Indefra: Jønke og perlerne

Michael Jannerup: Politiken har netop afsløret en hidtil ukendt side af den blodige konflikt mellem indvandrerbanderne og Hells Angels. Det handler om så afgørende nyt – kan man forstå – at politiet og politikere straks bør lade sig guide af de indsigter, som bl.a. Politikens lederskribent efterfølgende har ladet læserne beære med.

Indefra: Jønke og perlerne - 1

Politiken har netop afsløret en hidtil ukendt side af den blodige konflikt mellem indvandrerbanderne og Hells Angels. Det handler om så afgørende nyt – kan man forstå – at politiet og politikere straks bør lade sig guide af de indsigter, som bl.a. Politikens lederskribent efterfølgende har ladet læserne beære med.

Vi står angiveligt overfor nye tider i Københavns gader og stræder, hvis nu bare politiet ville høre efter – men det vil de ikke. Kim Kliver, chefen for Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter, lader sig tynget af viden ikke rokke ud af stedet i et interview med avisen. Han fastholder, at konflikten mellem de kriminelle bander primært handler om andele af narkomarkedet.

Politikens modsvar er en udtalelse fra Hells Angels talsmand og spindoktor Jørn Jønke Nielsen, der til avisen bl.a. udtaler: »Vi har igennem mange år prøvet at være med til at integrere dem og være venner med dem. Til sidst fik vi bare nok af de her mennesker. Deres latterlige opførsel og terror mod almindelige mennesker«.

Læste du nøje hvad han sagde? Jønke sagde ikke P-ordet, men det kunne han lige så godt have gjort. Han mener, at de er en flok perler, og det må man som bekendt ikke sige.

En ting er at rockerne og banderne stikker, skyder og tæs­ker hinanden ihjel – og andre der uskyldigt kommer i skudlinjen – men at der nu er smidt racisme i puljen, den går skam ikke. Spøg til side, og man burde måske lade Politikens journalistik tale for sig selv, hvis ikke den var udtryk for mindst to uheldige tendenser.

For det første afspejler historien den gængse politiske handlingslammelse, der pudsigt nok altid udmønter sig i det stik modsatte, nemlig hurtige overreaktioner og overivrige forslag.

Samtlige partier på Christiansborg er straks hoppet med på vognen og kræver handling på den nye dagsorden; racisme og bandekrig, dygtigt sat i værk af Jønke. Kun DF og Politiet spræller heroisk i garnet, og fastholder, at vi har at gøre med kriminelle bander, der misbruger diverse dagsordener til at vinde sympati, og hverve nye medlemmer med tvivlsomme tilbøjeligheder.

Kernen er, at ingen politikere længere tør bære ansvaret for langsigtede tiltag, men stiller sig beredvilligt op til »dagens ret« for ikke at tabe næste dags meningsmåling.

Den anden tendens er en gammel kending »tonen i debatten«. En følgedebat, der altid dukker op, når man har svært ved at indpasse virkeligheden i et fast skema mellem de gode og de onde. Den tankegang bliver foldet helt ud i den føromtalte leder.

Her afsættes et helt afsnit til at beskrive, hvor »grænseoverskridende« det er at blive udsat for racisme - underforstået indvandrerbandernes øjeblikkelige situation. Det kæder man sammen med den manglende offentlige racismedebat, før man ender med den sædvanlige konklusion: »at negativ retorik om etniske minoriteter er så stueren på Chris­tiansborg, at vi har svært ved at holde fast på de antiracistiske normer i civilsamfundet«.

Det er med andre ord VKO- flertallets skyld, at kuglerne flyver i de københavnske gader. Ja, nogen drømmer om en tilbagevenden til 90ernes uskyldsrene SR-regering.

Et mere ydmygt ønske kunne være, at man fremover vil forholde sig bare en anelse mere kildekritisk til, hvad Hells Angels talsmand udtaler sig om.