Kina i spring – Danmark i skjul?

»Hvis Kina er billigere, skal vi være bedre«, har været sloganet, men Kina ændrer sig hurtigt, og vi skal følge med. Vi har i dag en innovationsfordel, som vi skal udnytte, mens vi har den, til at skabe gode, varige samarbejdsrelationer. Og det haster.

Det dansk-kinesiske samarbejde kan gå en gylden fremtid i møde. Kina er en økonomisk højdespringer med en realvækstrate på knap otte pct. årligt.
Inden 2020 forventes den kinesiske økonomi at være større end den amerikanske målt i bruttonationalprodukt beregnet efter købekraft. Kina satser i fremtiden på at komme op i værdikæden og udvikle innovative produkter og tjenester, hvor teknologi og design spiller en stor rolle. Til dette behøver de kinesiske virksomheder dygtige innovative medarbejdere i verdensklasse – otte mio. kinesiske studerende søger ind på universiteterne pr. år.
Danmark er førende inden for områder som design, bioteknologi, nanoteknologi og IT og kendt for vor tradition for innovation, entrepreneurship, selvstændighed, kreativitet og flade ledelsesstrukturer. De erfaringer, vi har på disse områder – og som vi fortsat skal sikre dyrkes i hele uddannelses­systemet – efterspørges af kineserne.
500-600 danske virksomheder samarbejder med Kina, f.eks. med produktionsenheder i Kina eller ved at afsætte varer og tjenesteydelser på det kinesiske marked. Stadig flere virksomheder kommer til i disse år – også mindre og mellemstore.
Der er en række aftaler mellem universiteter i Kina og Danmark, herunder et nordisk center på Fudan Universitetet i Shanghai. I den såkaldte IARU-aftale indgår også et samarbejde mellem Københavns Universitet og Beijing Universitet.
Samarbejdet mellem Kina og Danmark er på mange måder godt, men meget spredt, hvilket gør, at Danmark ikke er synlig nok i Kina. Der savnes et mere samlende perspektiv, der via kompetencematch for alvor kan skabe vækst i begge lande. Således efterlyses et fokuseret og koordineret samarbejde mellem danske og kinesiske universiteter og dansk erhvervsliv.
Videnskabsministeren og undervisnings­ministeren har besøgt Shanghai og Beijing og underskrevet aftaler med Kina om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser mv. samt øget udveksling af forskere. Det er skridt i den rigtige retning, men ikke nok. Vi skal gøre mere for at sikre tættere samarbejdsrelationer ­– også af hensyn til manglen på arbejdskraft og behovet for at styrke konkurrence­evnen.
Vi frygter for tiden, at mange gode hjerner flytter fra Danmark – »brain drain«. Samtidigt ønsker vi os flere gode hjerner til Danmark – »brain gain«. Det mest realistiske er dog nok at anerkende, at »hjerner flyder frit« rundt i verden – såkaldt »brain circulation«.
For Danmark er det vigtigt ikke at være tilbageholdende i denne »brain circulation«. Vi skal brande os meget mere i udlandet, herunder især i Kina – vi skal være offensive.
Kinesiske studerende skal tilbydes praktikpladser i danske virksomheder med henblik på evt. senere ansættelse i virksomheden, først herhjemme og senere i forløbet i datterselskabet i Kina, for derefter at indgå i et normalt karriereforløb i virksomheden, med henblik på senere at indtage en ledende stilling i det kinesiske datterselskab.
Vi foreslår derfor en stat-til-stat aftale med Kina, hvilket regeringsgrundlaget også giver mulighed for. Derved får vi en »top-down approach«, som sikrer, at der er handling bag aftalen. Der skal etableres en dansk/kinesisk styregruppe som sikrer, at universiteterne leverer varen, og at erhvervslivet involveres på optimal vis. Aftalen skal bl.a. danne rammerne for konkrete erhvervsorienterede spidskompetence­uddannelser, udveksling af studerende, stipendier, praktikpladser, karrieremuligheder, forskerparker etc.
Det nye ved en sådan aftale er at den binder stat, universiteter, studerende (på bachelor-, master- og ph.d.-niveau), virksomheder og forskerparker ind i et samarbejde, som ikke har været praktiseret før i Danmark.
Et øget antal danske studerende i Kina, og vice versa, vil medføre en vigtig udveksling af viden og kultur, hvor de studerende virker som ambassadører for deres land. Dette vil også være interessant for Kina, da Kina i stigende grad investerer i udlandet og derfor efterspørger medarbejdere med international erfaring.
Men hvordan? Det er ikke nok at regeringens internationalisering skal bæres igennem med enkeltstående aftaler og innovationscentre. De politiske ambitioner skal op at flyve – det er nu, vi skal satse på Kina, som er godt på vej til at blive verdens stærkeste økonomi.

