Kampen for klimaet er uopsættelig

Klimaforandringer er ikke længere kun et miljøspørgsmål. Det påvirker også vores sikkerhed og velstand, og konsekvenserne bliver ødelæggende, hvis vi ikke handler effektivt allerede nu, skriver den britiske ambassadør i Danmark

I december mødes verdens miljøministre i Bali. Deres mål er at indlede de forhandlinger, der skal lede frem til en global klimaaftale i København i slutningen af 2009. Opgaven er uopsættelig. Klimaforandringer er ikke længere blot et miljøspørgsmål. Det påvirker også vores sikkerhed og velstand, og er en del af den internationale dagsorden i udviklingspolitik. Diskussionen om klimaforandringer er på kort tid blevet et af de vigtigste emner indenfor britisk udenrigspolitik. Det optager en stigende del af min tid som britisk ambassadør i Danmark. Jeg modtager en strøm af officielle besøgende fra Storbritannien, der ønsker at tage ved lære af Danmarks succes med miljøteknologi og energieffektivitet, og som ønsker at arbejde med den danske regering for at sikre, at klimatopmødet i København bliver en succes. Vi ved alle, at konsekvenserne bliver ødelæggende, hvis vi ikke handler effektivt allerede nu.

Stern-rapporten har vist, at vi har den nødvendige teknologi til at klare klimaforandringerne, og at omkostningerne ved en hurtig indsats er langt mindre end omkostningerne hvis vi ikke handler nu. Vi må begrænse stigningen i den globale temperatur til to grader over niveauet fra før industrialiseringen. Det kræver, at verdens ledere viser fremsyn og beslutsomhed og griber ind nu for at skabe en global, CO2-lav økonomi. Vi må sikre, at nye globale energiinvesteringer, ca. 22 billioner dollar på verdensplan over de næste 20 år, bruges til at afhjælpe global opvarmning. Det er den eneste måde, vi kan sikre vores fælles velstand og sikkerhed, både nu og i fremtiden.

Storbritannien, Danmark og resten af EU-landene ønsker en ambitiøs global aftale som skal træde i kraft efter 2012, baseret på fire nøgleprincipper:
Aftalen skal have en størrelse, der svarer til udfordringen, hvor den globale udledning er reduceret med mindst 50 pct. i år 2050 i forhold til 1990-niveauet.
Aftalen skal være effektiv. Det betyder et bindende sæt regler, og etableringen af et globalt CO2-kvote marked, der giver en økonomisk fordel ved at investere i CO2-lav teknologi.

Aftalen skal være fair. De industrialiserede lande må vise lederskab og påtage sig det første og største ansvar.
Aftalen skal være altomfattende. Den skal også fokusere på skaderne ved overdrevent udnyttelse af land og skovhugst, og hjælpe udviklingslandene med at tilpasse sig klimaforandringer.

Det bliver en gigantisk opgave at sikre en aftale baseret på disse principper indenfor de næste to år. Men det kan, og skal, lade sig gøre. EU gik foran i marts 2007, hvor vi bandt os til at reducere udledningerne med 20 pct. i 2020 (eller 30 pct. som led i en international aftale) og til 20 pct. vedvarende energi og en 20 pct. stigning i energieffektivitet inden udløbet af samme periode.
Naturligvis har forskellige EU lande forskellige udgangspunkter. Danmark er førende på vedvarende energi og effektiv energiudnyttelse, mens stadig blot to pct. af Storbritanniens energiforbrug udgøres af vedvarende energi. Der har været spekulationer de seneste uger om Storbritannien virkelig er seriøs med at nå disse mål, især målet for vedvarende energi. Lad mig sige det helt klart, at vi er 100 pct. seriøse, og vi vil gerne lære mest muligt af de danske erfaringer.

Vi tager affære med det samme. For det første vil parlamentet snart diskutere vores »Climate Change Bill«, lovforslaget der vil gøre Storbritannien til det første land i verden, der har en juridisk bindende ramme om at nedbringe CO2-udslippet på langt sigt. Der vil blive lavet femårs CO2-budgetter baseret på anbefalinger fra en ny uafhængig »Climate Change Committee«. Komiteen vil også overveje, om vores oprindelige mål på en reduktion af CO2-udslip på mindst 60 pct. år i 2050 skal øges til 80 pct., og hvordan udledningen fra den internationale luftfart kan inkluderes i Storbritanniens nationale CO2-budget.

For det andet fremskynder vi skelsættende forbedringer af Storbritanniens energieffektivitet. Fra år 2016 skal alle nybyggede huse i Storbritannien have en nul CO2-profil. Nye energicertifikater vil give husejerne et energimål for deres hus. Almindelige glødelamper vil blive udfaset fra 2008 og være helt væk i 2011. Vi har etableret en »One-Stop Green-Home« service. Dette består af et telefonnummer, en brugervenlig hjemmeside og et netværk af støttecentre over hele Storbritannien, som vil give let adgang til en energirådgivning og et bredt spektrum af billige eller ligefrem gratis serviceydelser. De vil rådgive om energieffektivitet men også om mikrogenerering, vandbesparelser, genbrug og grønnere transport.

