Hvis du mangler arbejdskraft, så ansæt en lærling

Se de fem punkter, der punkterer myten om mangel på arbejdskraft i Danmark.

Virksomheder forsømmer at ansætte nok lærlinge, og det giver mangel på arbejdskraft, som erhvervslivet ellers råber på. Modelfoto: Morten Dueholm Fold sammen
Læs mere

Ifølge arbejdsgiverne er der flaskehalse på arbejdsmarkedet. Virksomhederne må takke nej til ordrer, fordi de ikke kan få tilstrækkeligt med arbejdskraft. Sådan lyder meldingerne i den offentlige debat. Når man kigger grundigt på tallene, tegner der sig et noget andet billede.

Bevæbnet med argumentet om flaske­halse og mangel på arbejdskraft slår arbejdsgiverne på tromme for flere udbudsreformer, skattelettelser og øget import af udenlandsk arbejdskraft. De politiske budskaber skal pakkes ind i et argument. Fem punkter punkterer imidlertid myten om stor mangel på arbejdskraft:

1. En af advarselslamperne, der blinker ved mangel på arbejdskraft, er accelererende lønstigninger. Hvis arbejdsgivernes argument om mangel på arbejdskraft er korrekt, bør vi se kraftigere lønstigninger. Lønstigningerne er dog moderate. Dermed er et af de vigtigste symptomer på udbredt mangel på arbejdskraft fraværende.

2. Den seneste rekrutteringsundersøgelse fra Styrelsen for Rekruttering og Arbejdsmarked viser, at antallet af forgæves rekrutteringer har været uændret det seneste år. Undersøgelsen kan ikke bekræfte påstanden om voksende mangel på arbejdskraft. Det kunne den heller ikke sidste gang.

3. Mens arbejdsgiverne har travlt med at råbe om mangel på arbejdskraft, kan 10.000-12.000 unge ikke få en læreplads i en virksomhed. Det er nogenlunde det samme som under krisen. Selv inden for fag, hvor der ifølge arbejdsgiverne selv er mangel på arbejdskraft, kan ca. 2.000 unge ikke få en praktikplads i en virksomhed.

4. I dag er der stort set det samme antal ledige hænder som for to år siden. Ledig­heden har været nogenlunde uændret. Det skyldes, at arbejdsstyrken er vokset nogenlunde i samme tempo som beskæftigelsen.

5. Omkring halvdelen af den jobfremgang, vi har oplevet de sidste år, har været drevet af deltidsstillinger. Der er op imod 200.000 lønmodtagere, som gerne vil arbejde flere timer, hvis de får mulighed for det. Hvis arbejdsgiverne har brug for at øge arbejdsmængden, er det oplagt at oprette flere fuldtidsstillinger.

De fem punkter må arbejdsgiverne redegøre for, før vi kan tage udsagn om mangel på arbejdskraft alvorligt.

Der findes områder på det danske arbejdsmarked, hvor det er svært at finde den rigtige type arbejdskraft. Men man kan ikke tale om udbredte problemer med at skaffe arbejdskraft. Vi står heller ikke på randen af en ny overophedning.

Det betyder ikke, at vi skal hvile på laurbærrene. Det er vigtigt, at vi får løftet arbejdsstyrkens kompetencer gennem voksen- og efteruddannelse, og at vi sikrer, at flere unge får en erhvervskompetence­givende uddannelse. Samtidig skal arbejdsgiverne også tage et større ansvar og oprette flere praktikpladser. Det giver ikke mening, at virksomhederne ikke tager imod flere lærlinge samtidig med, at de klager over mangel på arbejdskraft.