Kloakker til fremtidens klima

Denne sommer har det regnet som aldrig før, og det ene skybrud efter det andet har fået kloakkerne til at løbe over. Alligevel er der ikke nødvendigvis brug for flere og større kloakrør. Men der er brug for at tænke i nye utraditionelle løsninger, hvis kloakkerne skal passe til fremtidens uforudsigelige klima.

Foto: Kamilla Wichmann

Denne sommer har været våd – meget våd. Juni og juli blev således med 251 millimeter regn (mod normalt 121 millimeter) de vådeste i danmarkshistorien. De enorme mængder vand har givet problemer med oversvømmede kældre og veje, og i København har havnebadene måttet lukke seks gange på grund af kloakoverløb til havnen. Lignende voldsomme oversvømmelser har plaget andre af de europæiske lande.
Alt dette sker i et år, hvor FNs klimapanel IPCC har udgivet fire rapporter om klimaændringer. Også klimaet i Danmark og Nordeuropa vil ifølge IPCC ændre sig – bl.a. med flere tropelignende skybrud som dem, vi har set i sommer. IPCCs forudsigelser og denne sommers heftige nedbør har resulteret i et nyt EU-direktiv, der skal dæmme op for vandmasserne. Direktivet lægger op til, at medlemslandene inden 2015 skal udarbejde planer, der sikrer landene mod oversvømmelser.
Det synes jeg er et godt og nødvendigt initiativ. Men som chef for hovedstadens kloaksystem er jeg bekymret for, at bl.a. EU-direktivet kan føre til forhastede beslutninger og unødvendige investeringer i det danske kloaksystem. I løbet af sommeren har der nemlig fra flere kanter lydt anbefalinger om, at kloaksystemet skal udvides for at matche klimaændringerne. Der bør bygges flere rør og større rør. Eller der bør bygges to separate systemer – ét til spildevandet og ét til regnvandet. En helt ny rapport udarbejdet af COWI, DMI og Imperial College i London peger for eksempel på, at det danske kloaknet bør udvides med mellem 10 og 40 procent, hvis det skal være rustet til fremtidens regnmængder. En sådan udvidelse – uanset hvordan den tilrettelægges – vil løbe op i milliarder af kroner.
Men inden vi kaster kommuner og borgere ud i sådanne milliardinvesteringer, synes jeg, vi må stille os selv det helt grundlæggende spørgsmål: Er det overhovedet nødvendigt at udvide systemet? Mit svar er: Nej, ikke nødvendigvis. Mange steder, for eksempel her i hovedstaden, har vi et velfungerende kloak­system, som det ikke er nødvendigt at udvide her og nu. Der er sandsynligvis andre og billigere løsninger på fremtidens klimaudfordringer end bekostelige rør-udvidelser. Jeg mener kort sagt, at der er brug for omtanke og klog planlægning, inden vi kaster borgernes milliarder ned i kloakkerne. Det vil jeg her forsøge at forklare nærmere.

Først til min påstand om, at kloaksystemet er velfungerende og ikke nødvendigvis skal udvides her og nu.
For at undgå rotter og sygdomsspredning skal kloaksystemet selvfølgelig være tæt – og det kræver løbende vedligeholdelse. I bl.a. København gennemgås kloaknettet ved hjælp af TV-kameraer, der som robotter kører gennem kloakkerne og finder utætheder. Og vi bruger hvert år 60 millioner kroner på at holde det offentlige kloaknet i orden. For andre kommuner ligger der i årene fremover en stor og dyr opgave i at udbedre et nedslidt kloaksystem.
Denne nødvendige vedligeholdelse har imidlertid intet at gøre med den eventuelle udvidelse af kloaksystemet, som i den seneste tid har været omtalt og foreslået. Og her er det, jeg vil opfordre til besindighed. Én svale gør som bekendt ingen sommer. Og en våd sommer betyder ikke nødvendigvis, at alle de efterfølgende bliver lige så våde. Selvom klimaforskerne forudser flere og hyppigere skybrud, så ved de endnu ikke præcis, hvor meget mere regn vi kan forvente. Eller hvornår et nyt regnmønster er en blivende realitet. Derfor risikerer vi nemt at spilde penge på fejlinvesteringer.
Københavns Energi har ingen aktuelle planer om at grave gaderne op for at foretage store, gennemgribende udvidelser. Vi har dog gennem de seneste ti år bygget ti store forsinkelsesbassiner – en slags underjordiske haller på størrelse med katedraler. Her opbevarer vi blandingen af spildevand og regnvand, når der på grund af heftige regnskyl opstår pladsmangel i kloakrørene. Med hjælp fra forsinkelsesbassinerne kan vi undgå størstedelen af spildevandsoverløbene til havnen, hvor vandet er blevet så rent, at vi i dag har to havnebade midt i hovedstaden – og flere er på vej. Det er temmelig unikt i en storby.
Denne sommers mange heftige regnskyl har dog betydet, at havnebadene oftere end normalt har måttet lukke for besøgende. Det er selvfølgelig irriterende, at vandet ikke altid har badevandskvalitet. Men skulle vi indrette vores kloaksystem sådan, at det kan rumme selv de værste »tropiske« skybrud, så ville det koste i størrelsesordenen 10 milliarder kroner svarende til 20.000 kroner per københavner – fra baby til pensionist. Her i København har vi valgt en strategi, hvor vi lægger vægt på god vedligeholdelse i kombination med en fornuftig kapacitet, der kan rumme langt størstedelen af regn- og spildevandet – men dog ikke de ultimative spidsbelastninger.
Hermed ikke være sagt, at vi nu blot skal sætte os med hænderne i skødet og roligt vente på den regn, fremtiden bringer. Nej, der er brug for, at eksperter og myndigheder nu sætter sig sammen for at finde fremtidssikre, effektive, fleksible og billige løsninger på fremtidens vejrmæssige udfordringer.

