Ikke se. Ikke høre. Brexit-konsekvenserne rammer allerede

Foto: FRANCOIS LENOIR / Ritzau Scanpix.
Læs mere
Fold sammen

I Storbritannien leger Brexit-tilhængerne en »sjov« leg denne sommer.

Det er den gode gamle, hvor man foregiver ikke at kunne se og ikke at kunne høre. Tanken bag må være, at lykkes man med øvelsen tilstrækkeligt længe, så forsvinder dårligdommene og alt bliver godt.

Jeg kan godt forstå, at briterne diskuterer Brexit. For med udgangen af marts 2019 skal Storbritannien forlade EU og dermed vinke farvel til striben af samarbejder, samarbejdsaftaler – og grænseløs handel, som er hovedingredienser i EU-medlemskabet.

Tilhængerne – med den tillært optimistiske premierminister May i spidsen – fremhæver, at Brexit vil vise sig som en vej til at genskabe fordums handelsmæssige storhed for Storbritannien. At et farvel til EU vil føre til nye partnerskaber og handelsaftaler, og at alt ser gyldent ud for Storbritannien. Modstanderne ser det helt modsat. De har advaret om et Storbritannien, som slet ikke er stort og stærkt nok til at stå alene og om konsekvenserne af et farvel til grænseløs handel, som Storbritannien slet ikke forstår konsekvenserne af.

Det sidste går virksomheder i både Storbritannien og Danmark op i. For konsekvenserne kan slet ikke undervurderes og uanset om Brexit-tilhængerne vil høre eller ej, så rykker marts 2019 hurtigt tæt på – uden at UK og EU har kunne lande en ny aftale.

Lad os begynde i Dover, den store havneby som står for op mod 20 procent af al transport ind og ud af Storbritannien. Dagligt strømmer omkring 10.000 lastbiler gennem Dover på vej til og fra Europa. Havnemyndighederne forbereder sig netop nu på en situation, hvor EU og UK ikke har lavet en aftale om fri varetransport. Det vil nemlig kræve toldbehandling af alle varer, og transporter og havnemyndighederne forventer kaos, fordi der hverken findes toldere til at lave toldarbejdet eller plads til at have de mange lastbiler holdende.

Derfor arbejder man netop nu på en plan, hvor ca. 20 km motorvej ved Dover skal omdannes til en slags kæmpe parkeringsplads, hvor lastbilerne kan parkere, mens de venter på toldbehandlingen.

I London ses konsekvenserne af Brexit også allerede. Kampen om at overtage Londons hidtidige rolle som Europas finanscentrum har været i gang længe. Og selv om ingen tror, at f.eks. Frankfurt vil overtage rollen, så ses de første meget konkrete konsekvenser nu. Seneste eksempel er Deutsche Banks beslutning om at flytte en lille del af derivatforretningen fra London til Frankfurt.

Mest tydelig er konsekvensen af Brexit nok at se i den britiske bilindustri. Langt hovedparten af industrien er ejet af udenlandske koncerner, fra Rolls-Royce over Mini til Land Rover. De er afhængige af åbne grænser – både for biler og bildele – og er begyndt at reagere, fordi der endnu ikke er lavet en aftale, som sikrer den frie handel.

Ifølge den britiske bilproducentorganisation SMMT er investeringerne i bilindustrien faldet for første gang i flere år, og samtidig har flere bilproducenter, bl.a. BMW, der ejer Rolls-Royce og Mini, åbent sagt, at man vil flytte produktion, hvis der ikke indgåes en aftale mellem EU og Storbritannien.

Mens den britiske regering diskuterer en aftale med modparterne i EU, er erhvervslivet begyndt at handle. Og den slags kan dårligt ende godt for Storbritannien.

Peter Suppli Benson er erhvervsredaktør på Berlingske