Hvor blev det sociale lige af i det bæredygtige regnskab?

Vi har selvtilstrækkeligt glemt S’et i ESG. Det sociale. Vi tænker at det der med mennesker tager nogle andre sig af og vi lukker øjnene for at mennesker både i Danmark og i vores leverandørkæder ude i verden betaler en pris for vores blindhed. 

Vi griner og græder, når Tv Glad sammen med Thomas Helmig og Nikolaj Coster-Waldau viser os, hvordan vi mennesker får os til at mærke os selv. Men når vi går på arbejde, er der ikke plads til mange af de 300.000 med et større handicap, skriver Lotte Hansen. Sarah Christine Nørgaard/BT/Ritzau Scanpix

Danmark bliver set på som et bæredygtigt foregangsland, og ja, vi er og har været gode til at lade vores el komme fra andet end fossil energi. Vi har i vores fødevare- og miljølovgivning en stribe skrappe krav, når det kommer til kvalitet, sikkerhed og kontrol. Vi er ligeledes gode til at være dukse, når det kommer til at implementere EU grønne lovgivningskompleks, Green Deal. 

Men i Green Deal har det bæredygtige modeord ESG overtaget samtalen om klima og bæredygtighed, fordi nu måler vi på det. Det er i sig selv et stort fremskridt. Heldigt for os så måler vi så særligt på det, vi er gode til, nemlig vores indenlandske forbrug af brændstof og energi, det er sådan E’et i ESG udregnes her i 1. generation.