For det tredje starter vi en større indsats for CO2-lav energi, med fokus på vedvarende energi og den nyeste teknologi for opsamling og lagring af CO2 (Carbon Capture and Storage, CCS) og muligvis nye atomkraftværker (afhængig af regeringens beslutning i starten af 2008, hvor input fra en offentlig høring tidligere i år vil blive inddraget).

Vi ved endnu ikke præcist hvad Storbritanniens andel af EUs 20 pct. vedvarende energimål bliver. Eftersom vedvarende energi i Storbritannien i øjeblikket kun udgør to pct., er det klart, at vi står overfor en gigantisk udfordring. Vi er fast besluttet på at nå det. Regeringen vil give førsteprioritet til at fjerne hindringer, så som vores komplicerede planlægningsproces for større infrastrukturprojekter, der står i vejen for udviklingen af vedvarende energi.

Der er allerede lagt planer om at øge kapaciteten af havvindmølleparker fra mindre end en halv gigawatt til otte gigawatt, og vi vil snart offentliggøre forslag om en yderligere kraftig udvidelse. Vi vil også støtte flere landvindmøller og vil undersøge, ligesom det sker i Danmark, hvorledes lokale samfund selv kan få fordel af de økonomiske muligheder, de skaber.

Vi vil undersøge potentialet for større investeringer i energi fra bølger og tidevand. Vi har allerede offentliggjort et studie af muligheden for at generere tidevandsenergi fra Severn floden, hvilket alene vil kunne dække fem pct. af Storbritanniens elektricitetsbehov.

At opnå vores mål for vedvarende energi vil også kræve større brug af energi fra affald; en voldsom vækst i energi fra biomasse; og større brug af mikrogenerering, herunder mere solenergi, når prisen er blevet mere attraktiv. Vi vil introducere nye måder at øge brugen af vedvarende varme og sikre, at vi så vidt muligt genererer elektricitet og varme sammen på lokalt plan for at øge udnyttelsesgraden, ligesom i Danmark.

Endelig vil vi gøre mere for at fremme bæredygtige kilder til biomasse. Storbritannien ser med stor alvor på bekymringerne for biomassens indflydelse på skovhugst, værdifulde ynglepladser og fødevaresikkerhed. Vi arbejder på at sikre, at en europæisk standard for bæredygtighed bliver introduceret hurtigst muligt, og vil ikke støtte en vækst i biomasse ud over de nuværende mål før en effektiv standard er på plads.

Sideløbende med vedvarende energi, prioriterer vi udviklingen af teknologi til opsamling og lagring af CO2, som vi er overbevist om vil blive en vital, ny teknologi til at reducere CO2-udslippet over hele verden. I mange lande, heriblandt USA, Kina og Indien, er kul stadig den billigste, mest lettilgængelige form for energi og vil være det mange år frem. Kina bygger i øjeblikket to kulfyrede kraftværker om ugen! Så for at nå vores globale klimamål, må vi finde en måde at binde og lagre den CO2, de udvikler.

I denne uge i Beijing begyndte den kinesiske regering og EU, ledet af Storbritannien, fase 1 af den såkaldte »Near Zero Emission Coal Initiative«, et banebrydende studie af muligheden for at integrere CCS-teknologi i kulfyrede kraftværker i Kina.

Ligeledes udskrev den britiske regering i denne uge en konkurrence om at bygge et af verdens første kommercielle CCS-installationer i Storbritannien, omfattende den fulde kæde af CO2-opsamling, -transport og -lagring. Hvis det kan påvises, at CCS er teknologisk og kommercielt muligt, vil vi overveje at gøre det tvunget i alle nye kraftværker med fossilt brændsel.

Afslutningsvis vil jeg understrege, at den britiske regering har til hensigt at spille en førende rolle i at lede verden mod en CO2-lav fremtid. Vi vil øge støtten til britiske virksomheder i takt med, at de udvikler og leverer de produkter og services, som denne nye teknologiske revolution efterspørger. De første programmer for det nye »Energy Technologies Institute«, et 11 milliarder kr. stort offentligt-privat partnerskab, fokuserer på forskning i havvindmøller, bølge- og tidevandsenergi. Og den nye 800 millioner kr. nationale »Environmental Transformation Fund« vil hjælpe med at få disse teknologier ud på markederne.

Storbritannien var førende i verden under den første industrielle revolution. Vi har også til hensigt at være med i forreste række i den nye CO2-lave-revolution.