Italien skaber fortsat usikkerhed i Europa

Det italienske valg kan resultere i et fragmenteret parlament og gøre det vanskeligt at få gennemført nødvendige reformer.

Tilhængere af Femstjernebevægelsen under den forrige valgskamp i maj 2014. Foto: Andreas Solaro/AFP Fold sammen
Læs mere

EU kan ånde lettet op efter de to franske valg, der gik bedre end forventet set i et dansk og europæisk perspektiv.

Macron har vundet en overbevisende sejr og har senest nu også fået absolut flertal i parlamentet. Frankrig står med en historisk mulighed for at få gennemført blandt andet tiltrængte reformer på arbejdsmarkedet.

Bruxelles’ blik vender sig nu mod Italien, hvor der skal udskrives parlamentsvalg senest 15. marts næste år. Flere eksperter peger dog på, at det kan ske allerede i september i år.

Den økonomiske situation i Italien er presset. Væksten har længe været lav (under en procent), ledigheden er høj, og stats­finanserne har svært ved at hænge sammen. Derfor håber markederne, at centrum-venstre partiets formand, Matteo Renzi, igen bliver premierminister, som han var i perioden 2014-2016.

Renzi går ligesom Macron ind for vækstfremmende reformer. Han står over for den stærkt EU-kritiske femstjernebevægelse med Beppe Grillo i spidsen. Femstjerne­bevægelsen ønsker blandt andet en folke­afstemning om eurosamarbejdet. Bevægelsen har også gjort det klart, at den ikke ønsker at samarbejde med andre partier. Da begge partier står til 30 procent af stemmerne, er det ikke klart, hvem der skal forsøge at danne regering, eller hvem de skal samarbejde med.

Det Italienske valgsystem lægger op til samarbejde på tværs af partierne, men det har de seneste ti år medført vanskeligheder med at få gennemført de nødvendige reformer. Udfordringerne ser ikke ud til at blive mindre i det kommende valg. Hvad enten Renzi skal forsøge at få sin politik igennem via Berlusconis centrum-højre parti, Forza Italia, eller via Lega Nord, hvis politik minder meget om Le Pens fra Frankrig, så bliver opgaven særdeles svær, og løsningerne brolagt med meget hårde kompromiser.

Ender det med, at Femstjernebevægelsen får indflydelse, vil den arbejde på en folkeafstemning om euroen. Flere har peget på, at det ikke nødvendigvis kan lade sig gøre i forhold til den italienske forfatning, men retorikken lader til at appellere til store dele af den italienske befolkning.

Selv om Femstjernebevægelsen og Lega Nord vil advokere for en folkeafstemning, virker det som valgretorik frem for en reel trussel.

Valget vil sandsynligvis ende med et fragmenteret parlament, der kan gøre det svært at gennemføre nødvendige reformer og få gang i den italienske vækst. Dermed står vi med status quo og en italiensk økonomi, der forsætter i slæbesporet. Det kan få afsmittende effekter på resten af Sydeuropa og i værste fald sænke investeringslysten i hele Europa og Danmark.

På den anden side er situationen ikke meget anderledes end den, vi så i Frankrig for et par måneder siden, hvor EU-kritikeren Le Pen stod til et godt valg, men skuffede på valgdagen. Læg dertil, at Brexit har gjort det tydeligt, at et farvel til EU langtfra er gratis eller nemt.

Man kan håbe på, at historien fra Frankrig gentager sig, og at Renzi får en overbevisende sejr og derved kan gennemføre de vækstbærende reformer, Italien har så hårdt brug for.

Deltag i Business-debatten: Send indlæg til business-opinion@berlingske.dk