Kære læser
»Farvel til våbnene« var overskriften på et dobbeltinterview, Berlingske for to år siden udgav med Venstres Morten Dahlin og Socialdemokratiets Christian Rabjerg Madsen. Den fortærskede Hemingway-reference lå da også lige for:
Som deres respektive partiers politiske ordførere ville Morten Dahlin og Christian Rabjerg Madsen normalvis have haft det som en central del af jobbeskrivelsen at skulle tæske løs på hinanden snart sagt hele tiden.
Men med SVM-regeringens mellemkomst skulle de to kamphaner nu pludselig være ivrige forsvarere af ét og samme projekt.
Siden dengang er meget vand jo løbet gennem Slotsholmskanalen.
Morten Dahlin er blevet kirkeminister, og i denne uge endte han og Christian Rabjerg Madsen – der fortsat er Socialdemokratiets politiske ordfører – så også med at være offentligt uenige.
Anledningen var en artikel på Berlingskes debatsider, der mildest talt satte gang i, ja, debatten:
I et interview på befrielsesdagen 5. maj kastede kirkeminister Morten Dahlin sig i dén grad ind i debatten om den åndelige oprustning af Danmark og erklærede, at en stærkere kristen forankring er nødvendig, hvis de yngre generationer skal genfinde kampviljen i en ny verdensorden. Kirkeministeren lod i den forbindelse forstå, at man går i krig »for dit fædreland og for det værdigrundlag, som din nation hviler på – og det er også kristendommen«.
Men i et nyt interview to dage senere erklærede politisk ordfører Christian Rabjerg Madsen så: »Vi går ikke i krig for kristendommen, men for fred, frihed og demokrati.« Godt nok var socialdemokraten enig med Venstre-ministeren i, at der er behov for at »genopdage og træne patriotisme«. Men at det var »sammenfaldende med det kristne«, var Christian Rabjerg Madsen ikke overbevist om.
Journalist og historiker Adam Holm var heller ikke overbevist. »Hvad i himlens navn skal vi fra dansk side på dén galej?« spurgte han i en kommentar og fremhævede, at religion bruges som våben i Putins Rusland, og at islamister begår terror under påberåbelse af Allah.
I en anden kommentar skrev politisk kommentator Jarl Cordua, at Morten Dahlins udtalelser var »unødvendigt ukloge og bombastiske, men også overraskende klodsede«. Det skyldes, at kirkeministeren i den seneste tid er blevet spået en fremtid som formand for Venstre.
I en artikel lørdag er det til gengæld Christian Rabjerg Madsen, der står for Gud … undskyld, skud. Socialdemokraten svarer nemlig i det førnævnte interview, at han ikke tror, »man fuldstændig kan afvise«, at også moskeer kan spille en rolle i den åndelige oprustning. En udtalelse, Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt og Danmarksdemokraternes Susie Jessen ikke just giver en næstekærlig modtagelse.
Andre debatter, vi taler om
Donald Trumps regeringsførelse
Den amerikanske politolog Richard Hanania var medforfatter på det såkaldte Projekt 2025-program, der er blevet beskrevet som en slagplan for den nye Trump-administration i USA.
Men efter den amerikanske præsidents genindsættelse i Det Hvide Hus har Hanania tilsyneladende fået kolde fødder og tager nu offentligt afstand fra Trumps regeringsførelse.
Blandt andet i et interview med Berlingske, du kan læse her.
Om læren af Besættelsen og Befrielsen
Mandag var 80 år gået siden Danmarks befrielse, og de fem forbandede år, der var gået forud, og den genetablering af samfundets orden, der fulgte, er evig genstand for refleksion og diskussion.
I en kommentar skriver professor emeritus i retshistorie Ditlev Tamm, at det danske retsvæsen »viste manglende evne til prioritering af sager, manglende konsekvens og manglende internationalt udsyn« i sin måde at gribe retsopgøret an på efter Befrielsen i 1945.
Og – lader han forstå – »det gav mig et langt mere kritisk syn på myndigheder, magt og ret, som ikke er blevet bedre med tiden«.
I en kronik hæfter forperson for Det Jødiske Samfund Ina Rosen sig til gengæld ved det »enestående« i, at de fleste overlevende danske jøder i 1945 kunne vende hjem til et land, »som havde ventet på deres hjemkomst«.
»Når Det Jødiske Samfund i Danmark markerer 80-året for Befrielsen, er det med taknemmelighed,« skriver hun:
»Markeringen rummer også en forpligtelse: I en tid hvor antisemitismen igen viser sit hadefulde ansigt, både i Danmark og i verden omkring os, må vi alle i Danmark værne om de kerneværdier, der reddede liv dengang.
I skriver
Om muligheden for at fravælge genoplivning ved hjertestop
»Det er godt og rigtigt, at mennesker i Danmark nu selv kan tage stilling til, om de ønsker et genoplivningsforsøg ved hjertestop. Men samtidig må vi konstatere, at de nye regler rejser en række etiske og juridiske dilemmaer,« skriver lægerne Johannes Grand, Jesper Svane, og John Bro-Jeppesen:
»Hjertestop er ikke altid slutningen på et langt sygdomsforløb. Det kan optræde pludseligt hos en ellers rask borger, og det kan være let at behandle uden alvorlige mén. Og her bliver blanket-løsningen på sundhed.dk i nogle tilfælde en forsimplet mekanisme til at regulere en kompleks klinisk beslutning.«
Ugens tegning
… står den gode Lars Andersen for, og den henviser til en af ugens mest opsigtsvækkende historier.
Tak, fordi du læser med på »Ugens debat«. Hvis du har kommentarer eller selv vil blande dig i debatten, er du velkommen til at sende en mail til os på debat@berlingske.dk.
