Kære gymnasieelever: Pengetræer findes ikke – det har været nødvendigt at effektivisere

I 2015 indførte den daværende regering det såkaldte omprioriteringsbidrag, der betød, at bl.a. gymnasierne årligt skulle spare to pct. På uddannelsesområdet er der siden sparet over 20 milliarder kroner. Er besparelserne på uddannelsesområdet gået for vidt? Anni Matthiesen, Venstres børne- og undervisningsordfører, og Henrik Michael Rafn, elevrådsformand på Ørestad Gymnasium, duellerer.

»Som ansvarlige politikere skal vi prioritere vores midler,« skriver Anni Matthiesen, Venstres undervisningsordfører. Foto fra 8. maj 2018, hvor københavnske gymnasieelever demonstrerede  foran Undervisningsministeriet oScanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Dette er en pro et contra. Læs Henrik Michael Rafns modsvar længere nede.

Lad mig starte med at slå fast, at jeg fuldt ud anerkender, at det ikke er nogen nem opgave at effektivisere. Uanset om det skal foregå i en privat eller offentlig virksomhed.

Ikke desto mindre var det nødvendigt at effektivisere efter den daværende regering med Socialdemokratiet i spidsen, som førte en uansvarlig økonomisk politik.

Anni Matthiesen Fold sammen
Læs mere

Da vi i Venstre overtog regeringsmagten i 2015, foretog vi et kasseeftersyn, der viste et underskud på den strukturelle saldo på 0,5 pct. af bruttonationalproduktet, som er det maksimale underskud inden for budgetlovens grænser. Det betød, at der var færre penge til politiske prioriteringer, som eksempelvis kræftbehandling og ældrepleje. Og da så flygtningepresset og terrorangreb opstod næsten på samme tid – ja, så var der øget behov for politi på gaderne og ved grænsen for at skabe tryghed for danskerne. Derfor måtte vi tage ansvar, og det gjorde vi bl.a. ved at indføre omprioriteringsbidraget.

Jeg ville ønske, at det ikke var nødvendigt at indføre de årlige to pct.-omprioriteringer på uddannelsesområdet. Men pengetræer findes ikke, og som ansvarlige politikere skal vi prioritere vores midler.

Omprioriteringsbidraget har frigivet penge. Penge som har bidraget til at finansiere styrkelsen af dansk politi og kræftplaner samt muliggjort målrettede nye indsatser på uddannelsesområdet – herunder puljen til løft af fagligt svage elever. Og det har været tiltrængt.

I en ny analyse fra Det Økonomiske Råd viser det sig, at de senere års besparelser på uddannelsesområdet kan have forøget produktiviteten målt på uddannelsesudbyttet. Helt konkret betyder det, at vi får mere for færre penge. Og det er jo godt.

Når det er sagt, skal vi ikke presse citronen for meget, og derfor stopper vi også, mens legen er god. For i Venstre ønsker vi uddannelsesinstitutioner af høj kvalitet.
Efter år med effektiviseringer overalt i det offentlige apparat står vi i en anden virkelighed. Vi står nu i en virkelighed, hvor dansk økonomi er så stærk, at vi kan lade pengene blive på uddannelsesområdet. Det sker fra 2022.

I Venstre har vi hele tiden en balancegang mellem effektivitet og kvalitet for øje. Og derfor sløjfer vi omprioriteringsbidraget og lader pengene blive på uddannelsesområdet fra 2022.

 

Elevrådsformand på Ørestad Gymnasium: Besparelserne har vakt en kæmpe vrede

Af Henrik Michael Rafn, elevrådsformand på Ørestad Gymnasium

I disse år bliver der sparet to pct. på uddannelssektoren, besparelser der vil ende i den nette sum af over tre milliarder kroner fra 2016 til 2021.

Henrik Michael Rafn Fold sammen
Læs mere
Foto: Maise Njor.

Dette forringer den uddannelse, jeg og over 55.000 elever fordelt på fem forskellige uddannelser går på til daglig. Vi oplever en svækkelse i kvaliteten af undervisningen. Undervisere, som benytter sig af forældede modulplaner grundet en forringet forberedelsestid efter massive lærerfyringer.

De massive lærerfyringer har ført til færre undervisere i takt med, at elevtallet pr. lærer er steget fra 11.1 til 12.7 fra 2011 til 2017. Det er en markant og farlig ændring, som har resulteret i, at den generelle feedback på skolearbejdet er forringet markant. Der er for mange elever pr. underviser.

Løsningen er, siges det, at flere elever skal på erhvervsuddannelser. Men nej. Problemet ændres ikke ved at få flere elever over på erhvervsuddannelsen. Der er vilkårene nemlig ikke bedre. Også erhvervsuddannelserne er underlagt to pct.-massakren. På erhvervsskolerne er der mangel på udluftning i pudserum, klamme toiletter og forældet værktøj.

Som gymnasieelev oplever jeg, at besparelserne forringer uddannelsen, og en forringet uddannelse gavner ingen i det lange eller korte løb. Der skal investeres i fremtiden. Det almene gymnasium er for alle de uddannelsesparate, ikke kun for dem, hvor midlerne kommer hjemmefra.

Gymnasiet er nødt til at følge med den globale udvikling, og det er derfor nødvendigt med digitalisering. Men ikke alle unge har mulighed for at være i besiddelse af en computer ved skolestart, og med besparelserne har skolerne nu ikke længere mulighed for at stille midlerne til rådighed. Det kan ikke passe, at gymnasieskolen ikke længere skal være for alle. Det almene gymnasium skal være for den almene elev.

Elever, der ikke kommer fra akademiske hjem, vil i høj grad blive ramt af de voldsomme besparelser. Fagligt svage elever skal løftes med ekstra feedback og sparring, men det går tabt med den lavere forberedelsestid og højere elevtal pr. lærer.

Indse nu, at hvis den laveste fællesnævner bliver løftet, bliver alle løftet. Selvfølgelig har besparelserne vakt en kæmpe vrede blandt landets gymnasieelever. Det er blevet til en debat, hvor politikerne taler hen over hovedet på dem, som det går direkte ud over. Utallige læserbreve, nedlæggelser af undervisning og demonstrationer viser vores utilfredshed. Men på trods af det fortsættes den uigennemtænkte plan, og politikerne holder fast i, at vi kan reduceres til et tal. Men vi er ikke bare et tal.