Karrieren begynder som ferieafløser

Foto: Linda Kastrup. Søren Dietrichsen, onlineredaktør hos Business.dk, har ordet.
Læs mere
Fold sammen

Som beskrevet tidligere her i Berlingske Business, har danske virksomheder overordentligt svært ved at finde ferieafløsere til rigtig mange sommerjob.

De ledige stillinger besættes ofte af østarbejdere, og de danske arbejdsløse kritiseres – til tider med rette – for at være for kræsne.

Men unge på sabbatår og studerende med lange ferier går helt under radaren i denne debat. Hvordan får vi flere af dem i sving til gavn for samfundet og dem selv?

Asger Aamund bryggede øl for turister, Peter Engberg solgte benzin på Esso-tanken i Gedser. Succesfulde chefer fortalte om deres bedste sommerjob til Berlingske Business i en artikelserie for lige præcis et år siden.

Nykredits topchef lærte at gøre kassen op og skabe kunderelationer på en øde tankstation midt om natten i 1960erne.

Som guide på Tuborg knyttede Asger Aamund en masse kontakter til bryggeriets ledelse, og det skaffede ham et godt job, da han blev færdig på Handelshøjskolen.

Et mere eller mindre tilfældigt job som ferieafløser kan få stor positiv betydning for den senere karriere. Som ung har jeg selv fungeret i mindst ti forskellige studenterjob i ferier, aften og weekend, og mit første rigtige job som journalist blev da også en realitet via kontakter fra et studiejob.

Det var derimod mit værste feriejob, der har haft størst betydning for min karriere.

Med studenterhue på hovedet i slutningen af 1980erne valgte jeg ret tilfældigt, at det var tid til at rejse. Men først skulle der tjenes nogle penge ved et samlebånd på en fabrik.

Jeg har stor respekt for industriarbejdere, men for mig personligt var det mildest talt drønhamrende kedeligt, og jeg kunne ikke motivere mig selv til en ordentlig indsats. Efter otte dage sagde jeg op.

Det vigtigste, jeg lærte af dette korte job, var, at jeg hurtigst muligt skulle i gang med en uddannelse, der kunne kvalificere mig til et spændende job.

Man kunne fjerne SUen i sommermånederne. Hvorfor skal de unge hæve penge hos staten, når landets virksomheder har brug for dem?