Kære stat: Smid den indre krejler ud. Vi fortjener bedre

Hvorfor skal alt handle om laveste fællesnævner, når staten køber stort ind og laver aftaler. Størrelsen på regningen går åbenbart forud for rigets sikkerhed, f.eks. i Huawei-sagen. Og eksemplerne står i kø, når staten sparer, og vi alle ender med en endnu større regning.

Peter Suppli Benson Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Jeg er fra Jylland. Så jeg kender til krejlermentalitet.

Derfor ved jeg også, at jagten på laveste pris jævnligt ender med, at man står med et indkøb, som viste sig at være for billigt – fordi kvaliteten var elendig og besværlighederne fortsatte i lang tid.

Og nu til min pointe. For den danske stat er i den grad et produkt af den danske krejlermentalitet. Og det er på mange måder både ødelæggende og uhyre omkostningsfuldt, når store statslige projekter igen og igen bliver indgået med prisen som det, alt handler om. For er det ikke, som om mange af de store statslige projekter ender i en sværm af forsinkelser, fordyrelser og måske direkte sammenbrud?

Listen er lang. De fleste husker IC4-togskandalen, hvor vi købte »smarte« italienske dieseltog selv om DSB-ingeniørerne tryglede om, at vi købte afprøvet materiel – f.eks. fra tyske Siemens.

Historierne om statslige dataprojekter, f.eks. om Rejsekort, Skats EFI-system og senest Sundhedsplatformen har mange af de samme grundsubstanser, ikke mindst diskussionen om lavest mulige pris.

Og hvad med supersygehusene, som skal stå i måske 100 år, men hvor det har vist sig, at der nogle steder mangler aircondition, helikopterlandingsplads i sikker afstand til operationsstuerne, og i det hele taget at der er sparet i en grad, så opgaverne bliver sværere at løse. Der er måske sparet penge her og nu – men lur mig, om regningen ikke ender med at blive større på bare lidt længere sigt.

Som skatteborger er jeg hardcore tilhænger af, at vores penge bruges mest effektivt. Jeg er også tilhænger af, at leverandører presses for at levere det bedst mulige produkt til den lavest mulige pris. Men alt for ofte viser det sig jo, at når prisen bliver det absolutte hovedparameter, så er det, det bliver dyrt på den lange bane – for os skatteborgere.

Krejlermentaliteten dukkede frem igen i denne uge. Forsvarsminister Claus Hjorth Frederiksen (V) svarede på spørgsmål om den kinesiske teleleverandør Huawei. Det stod klart, at han var reelt bekymret for »rigets sikkerhed«, hvis vi endte med at købe systemer fra Huawei. Men trods bekymringen, så blev pris igen hevet frem. Han lod forstå, at det ville blive meget dyrt, hvis vi skulle vælge andre leverandører.

Jeg synes det er pinligt og forkert, at pris bliver omdrejningspunkt i sidstnævnte sag. Jeg synes også det er pinligt og forkert, at pris her og nu fylder så meget i det hele taget, når staten køber stort ind, når det alt for ofte ender med, at regningen bliver større på den lange bane.

Og jeg skal hilse fra Berlingskes økonomisk redaktør, Ulrik H. Bie, og sige, at staten på nogle måder opfører sig, som om vi var et fattigt land – og at det ingenlunde er tilfældet.

Det diskuterede vi på Business-redaktionen i denne uge:

Johan smider fornavnet og vil ud i verden

Det er altså et regulært erhvervseventyr, at det på få år er lykkedes Johan Bülow at skabe en velindtjenende forretning på at sælge lakrids.

Og det er næsten endnu mere fantastisk, at historien bare bliver ved med at rulle. For hvor de fleste nok troede, at lakrids var noget, som kun folk uden smagsløg i Danmark, Norge, Sverige, Holland og Nordtyskland spiste, så har Bülow bevist, at med de rigtige smage tilsat, så sælger lakrids i langt flere lande.

Nu smider han fornavnet og vil sende lakridsen ud over hele verden. Og lur mig, om det ikke lykkes.

Bliver biler igen noget for de velhavende

I 1950erne og 60erne var bilen endnu noget, som kun velhavere havde adgang til. Siden er bilen rullet ud, så alle samfundsklasser har råd til at købe bil. Men det er måske snart slut.

I hvert fald hvis man tror på VW-topchef Herbert Diess, som netop har været ude med en opsigtsvækkede besked. Han siger, at indtoget af elbiler gør, at de små biler bliver langt dyrere end benzindrevne biler. Det skyldes dyr teknologi, begrænset adgang til batterier og de råstoffer, som er ingredienser i bilen.

Det år, hvor klimaet tog Davos med storm

I mange år har klimadiskussionerne nærmest haft karakter af skåltaler, når diskussionerne ellers fandt sted i Davos, hvor verdens økonomiske og politiske elite mødes for at diskutere verdens store spørgsmål.

I år har noget været anderledes. For miljø er ikke bare noget, nogen diskuterer, det er rykket så tæt på i form af klimaforandringer, at verdens ledere nu også taler i sjældent klar tale – selv i Davos.

Peter Suppli Benson er erhvervsredaktør på Berlingske