkostninger, var der et flertal bag. Men opbakningen er faldet i takt med, at det er gået op for vælgerne, hvad konsekvenserne vil være i form af en eksplosion i de offentlige udgifter, nye skatter, øget bureaukrati og en begrænsning af valgmulighederne. Et simpelt flertal af vælgerne mener nu, at Obamas sundhedsplan er en dårlig idé (42 pct. mod 36 pct.), hvilket er en svækkelse for Obama på ca. ti pct. point på kun en måned; en måned, hvor den Demokratiske kongres’ eget budgetkontor gang på gang har vist, at økonomien i forslagene slet ikke hænger sammen. Både sundheds- og miljøplanerne hænger nu fast i kongressen og risikerer at falde. Hverdagen har meldt sig for Obama.