Klumme: Den politiske klasses arrogance

Peter Kurrild-Klitgaard: For fire år siden viste en global meningsmåling af vælgere i 68 lande, at disse sjældent stoler på deres politikere.

Klumme: Den politiske klasses arrogance - 1

Kun 11 pct. af de adspurgte havde tillid til de folkevalgte, og sammenlignet med militær­ledere, religiøse ledere og virksomhedsledere var politikerne de mindst troværdige. En uge i dansk politik kan give antydninger af årsagen. Tag f.eks. det socialdemokratiske medlem af Europa-Parlamentet, Dan Jørgensen, der i 2004 lovede »betingelsesløst« at tilbagebetale sit personlige overskud fra de bruttotilskud, som EU udbetaler til støtte til rejser til Bruxelles og Strasbourg. I denne uge afslørede B.T. så, hvorledes Jørgensen er løbet fra egne løfter ved at bogføre sine danske taxiture på rejsekontoen og dermed har reduceret dennes overskud med knap 167.000 kr.

Tidligere på ugen kom det frem, at et andet socialdemokratisk EP-medlem, Britta Thomsen, der har bolig på Christianshavn, når hun kører 700 meter for at deltage i møder på Christiansborg, hæver dagdiæter på 2.200 kr. I forvejen får MEP­erne diæter, når de skal til møder i Strasbourg eller Bruxelles – hvilket der er konstateret talrige tilfælde af kreativ omgang med – og disse »hjemmediæter« er altså for på en måde at opveje disse. Thomsen er angiveligt selv modstander af ordningen – men altså ikke af at benytte den. »Der er jo så mange ordninger, man kan synes er urimelige. Nu hører det altså til i det her system, at man gør det,« udtalte Britta Thomsen til DR Nyheder, og ville derfor ikke afvise, at hun vil bede om diæterne, når hun igen skal rejse 700 meter for at komme på arbejde.

Meget apropos købte Folketinget tidligere i år en større ejendom på en af Københavns dyreste adresser: Tordenskjoldsgade lige ved Kongens Nytorv. Her indretter man nu eksklusive lejligheder til folketingsmedlemmer fra provinsen, som de kan bo i, i stedet for selv at finde sig en bolig. I forvejen har politikerne både rundhåndede tilskud til sådant dobbelt bolighold, rejseudgifter, samt gratis rejser med DSB og fly, så forholdene kan næppe siges at have været helt spartanske. I denne uge kom det så frem, at Folketinget tillige har købt en mindre ejendom på det fashionable Christianshavn – i begge tilfælde så de folkevalgte (i modsætning til de fleste af folket) kan nøjes med at spadsere på arbejde. Det viste sig så også, at ejendommen er blevet sat i stand ved hjælp af illegal arbejdskraft.

I ingen af disse sager har politikerne selv gjort noget ulovligt. De benytter sig bare kreativt og hæmningsløst af, at det er den politiske klasse selv, der i sidste ende fastsætter reglerne for egen opførsel. Af at borgernes hukommelse ofte er kort. Af at journalister ofte er optaget af andre gøremål.

Politikerne har i mange år brokket sig over, at der i Danmark hersker en udbredt »politikerlede« – som om politikerne havde fortjent nogle bedre vælgere. Men måske leden slet ikke er så svær at forstå, når man ser på historierne fra blot en enkelt uge i dansk politik – hvor det samtidig virker, som om de reelle politiske uenigheder partierne imellem er blevet så små, at de største politiske problemer synes at være, om man har en fiskekniv i sin bil, eller tilhører en religion, hvor man går klædt anderledes.

Måske en løsning var at overlade alle spørgsmål vedrørende politikerne – hvordan de skal vælges, honoreres, bespises, befordres og pensio­neres – til et organ af ikke-politikere, valgt ved lodtrækning. Det minder lidt om, hvordan man gjorde i antikkens republikker, og der er vistnok hverken på latin eller oldgræsk noget ord for »levebrødspolitiker«.