Jeg elsker exit polls

Meninger om medier. Det er ikke første gang, jeg har skrevet om emnet på denne plads, men tillad mig igen at udtrykke min begejstring for meningsmålinger gennemført og offentliggjort på selve valgdagen.

Lars Gylling, Nordic Communication Manager, YouGov Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er for det første forrygende godt nyhedsstof, og for det andet er det lakmusprøven for et analyseinstitut. Et valg, hvor der er et stikfast resultat at sammenligne sin måling med. Jeg vil derfor med stor fornøjelse gennemføre en igen ved næste valg. Ganske som jeg plejer.

Nu er meningsmålinger og især exit polls i det hele taget en forkætret størrelse. I 2009 forsøgte Socialdemokraterne forgæves at få publicering af meningsmålinger og exit polls på valgdagen frem til valgstedernes lukning gjort forbudt ved lov. Og i forbindelse med den temmelig uheldige måling for DR i forbindelse med kommunalvalget i november 2013, gik diskussionen af gode grunde helt amok.

Nu er et kommunalvalg dog sværere at forudsige end et folketingsvalg. Lokale forhold spiller naturligvis en meget større rolle, hvilket stiller helt andre krav til stikprøver og vejematricer end et landspolitisk valg. Ligeledes vil jeg også minde om, at hver tyvende undersøgelse rent statistisk må forventes være mere skæv end de normale usikkerhedsberegninger angiver. Alene af den grund, at vi typisk anvender et 95 procents konfidensinterval. Englænderne kalder det meget sigende en »rogue poll« – en »sniger«.

Nu er diskussionen blevet aktuel igen, da et forskningsprojekt fra Københavns Universitet har påvist, at der synes at være en sammenhæng mellem meningsmålinger og den enkelte vælgers partisympatier. En del af vælgerne hopper simpelthen med på den vindende vogn, hvormed gode meningsmålinger kan blive selvforstærkende!

Forskningsprojektet er dog foretaget i en mellemvalgsperiode, hvor både tvivlerandelene er større, og loyaliteten er mindre, end når vi nærmer os valgdagen. Der er da heller ikke mig bekendt nogen målinger, der har påvist en forbindelse mellem offentliggjorte exit polls på valgdagen og selve valgresultatet.

Så er der også diskussionen om, hvem den gode vælger er. Er den vælger, der har været fast i kødet omkring sit partivalg i flere måneder en bedre vælger end dén, som først i sidste øjeblik bestemmer sig for at begive sig til valglokalet – uanset årsag?

Og hvad med den vælger, der egentlig havde bestemt sig for at stemme taktisk, men nu ser, at der alligevel ikke er risiko for stemmespild i hans foretrukne blok, og derfor i stedet stemmer på sit oprindelige favoritparti. Hvilken af de stemmer er bedst?

Og hvad med den vælger, der bliver hjemme, fordi meningsmålingerne ser fine nok ud? Er det ikke et acceptabelt valg i et demokrati, når blot beslutningen træffes ud fra oplysninger og analyser, som er tilgængelige for alle?

For uanset om man forbyder eller begrænser publicering af exit polls på valgdagen, kan man næppe forbyde gennemførelsen af målingerne. Informationen vil derfor findes tilgængelig for dem, der vil betale, og hvorfor skal vælgerne holdes i uvidenhed? Det er i mine øjne det ringeste valg.