Iværksættere fra forskningsmiljøer skaber vækst

DEBAT. Flere spin-outs fra universiteterne kræver en vedholdende erhvervspolitisk satsning, skriver Anders Bjarklev, der er rektor for DTU og formand for Danske Universiteter sammen med Lars Stigel, der direktør for CAPNOVA A/S og formand for Foreningen af danske Innovationsmiljøer, FOIN.

Rektor på DTU og formand for Danske Universiteter Anders Bjarklev, fotograferet i hans kontor. Sammen med Lars Stigel, der direktør for CAPNOVA A/S og formand for Foreningen af danske Innovationsmiljøer, FOIN, har han skrevet dagens debatindlæg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Hougaard

De danske universiteter understøtter som aldrig før forskere og studerende i at skabe nye virksomheder. Opskriften er bl.a. et tæt samarbejde mellem universiteterne og de fire regionalt baserede innovationsmiljøer.

I 2015 blev virksomheden Universal Robots i Odense solgt til den amerikanske teknologikoncern Teradyne for små to mia. kr. Det var den foreløbige kulmination på en langstrakt forskningsmæssig satsning på robotter i samarbejde med bl.a. Lindø­værftet. Ti år før havde tre unge forskere kontaktet innovationsmiljøet Syddansk Innovation med en idé om en fleksibel industrirobot, som innovationsmiljøet i første omgang var villig til at skyde 1,2 mio. kr. i. Efter tre års udvikling og efter at have været meget tæt på lukning lykkedes det at få en investering fra Vækstfonden og en privat investor, som også gik ind som direktør. Herefter gik det stærkt. Universal Robots, der stadig hører hjemme i Odense, har været medvirkende til at styrke Odense som robotklynge.

Udgangspunktet for roboteventyret var stærk forskning kombineret med risikovillig kapital fra innovationsmiljøet i den helt tidlige fase, hvor ingen private havde mod til at skyde penge i ideen.

Der er en lang række lignende eksempler på, at spin-out-virksomheder fra universiteter er blevet til succeser med hjælp fra innovationsmiljøerne. Fra Aarhus Universitet er en række biotek/pharma-selskaber udviklet med startkapital fra innovationsmiljøet CAPNOVA, herunder Action Pharma og Proteo Pharma, der blev solgt til videreudvikling i internationale medicinalselskaber. På Aalborg Universitet gik tre studiekammerater i 2007 sammen om at lave virksomheden GomSpace, der skulle udvikle nanosatellitter og fik innovationsmiljøet Borean til at investere den første risikovillige kapital. I 2016, hvor selskabet blev børsnoteret, rundede selskabet medarbejder nr. 100 og vurderes i dag at have en markedsværdi på en god milliard kroner. Fra DTU er et par af de markante forskningsbaserede selskaber Glycom og Amminex, der begge blev etableret med kapital fra Pre-Seed Innovation. Glycom producerer stoffer til modermælkserstatning. Amminex har udviklet en banebrydende teknologi til at fjerne NOx fra udstødning. Selskabet Infuser har med udgangspunkt i forskning på Københavns Universitet udviklet højteknologiske løsninger inden for luftrensning baseret på atmosfærekemiske principper. Selskabet fik i 2012 tilført startkapital fra CAPNOVA, og kunderne tæller i dag Mercedes Daimler, LM Wind­power og andre industrivirksomheder, der ønsker en mere grøn profil.

Fælles for alle forskningsbaserede selskaber er, at de omsætter forsknings­resultater til konkret anvendelse i samfundet: Nye produktionsteknologier, nye lægemidler, nye miljøteknologier – som uden den kommercielle udnyttelse i vidt omfang »kun« var forblevet videnskab. Selskaberne bidrager til samfundsøkonomien med skattebetaling og eksportindtægter. Og ikke mindst er de karrieremæssige rollemodeller for andre forskere og studerende.

Før innovationsmiljøerne kom på banen i 1998, var det sjældent, at nye virksomheder fra universiteterne så dagens lys. Herefter og specielt lige efter årtusindskiftet blev der investeret i rigtigt mange universitets spin-outs. Det gav mange erfaringer, bl.a. at innovationsmiljøernes begrænsede investeringsmidler (p.t. ca. fire mio. kr.) ikke rækker langt, når det handler om udviklingstunge virksomheder. Derfor skal der fra begyndelsen være en klar plan for, hvordan der kan tiltrækkes private investorer med dybere lommer end innovationsmiljøernes. Det kræver en tæt dialog med disse investorer. Endvidere er det oplagt, at det er de færreste universitetsforskere, der har kompetencer på det forretningsmæssige område – selv om de helt sikkert også findes. Derfor er det afgørende, at innovationsmiljøerne sammen med de nye virksomheder er i stand til at få koblet stærke, forretningsmæssige kompetencer på virksomhederne.

Skal Danmark i fremtiden have endnu flere virksomheder som Universal Robots, GomSpace, Amminex og Infuser, kræver det en vedholdende erhvervspolitisk satsning på universiteterne og igennem innovationsmiljøerne.