Kan servicesektoren gøre os rigere?

Industrien holder hånden under væksten i dansk økonomi. Servicesektoren er faldet tilbage, men har en chance, hvis den vil gribe den.

Servicesektoren er vokset kraftigt, men produktiviteten i for eksempel handelssektoren er ikke fulgt med. Arkivfoto: Ólafur Steinar Gestsson
Læs mere
Fold sammen

Der er sket en markant udvikling i dansk økonomi over de seneste 20-30 år. Stadigt flere arbejder i servicesektoren i alt fra de højproduktive IT- og finansbrancher over handel og transport til de noget mindre produktive turismeerhverv. Færre arbejder i industrien, og beskæftigelsen i landbruget er blevet halveret over de seneste 20 år.

Det er værd at se nærmere på disse forskydninger, for de har stor betydning for vores velstand.

I 1995 stod servicebranchen for 61 pct. af beskæftigelsen i den private sektor, mens industrien stod for 23 pct. I 2016 er andelene ændret til henholdsvis 73 pct. og 14 pct., hvilket er markant. Den økonomiske værdiskabelse viser dog en anden virkelighed.

Servicesektoren skabte i 1995 mere værdi per medarbejder end industrien, men i dag har billedet ændret sig markant, så industrien er klart mere produktiv end servicesektoren. Over de seneste fem år er produktiviteten steget med 3,5 pct. i privat service, mens den er steget med 16,4 pct. i industrien. Det er industrien, der holder hånden under væksten i dansk økonomi.

Så her kommer pointen. Når flere og flere af os arbejder i brancher med lav produk­tivitetsvækst bliver vi fremover mindre vel­ståe­nde, end vi ellers kunne blive, for vi kan ikke for evigt fortsætte opsvinget ved at øge beskæftigelsen. Vi bliver også nødt til at blive mere produktive samlet set.

Så modsat hvad man skulle tro ved at læse Berlingskes forside sidste tirsdag, har vi stadig et produktivitetsproblem i Danmark. Produktivitetsvæksten har været faldende gennem flere år, og sidste år faldt produktiviteten i servicebranchen som helhed. I hele den private økonomi steg produktiviteten kun med sølle 0,1 pct. sidste år, holdt oppe af en stigning i industrien på tre pct.

Skal vi så ønske os tilbage til et produktionssamfund? Det er faktisk ikke pointen. Overgangen fra industri til service bygger jo bl.a. på, at vi som forbrugere efterspørger mere service – og på, at danske lønninger er så høje, at det for mange virksomheder bedre kan betale sig at lægge den lavproduktive del af produktionen i udlandet.

Vi skal ikke forvente, at alle brancher bliver lige så produktive som f.eks. medicinalindustrien. Men der er også særdeles produktive dele af servicebranchen, som for eksempel IT og telekommunikation eller den finansielle sektor, som investerer og udvikler sig positivt. I andre dele af servicebranchen som videnservice og handel går det dog knap så godt. Her investeres der ikke tilstrækkeligt, hvilket på sigt reducerer produktiviteten.

Recepten på at få øget produktivitet er ikke enkel, for den består af et miks af adgang til kapital, mindre skatteforvridning, god infrastruktur, gode institutioner og nem adgang til kloge hænder og hoveder.

Hvordan kan vi så konkret gøre det interessant for servicevirksomhederne at øge deres investeringer?

Inden for handel kan vi eksempelvis se, at e-commerce kan øge produktiviteten, og det at vi nærmer os det kontantløse samfund, er også med til at fjerne nogle funktioner, som kan gøre sektoren mere produktiv. Så det handler i høj grad om at finde måder at arbejde smartere på, også i servicesektoren, hvis vi fortsat skal øge vores velstand. Kan vi det, vil servicesektoren gøre os rigere.

Deltag i Business-debatten: Send indlæg til business-opinion@berlingske.dk