Hvordan skaber vi liv i de nye bydele?

Kommentar. Det er muligt at skabe gode byrum med et forretningsliv, der medvirker til at skabe både liv og tryghed for beboere og besøgende, mener Per W. Hallgren, adm. direktør i Jeudan A/S, som er Danmarks største børsnoterede ejendoms- og servicevirksomhed. Han henviser til erfaringerne fra andre storbyer.

Foto: Niels Ahlmann Olesen. Per W. Hallgren har et bud på, hvad man kan gøre for at bevare forretningslivet i de danske gader. Han nævner f.eks. Jægersborggade på Nørrebro i København, hvor det er lykkedes at skabe et brand.
Læs mere
Fold sammen

Der er sket en afgørende ændring i gadebilledet i løbet af de år, hvor Metro-byggeriet har stået på. Overskrifterne om en blødende detailhandel har stået i kø, og det har stor betydning for vores bydele. Nu, da Metroen er i fuld gang med at fjerne indhegningerne, kommer ændringen særligt til at kunne mærkes. Men hvad kan vi gøre for at bevare (forretnings)livet i gaderne?

I Jeudan mener vi, at vi bør lade os inspirere af modellen Business Improvement Disctrict (BID). Ideen om BID opstod første gang i Toronto, Canada, hvor de næringsdrivende i handelsgaden følte sig presset af konkurrencen fra de nye, store indkøbscentre. Ved at stå sammen om at løfte deres del af byen fik de vendt udviklingen. Så et BID er altså et initiativ – eller en organisatorisk ramme - som sættes i gang af forretningsindehavere og/eller ejendomsejere, fordi de har et fælles mål om at forskønne og opgradere deres kvarter eller bydel. Dette for at gøre området attraktivt for dem, der har deres liv eller gang i kvarteret.

Målet nås ved, at initiativtagerne sammen søsætter en række forskellige aktiviteter og initiativer, som skal løfte området: For eksempel en revitalisering af butikslejemålene, fælles events, mere cykelparkering, flere bænke m.m. BID kan også fungere som platform for ejendomsejere til at skabe bedre byrum på steder, hvor der ikke er butikker. I en rapport fra Realdania i 2014 fremgår det, at der var mere end 2.500 BIDs – blandt andet i USA, England, Tyskland, New Zealand og Singapore.

Inspiration fra indkøbscentre

Når vi taler om BID, er der mange paralleller til indkøbscentrenes måde at agere på og som netop udfordrer detailhandlen. Hvis vi ser på indkøbscentrenes styrker, ligger de i høj grad i det tvungne samarbejde og bidrag til en samlet branding. Kigger vi f.eks. på Torvehallerne i København, er det her lykkedes at skabe en markedsplads og et byrum med 60 stadeholdere, der fremstår som et samlet brand med en defineret målgruppe.

Men hvorfor tager gader eller områder ikke initiativet og kopierer markedspladser og indkøbscentre? Det findes. Eksempelvis i Jægersborggade på Nørrebro i København, hvor det er lykkedes at skabe et brand. Her er alle forretninger enten små iværksættere eller forretningskoncepter, som prøver sig selv af med helt unikke løsninger. Der er fælles skiltning, fælles aktiviteter, fælles hjemmeside, der appellerer til en særlig type mennesker.

Per W. Hallgren er adm. direktør i Jeudan A/S, som er Danmarks største børsnoterede ejendoms- og servicevirksomhed Fold sammen
Læs mere

Brug for politikernes hjælp

Så selvfølgelig kan det lade sig gøre, hvis der er gode kræfter bag. Men skal det for alvor lykkes at skabe nye områder uden tomme butiksruder eller byrum, der er mennesketomme, har vi brug for en håndsrækning fra politikerne. En forudsætning for BID er nemlig, at alle er med, og det kan kun lykkes at gennemføre, hvis der er en lovgivning, som giver mulighed for at opkræve et obligatorisk kontingent, som finansierer BIDet. Det betyder, at hvis en vis procentdel – det kan for eksempel være 70 procent - af en bydel eller gade er enige om at stifte en lokal forening, altså indgå i et BID, tvinger det på demokratisk vis de resterende 30 procent til også at deltage. Det gælder også fremtidige butiksejere.

Vi kunne teste det ved at indføre forsøgsordninger. Ordninger, der skal være blåstemplet til at fortsætte efter forsøgsperioden, da der er betragtelige omkostninger forbundet med at skabe en ny, fælles identitet.

Nogle vil måske stille spørgsmålet, om vi skal gå imod udviklingen. Som ejer af flere end 200 ejendomme i København er det en del af Jeudans langsigtede strategi at deltage i udviklingen af byen. Vi ønsker at bidrage til, at København bliver mere attraktiv. Og det ved at bidrage til at skabe inspirerende, smukke og trygge byrum. Konkrete eksempler på dette er vores trecifrede millioninvestering i udviklingen af Ofelia Plads og Sankt Annæ Plads. Og vores ejerskab af TorvehallerneKBH, der indtil videre er den eneste markedsplads, som for alvor er lykkedes i København.

Vi mener, at et gadebillede med et miks af boliger og erhverv skaber dynamik, diversitet og dermed et bedre og samtidig mere sikkert byrum. Studier fra blandt andet USA (Tom Y. Chang og Mireille Jacobson), omtalt i blandt andet Harvard Business Review i 2017, bekræfter, at kriminaliteten stiger i takt med, at butikkerne lukker. Det ideelle boligområde har små restauranter, bagerforretninger, produktionsvirksomheder, markedshaller og cafeer, der skaber liv og »øjne på gaden« på forskellige tidspunkter af døgnet.

Mange af de steder, hvor BID er opstået rundt omkring i verden, er det udsprunget af nød i områder, der eksempelvis har været belastet af sociale problemer. Det har været som at bygge en helt ny motor. I Danmark har vi muligheden for at nå at gribe ind i tide for at bevare bylivet – til glæde for både beboere og besøgende.