Regeringsgrundlagets prioritering af forskning og innovation som overordnede mål for Danmark er fremadrettet og udviklingsvenlig prioritering. Det erklærer, at vi skal »være i front, når det gælder om at omsætte ny viden og nye ideer til produktion og arbejdspladser i både nye og eksisterende virksomheder« i global sammenhæng.
Udfordringen for Danmark er derfor at udvikle en Kina-strategi, som sikrer, at dansk erhvervsliv er rustet til at udnytte de muligheder, den kinesiske udvikling skaber. Strategien skal sikre danske virksomheder højt kvalificerede kinesiske medarbejdere, som kan være med til at optimere den danske indsats på det kinesiske marked. Hvis ikke erhvervslivet involveres, er samarbejdet med Kina en ufuldstændig løsning.
Som det ser ud i dag, vil kun 70 studerende fra lande uden for EU og EØS-samarbejdet få finansieret fripladser af den danske stat. Om fem år er tallet steget til beskedne 250. Hvis vi vil være med i kapløbet om »brain circulation«, må vi tilbyde langt flere udlændinge stipendier. Et mere realistisk tal, hvis regeringen for alvor vil hjælpe erhvervslivet med at »gribe globaliseringens chancer«, er at sikre, at 400 kinesiske studerende årligt får helt eller delvist finansieret deres studier i Danmark.
Kinas forskningsbudget vokser med 20 pct. årligt, og er således større end Japans i absolut størrelse. Der er på 10 år oprettet 700 nye forskningscentre. Man kan derfor roligt sige, at Kina er godt på vej ind i det globale viden- og innovationssamfund.
Vi har i dag en innovationsfordel, som vi skal udnytte, mens vi har den, til at skabe gode, varige samarbejdsrelationer. Og det haster, for i Kina spiller de personlige relationer en afgørende rolle.

For at Danmark for alvor kan være i front i relation til Kina, foreslår vi 5 konkrete tiltag:
• 1. En top-down, helhedsorienteret tilgang, som bygger på gensidighed, skal sikre aftaler med de 8-10 bedste universiteter i Kina. Forskning, uddannelse, erhvervsliv og kulturudveksling fokuseres i en samlet indsats.
• 2. Elitefokus. Vi skal have de dygtigste studerende til Danmark og derfor samarbejde med eliteuniversiteterne. Vi har i første omgang brug for ca. 400 kinesiske studerende med gode engelskkundskaber på de danske universiteters erhvervsrettede spidskompetenceuddannelser.
• 3. Erhvervskobling. Behovet for dygtige og innovative kinesiske medarbejdere kommer i høj grad fra danske virksomheder. Erhvervskoblingen betyder at praktikpladser, karrieremuligheder, stipendier og andre former for samarbejde muliggøres, således at opholdet i Danmark både bliver billigt og lærerigt.
• 4. Finansiering fra regeringen og delvist fra erhvervslivet (stipendier, praktikpladser m.v.) skal sikre så mange fripladser som muligt på gensidig basis samt et antal pladser til halv pris.
• 5. Branding-penge skal bruges til at markedsføre projektet i Kina. Universiteterne har brug for mindst 30 - 35 millioner kr. for at gøre de danske spidskompetencer synlige i Kina.

Videnskabsminister Helge Sander foreslår en samlet Kina-strategi nu – om fem år er det for sent.
Regeringsgrundlaget giver en åbning, og Videnskabsministeriet er lydhør. Det er derfor nu, der skal lægges handling bag de få ord i regerings­grundlaget om internationalisering – universiteterne og erhvervslivet er parat.