I den nuværende uforudsigelige situation vil det være fornuftigt at overveje de mange muligheder, der er for at håndtere regnvandet ved »kilden« – altså der hvor det falder. I det naturlige vandkredsløb siver det meste af regnen jo bare ned i jorden. Og regnvand fra f.eks. tagflader og terrasser kan vi faktisk uden problemer lade sive ned i jorden uden rensning. Mens regnvand fra veje og andre trafikerede steder er så forurenet af bl.a. benzin og olie, at vi må rense det, inden vi slipper det ned i jorden. Hvis vi her i København lod al tagvandet sive ned i jorden frem for at lede det ned i kloakkerne, ville vi kunne reducere belastningen i kloaknettet med cirka en tredjedel. Og det svarer til den stigning i nedbørsmængderne, som klimaforskerne forventer engang i fremtiden.
I den nye bydel Ørestaden har vi lagt et tre-strenget kloaksystem. Spildevandet fra boliger og erhverv ledes som andre steder til renseanlægget via kloakker, mens det regnvand, som falder på husenes tage, bliver opsamlet i et kanalsystem, som snor sig mellem bygningerne. Det ser smukt ud, giver en god udsigt fra lejlighederne. Forurenet vand fra veje og parkeringspladser bliver renset på stedet, inden vi leder det til kanalsystemet. På den måde spares kloakkerne for rigtig meget vand.
I de gamle, fuldt udbyggede bydele er det naturligvis meget vanskeligere at adskille regn- og spildevand. Her er der mulighed for at etablere såkaldte nedsivningsbrønde (faskiner) ved de enkelte ejendomme. Disse brønde opsamler regnvandet fra hustaget og leder det ned i jorden. Med den gældende lovgivning (Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg mv.) er der imidlertid endnu ikke et tilstrækkeligt økonomisk incitament for husejeren til at etablere brønden. Det må vi have ændret!
Også byplanlægningen kan bidrage til en løsning af problemet. F.eks. ved at spare på flise- og asfaltbelægning, så regnen i stedet kan sive ned i jorden gennem græs og buske eller ved, at byens parker og pladser bruges til omsamling af regnvand, sådan at der i regnfulde perioder dannes søer.

Der er mange muligheder og flere end dem, jeg her har nævnt. Jeg har blot ønsket at illustrere, at der er alternativer til at bygge flere og større kloakker. Og konkret vil jeg opfordre til, at den statslige myndighed Skov- og Naturstyrelsen inddrager en bred vifte af eksperter – også fra universiteter, virksomheder og interesseorganisationer – i det forestående arbejde med at finde løsninger, der kan sikre landet mod oversvømmelser fra bl.a. kloakkerne.
Jeg vil kort og godt opfordre til, at vi nu benytter lejligheden til i fællesskab at kulegrave løsningsmulighederne – inden vi foretager store (forhastede) investeringer i landets kloaksystem. Med en planlægningshorisont frem til 2015 (svarende til EU-­direktivets krav) er der tid til at tænke i utraditionelle løsninger og finde velovervejede løsninger på, hvordan fremtidens kloaksystem bedst og billigst indrettes til fremtidens klima.