Hvorfor skal danske forbrugere subsidiere kinesiske webbutikker?

Post. Forældet postlov er dybt skadelig for dansk nethandel. Julesalg i tre år er truet.

En international postaftale fra 60erne tvinger PostNord til at bringe pakker fra kinesiske webbutikker ud med underskud. Aftalen bliver udfaset over de kommende tre år. Arkivfoto: Camilla Rønde Fold sammen
Læs mere

Den kinesiske økonomi buldrer frem. Kinesiske webbutikker som Alibaba og Wish har for alvor markeret sig på salg af f.eks. elektronik. Den kinesiske økonomi er allerede blevet den største i verden ... så derfor skal den kinesiske økonomi selvfølgelig subsidieres af danske forbrugere.

Lyder det skørt? Det er en ældgammel international postaftale og mærkelige toldregler fra 1960erne, der igennem mange år har tvunget det danske postvæsen til at bringe kinesiske pakker ud til danskerne med underskud på hver eneste pakke. Hver eneste gang, danskerne bestiller varer fra for eksempel kinesiske Alibaba, taber staten (og dermed dig selv) penge.

Undrer du dig over, hvorfor PostNord er så trængte? Så er det aftaler som disse, der er medvirkende til det. Det er en total skæv­vridning af konkurrencen, der har skadet dansk nethandel i mange år. Alligevel har politikerne længe rystet på hånden, når de skulle prøve at lukke hullet.

Efter lang tids kamp ser det endelig ud til, at reglerne ændres. Men i stedet for at sige slut-færdig, så er planen, at de gamle told- og postregler langsomt skal udfases over de næste tre år.

Danske webbutikker har i årevis kæmpet for at kunne komme til at konkurrere på lige vilkår, men hvorfor har det taget så lang tid, før problemet blev taget alvorligt?

De tre år, som udfasningen af reglerne tager, betyder for eksempel tre års tabt julehandel.

Det kommer stadig til at betyde enorm skade for den danske nethandel i de næste år.

Jeg kan godt forstå, at den enkelte forbruger synes, det er fedt at købe billige varer med lav porto fra Kina. Men de fleste tænker ikke over, at de penge, som PostNord taber på hver eneste vare, skal hentes et andet sted.

PostNord er trængt på økonomien. Når den danske stat taber penge, så har den kun ét sted at hente dem, og det er på skatten. Jeg tror ikke, den almindelige forbruger tænker over, at det i sidste ende er dem selv, der kommer til at betale for gildet. Billig porto lige her og nu betyder dyrere varer om fem år.

Tre millioner kinesiske pakker til Danmark årligt med betalt porto er immervæk en del penge, som den danske stat, danske butikker og dermed dansk økonomi går glip af på grund af skæv konkurrence.

Selv om portostøtten nu bliver langsomt udfaset, så er der stadig mærkelige toldregler, der skader dansk e-handel. Igen på grund af oldnordiske regler slipper kinesiske webbutikker for told på varer under 80 kr. Det er det, man kalder bagatelreglen.

For det første undrer det mig, at Danmark og danskere skal understøtte en kæmpe økonomi, der for længst har overhalet os, ved at undlade at tage told og moms for varerne.

For det andet er det et kendt problem, at de kinesiske webbutikker har et, skal vi sige, rundhåndet syn på værdisætningen af deres pakker. Man har flere gange set varer, der koster ti gange mere, være toldsat meget billigere. Det er i hvert fald pudsigt så mange varer fra Kina, der netop koster lidt mindre end de 80 kroner, der er bagatelgrænsen for dansk told.

Endelig giver det slet ikke mening, at en webbutik i Kina skal kunne sende en pakke 7.000 km fra Kina til Grenå billigere, end en tilsvarende dansk webbutik kan sende samme vare fra Grenå til Grenå.

I Danmark priser vi os af bæredygtighed og miljøvenlighed, men hvordan giver det mening for miljøet, at staten understøtter at fragte kinesiske varer flere tusinde kilo­meter med fly. Svaret er, at det ikke giver mening.

Vi er glade over, at der nu trods alt ser ud til at være en ende på den ulige konkurrence på porto, men vi havde håbet at få julehandlen reddet. Det sker ikke, og nu skal vi altså trækkes med den uretfærdige konkurrence i mindst tre år endnu.

Når det er sket, vil vi kæmpe videre for at åbne politikernes øjne for den konkurrenceforvridningen, der følger med bagatelgrænsen for told.