Kasper Holten: Det er en borgerlig dyd at gøre sig umage

I det første afsnit af den nye podcastserie »Den smukke borgerlighed« går Søren Pind og teaterchefen for Det Kongelige Teater, Kasper Holten, på jagt efter de borgerlige idealer og genbesøger flere betydningsfulde historiske begivenheder.

Kasper Holten
Chef for Det Kongelige Teater, Kasper Holten, medvirker i podcasten »Den smukke borgerlighed«. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN

Vaccinerede den kollektive dødsangst under Den Kolde Krig os mod at tage andre kriser alvorligt? Hvorfor var Murens fald den største skuffelse, som menneskeheden kollektivt har oplevet i moderne tid? Og er præsident Trump og et Brexit rundt om hjørnet et tegn på nostalgi?

Det er blot nogle af de store spørgsmål, som kommer på bordet undervejs i podcasten »Den smukke borgerlighed«. Her forsøger Søren Pind med hjælp fra Kasper Holten at finde ind til, hvad den smukke borgerlighed egentlig indebærer.

»Den smukke borgerlighed handler for mig om at gøre sig umage. Vi har været så fokuseret på at gøre livet nemt for os selv, at vi måske har glemt, at den økonomiske frihed, vi stræber efter, kommer fra en platform af umage, dannelse og nysgerrighed,« lyder det fra Kasper Holten, teaterchef for Det Kongelige Teater.

 

Kom med på jagten efter den smukke borgerlighed og find podcasten på Berlingske.dk/podcast eller i 24syv app’en - enten via App Store eller Google Play.

 

Den tidligere minister og Venstre-mand Søren Pind tager Kasper Holten med på en rejse tilbage til en barndom under Den Kolde Krig. Til en tid, hvor to systemer stod over for hinanden, og hvor værdierne var meget klart tegnet op. En tid, hvor teaterchefen boede på Grønningen ved Kastellet og som syv-årig vågnede om natten og troede, at russerne kom.

»Det var så bare Langelinie Pavillonen, der havde fyrværkeri. Men at vokse op i en evig frygt for det andet regime var der på en måde også en enkelhed i. Det var nemmere at overskue verden. Måske var det fordi, jeg var syv år gammel, men der var de gode og de onde: Vesten og kommunisterne. Og det var rimelig enkelt at se, hvem man holdt med i den konflikt,« lyder det fra Kasper Holten, som mener, at den kollektive dødsangst og frygten for atomragnarok dengang gjorde, at man i mindre grad satte spørgsmålstegn ved samfundsformen.

»At menneskeheden er i stand til at udslette os selv. Dét er en tanke, der er grænseoverskridende at leve med. Vi voksede op i en tid med forestillinger om den totale udslettelse.«

 

 

 

Kontroltabet

Søren Pind og Kasper Holten genbesøger også euforien omkring Murens fald, hvor Kasper Holten spontant tog til Berlin og fik et stykke af Muren med hjem. Hvor frihedsidealerne fik fuld kraft, og hvor troen på, at verden ville blive et bedre sted, fik folk til at tænke tigerspring frem i tiden – lige indtil festen stoppede brat ved terrorangrebet 11. september 2001.

»Det var en drømmeagtig tilstand at se det i fjernsynet og tænke »Hvad fanden er det?« og langsomt opdage, at der er ved at ske noget virkelig voldsomt. Den fuldstændig afgrundsdybe rystelse, hvor man som mange andre gik hjem og ikke kunne andet end at se på de billeder igen og igen. Og jeg var klar over, at verden var forandret for altid,« fortæller Kasper Holten, som den dag var på arbejde på Det Kongelige Teater og var ved at iscenesætte Ligetis opera »Le Grand Macabre« – en komedie, hvor døden bliver gjort til grin.

Man havde valgt, at forestillingen skulle udspille sig i en moderne storby, der var bombet sønder og sammen, og kulissen lignede en kopi af tvillingetårnene med hul i. Det betød lange diskussioner på teatret om, hvorvidt forestillingen skulle have premiere, men på et langt højere plan betød terrorangrebet og de efterfølgende krige i Afghanistan og Irak følelsen af kontroltab.

Og når samtalen i podcasten spores ind på det nuværende politiske landskab og borgerlighedens eksistensgrundlag, mener Kasper Holten især, at det er kontroltabet og nostalgien tilbage til Den Kolde Krig, hvor man vidste, hvem der var de gode, og hvem der var de onde, som har udløst Brexit.

»Den moderne verden er måske blevet for kompleks og uoverskuelig. Men vi har glemt, hvor bange vi var, og hvor skrækkeligt det var at vokse op i skyggen af Den Kolde Krig. Det nytter ikke noget at drømme os tilbage til en tid, der var. Den eneste måde, vi kan bekæmpe kontroltabet i den moderne verden på, er ved at gøre os umage.«

Kom med på jagten efter den smukke borgerlighed og find podcasten på Berlingske.dk/podcast eller i 24syv app’en - enten via App Store eller Google Play.