Antisemitismen er eksploderet i Europa siden 7. oktober. I Frankrig, Belgien, England, Tyskland, Østrig, Holland, Danmark og Sverige er antallet af antisemitiske hændelser steget markant og nogle steder med flere hundrede procent.

De mange antisemitiske hændelser inkluderer alt fra tilråb og malede jødestjerner på carporte til vold og brandattentater mod synagoger. I Frankrig har man måtte indsætte 10.000 svært bevæbnede betjente for at sikre synagoger og jødiske skoler imod angreb.