Indefra: Værdiforvirring

Michael Jannerup: Demokratikonference, Anti-radikaliseringskonference, Ytringsfrihedskonference – så forskellige er svarene, hvis du spørger politikere og embedsmænd, der har interesser i de par millioner på finansloven for 2009, der var afsat til en konference her i foråret om … tja, det er efterhånden et godt spørgsmål.

Indefra: Værdiforvirring - 1

Demokratikonference, Anti-radikaliseringskonference, Ytringsfrihedskonference – så forskellige er svarene, hvis du spørger politikere og embedsmænd, der har interesser i de par millioner på finansloven for 2009, der var afsat til en konference her i foråret om … tja, det er efterhånden et godt spørgsmål.

Ophavsmanden til konferencen, Naser Khader (K), har gennem hele forløbet insisteret på, at det drejer sig om at hylde ytringsfriheden og markere Danmark som et fristed for retten til at bruge netop denne ret. Så langt så godt, men denne opfattelse deles tilsyneladende ikke af integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V), der har ansvaret for konferencen. Indtil videre har sagen været placeret i en ministeriel syltekrukke; samtlige møder i arbejdsgruppen har været aflyst, og det seneste rygte siger, at konferencen bliver udskudt til 2010.

Regeringens tøven de seneste par måneder har hidtil kunnet udlægges som et forsøg på at give Anders Fogh Rasmussen ro til at køre sig i stilling som NATOs nye generalsekretær. En delikat ansøgningsproces der risikerede at blive forstyrret, hvis det officielle Danmark samtidig inviterede og gav taletid til islamkritiske stemmer som blandt andre Ayaan Hirsi Ali, Salman Rushdie og Geert Wilders. Men de dårlige undskyldningers tid synes forbi.

Invitationen af Wilders udgør i sig selv en gordisk knude for konferencen. Dansk Folkeparti insisterer på, at han skal deltage, mens flere regeringsmedlemmer har det endog meget svært med den kontroversielle hollandske politiker. I den forbindelse er det taktisk klogt, at man fra Integrationsministeriets side bliver ved med at råbe »Anti-radikaliseringskonference« og ryste undrende på hovedet, når andre siger »Ytringsfrihedskonference«. Hvis det lykkes Birthe Rønn Hornbech at give konferencen en udglattende make-over, så fortoner det oprindelige formål sig, og med det synes Wilders heller ikke længere oplagt på gæstelisten. Et politisk columbusæg der dog har den ene og afgørende svaghed, at det efterlader indtrykket af en værdipolitisk svag regering, der med Lars Løkke Rasmussen (V) ved roret har lagt værdikampen endegyldigt på hylden.

Regeringen bør derfor holde fast i konferencens oprindelige formål. Hvis man gør det, er man til gengæld nødt til at invitere Wilders. Ikke på grund af hans middelmådige film »Fitna« og hans tåbelige forslag om et forbud mod Koranen. Men alene fordi han mere eller mindre ufrivilligt allerede er et offer for de kræfter, der i en uhellig alliance forsøger at indskrænke ytringsfriheden. Wilders har modtaget dødstrusler fra ekstreme grupper, og i et misforstået forsøg på at inddæmme problemerne har Storbritannien valgt at knægte hans frihedsrettigheder ved at nægte ham indrejsetilladelse. Wilders er derfor selvskreven – alt andet vil med rette blive udlagt som et nederlag for ytringsfriheden.

Imens tårner spørgsmålene sig op: Hvad skal konferencen hedde? Hvad skal den handle om? Hvornår skal den finde sted? Hvem skal med? Og hvor lang tid går der, før idémanden bag, den nyslåede konservative værdifrontkæmper Naser Khader, bruger sin ytringsfrihed til at afkræve den ansvarlige integrationsminister nogle svar? Mit gæt er: ikke så længe.