Hvornår får vi kapitalismen igen? Et opgør med ECB og Mario Draghi

Foto: Bax Lindhardt.
Læs mere
Fold sammen

Jeg har overvejet at købe en lejlighed i København. Men jeg tør ikke.

De seneste fire år er priserne på lejligheder i København steget 40 procent. Det er uholdbart.

Specielt hvis man ved, hvorfor der har været så dramatisk udvikling i priserne.

Det skyldes mest af alt, at den europæiske centralbank har sat lånerenten under nul og oveni køber enorme mængder værdiløse obligationer til urealistiske priser af bankerne og andre sælgere for penge, som centralbanken selv skaber.

Pengene kan sælgerne så bruge til at købe aktier og lejligheder, hvorfor priserne på disse aktiver er steget voldsomt pga. den store mængde overskudslikviditet.

Oven i dette kan købere af lejligheder finansiere købene med lån med en kunstig lav rente. Det vil sige, at mit køb af lejlighed er afhængig af, hvorledes den europæiske centralbank, ECB, beslutter at designe sin penge­politik i fremtiden.

Jeg synes ikke, dette giver mening, det bør i stedet være markedskræfterne, som udbud og efterspørgsel på boliger og realkreditobligationer, der afgør, hvad prisen på en lejlighed skal være.

Skaber ulighed i samfundet

Samtidig skaber det en utrolig ulighed i samfundet. Det har langt større indflydelse på en persons privatøkonomi, om man har timet køb af lejlighed eller hus rigtigt end arbejdsindkomst.

Lønningerne følger på ingen måde med huspriserne, da de følger inflationen, som tilsyneladende er omkring nul på trods af lejlighedernes og aktiernes himmelflugt, og derved bliver alle, som ejer aktiver, langt rigere som følge af centralbankens politik.

Dette er ikke kapitalisme, men derimod organiseret tyveri fra arbejdere og skatteydere til banker og ejere af aktiver.

Mario Draghi, formanden for ECB, svarede, da han blev spurgt, om han skabte ulighed med sin politik: »Jeg stopper ulighed ved at stoppe arbejdsløs­heden.« Oversat, jeg skal arbejde for at kunne betale skatter, så han med sin politik kan sende dem videre til banker og ejere af aktiver.

Det er nødvendigt med et opgør med denne pengepolitik, det er bedre at nogle banker og lande, som har handlet uansvarligt, går ned end at skabe kunstige aktie- og boligbobler, som arbejdere og skatteydere med garanti også skal betale for, når de engang springer. Så ville man også kunne prisfastsætte aktier og boliger under normale kapitalistiske forudsætninger såsom markedsrente og udbud og efterspørgsel. Hvis det er et spørgsmål om euroen, må den restruktureres, den fungerer ikke optimalt i nuværende form.

Og så ville det igen blive realistisk at købe lejlighed i København for en normal løn på normale markedsvilkår og forudsætninger.