Investorer kan ikke stole på staten

Kan der tjenes penge på vedvarende energi?

Bylinefoto: Carsten Steno, cs. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Ja, hvis man skal tro de mange, der har købt Vestas-aktier. Siden nytår er aktien steget mere end 200 procent, dels fordi Obama siger, han vil støtte vind, dels fordi Vestas omsider er ved at blive strømlinet til en moderne produktionsvirksomhed. Og endelig fordi ordreindgangen i 2. kvartal har været pæn. Vi mangler dog endnu at se et overbevisende regnskab for det kvartal, som vi forlod med udgangen af juni.

Men der er mindst to gode grunde til at lytte til faresignalerne allerede nu. Dels er vindmølleprojekter komplicerede, dels kan der kun tjenes penge på vedvarende energi, hvis staterne støtter projekterne.

I weekenden lod Siemens-koncernens bestyrelse forstå, at den i morgen vil fyre sin topchef gennem de sidste seks år østrigeren, Peter Löscher. Bestyrelsen har mistet tålmodigheden med ham – bl.a. på grund af store tab på offshore vindprojekter. Herhjemme hører vi kun, at Siemens Wind Power hele tiden får nye ordrer. Men hvad hjælper det, hvis projekterne giver tab?

Samtidig dukker der stadig flere dårlige nyheder op om staternes evne til at overholde de forpligtelser, som de har påtaget sig som led i den grønne omstilling.

I det kriseramte Spanien er omstillingen til vedvarende energi endt som en katastrofe for de private investorer, der har skudt penge i sol og vindprojekter. På fem år er den spanske stats udgifter til driftsstøtte til vedvarende energi steget fra 200 mio. euro i 2007 til otte milliarder euro i 2012. Det er mere end en procent af landets bruttonationalprodukt. På længere sigt ville udgifterne blive endnu større. Derfor har den spanske stat barberet støtteordningerne dramatisk og med tilbagevirkende kraft. Indgrebet har fuldstændig undermineret grundlaget for de hidtidige investeringer i solenergianlæg og vindmølleparker. Derfor anlægger ejerne nu erstatningssager mod den spanske stat. Men det får de næppe meget ud af, for staten har ingen penge.

Det spanske eksempel viser, hvor sårbare investeringer i vedvarende energi er, hvis de beror på løfter fra staten. I mange lande holder løfterne nemlig ikke i virkelighedens verden.