Klik-klik-klik: Danskerne elsker nethandel – men vi har tabt markedet til USA og Kina

Økonomi. Danmark har ligesom resten af Europa overgivet e-handlen til amerikanske og kinesiske giganter.

Danmark må oppe sig for ikke at blive mast af de internationale netgiganter, skriver Joachim Sperling. Illustration: Iris Fold sammen
Læs mere

I 2017 lader det til, at danskerne brugte 130 mia. kr. på nethandel, og tallet er stigende. Endnu har danske netbutikker fat i to tredjedele af det samlede danske marked, men snart åbner Amazon i Danmark, og så ved vi fra andre markeder, at de hurtigt kommer til at fylde rigtigt meget. Eksempelvis sidder Amazon.de på omkring 20 procent af det tyske marked, hvilket er betydeligt mere end i Danmark. Det er blandt andet baggrunden for, at Axcelfuture i den kommende tid både vil kaste sig over effekterne af frihandel og den stigende e-handel.

En blandt mange udfordringer for den danske e-handel er, at vi slet ikke har nogen e-handelsbutikker, der er stærke nok til at tage konkurrencen op med de udenlandske giganter, og derfor har vi et underskud på e-handelsbalancen på ca. 40 mia. kr.

Næsten ingen udlændinge køber noget i danske e-handelsbutikker, men omvendt bliver danskerne stadig gladere for Amazon, der lever af skala og enorm teknologisk indsigt, samt amerikanske Wish, hvis forretningsmodel er at sende billige kine­siske produkter til blandt andet Europa.

I danske butikker er forbrugerne vant til at kunne klage over en vare eller tjeneste, der ikke virker efter hensigten, men det bliver ikke lettere, når forbrugerne selv bliver små importører af alverdens ting og sager fra alle dele af verden – også uden for EU.

Der bliver en stor udfordring at håndtere produktsikkerhed og varemærkerettigheder eksempelvis.

Men der er også mange fordele ved den øgede handel på tværs af grænser, blandt andet fordi forbrugerne får lavere priser på produkterne. Landespecifik prisdifferentiering har hidtil gjort det muligt for internationale udbydere at sætte forskellige priser i forskellige lande, fordi man bl.a. kan skele til betalingsvillighed. Nu er markedet mere gennemsigtigt til gavn for forbrugerne og til ugunst for de virksomheder, der tidligere nød godt af prisdifferentiering.

Amazon kan tilbyde det billigste lands priser til alle forbrugere blandt andet ved at overvåge prisen på et givent produkt i realtid. Og så kan de købe ind billigere end alle andre, fordi de er størst. Det klemmer danske netbutikker, der slet ikke har samme markedskraft eller adgang til teknologi og indsigt om kunderne. Indtil videre deler Amazon gevinsten med forbrugerne i et omfang, der nærmest virker deflationært på den samlede prisudvikling, men hvis markedet skal vedblive med at fungere, skal der også være plads til andre aktører.

Ikke alene vinder Amazon markeds­andele fra de andre e-handelsbutikker, men udviklingen har også ramt de fysiske butikker. Der findes ikke ordentligt validerede oplysninger, men indikative tal fra USA viser, at Amazons nethandelsmarkedsandel var ca. 25 procent i 2012, og at den i 2016 var vokset til 43 procent. Det er en enorm vækst, som har givet anledning til begrebet »retail armageddon«, som først ramte pladeforretninger, dernæst boghandlere og som også ser ud til at gøre ondt på fysiske butikker over en bred kam.

De amerikanske tal viser, at de fysiske butikker har fået det langt sværere, og at udviklingen ser ud til at fortsætte. Den udvikling går Danmark ikke fri af.

Det har historisk kaldt på konkurrence­retlige indgreb. Eksempelvis så vi i USA ­»The Robinson-Patman Act« i 1936, der skulle sikre, at de nye store detailkæder ikke åd for stor en del af markedet fra mindre butikker i udkantsområder.

Udfordringen er, at vi i EU desværre ikke har nogen e-handelsbutikker, der på nogen måde kan konkurrere med de kinesiske og amerikanske giganter, der lige nu deler markedet. Vi har populært sagt EU-kommissær Margrethe Vestager. Men der skal findes en delikat balance mellem fortsat lave priser, forbrugersikkerhed, innovation og velfungerende markeder. Danmark må oppe sig for ikke at blive klemt af giganterne.

Deltag i Business-debatten: Send indlæg til business-opinion@berlingske.dk