Hvidvask er først og fremmest bankernes ansvar

Berlingskes erhvervskommentator Jens Chr. Hansen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Politikere på Christiansborg står på tæerne af hinanden for at komme til med stramninger af hvidvaskloven. Ny og strammere lovgivning skal gøre en ny hvidvaskskandale, som den, der udspiller sig i Danske Banks estiske filial i disse måneder, umulig. Aldrig mere en Danske Bank-skandale, lyder parolen.

Begrebet »hvidvask« er blevet hvermands eje. Et hedt og følelsesladet emne på arbejdspladsen, ved middagsselskaber, på konferencer, på sociale medier og derfor også et godt emne for politikere at profilere sig på over for sine vælgere. Tidligere erhvervsminister Brian Mikkelsens opfordring til at stoppe med at mobbe bankerne er prellet af på danskerne.

Vreden og frustrationerne viser, at bankerne endnu ikke har fået tilgivelse for den finanskrise, der eksploderede i disse dage for ti år siden. Det er ikke bare payback-time til Danske Bank, men paypack-time til hele den finansielle sektor.

Nok er der en vis tilfredshed internt i den finansielle verden ved, at storbanken Danske Bank får en tur vridemaskinen. Men når den glæde har lagt sig, kommer erkendelsen om, at hele sektorens image bliver sat år tilbage. Goodwillkontoen på Christiansborg er igen på nulpunktet.

En ny, strammere hvidvasklovgivning er på vej. Den ventes vedtaget i efteråret, blandt andet med udgangspunkt i de internationale standarder i Financial Action Task Force (FATF). Bankernes organisation, FinansDanmark, er helt med på behovet for yderligere stramninger. »Kend din kunde«-princippet skal strammes yderligere, så der ligefrem bliver tale om en nultolerancetærskel.

Om det ender med markant større bøder, øgede ressourcer til hvidvasksekretariatet hos Bagmandspolitiet, trusler om fængsel til topcheferne eller noget helt fjerde, ligger på nuværende tidspunkt ikke helt fast. Kun at der skal strammes.

Måske det er værd at bevare fatningen og det kølige overblik, inden en tsunami af nye hvidvaskregler spys ud fra Christiansborg. Måske det er værd at huske, at hvidvask aldrig har været tilladt. Måske det er værd at huske, at langt den største del af hvidvaskningen igennem danske banker foretages af forholdsvis få, typisk store og typisk internationale kunder.

Måske man i en højteknologisk tid ligefrem kunne finde frem til en intelligent hvidvasklovgivning, og ikke til symbollovgivning der ikke virker efter hensigten.

Det er næppe Moster Karen i Karup, der er den potentielt største hvidvaskforbryder. Men det er typisk en bankkunde som hende, der bliver bebyrdet med krav om dokumentation og bevisførelse for, at hun er den, hun er, og at hun ikke har stjålet pengene.

Det er naivt at tro, at selv nok så stram en hvidvasklovgivning kan snøre alle huller til, således at vi 100 procent undgår hvidvask fremover. Selvfølgelig skal der være en nultolerance, men det er det vel også over for bankrøverier. Det er en god idé at stramme lovgivningen der, hvor det giver mening og nytte.

Bankerne har nu flere end 2.000 ansatte alene i compliance-funktionen. Den afdeling, der skal forbedre de interne forretningsgange, føre kontrol og være med til at gøre livet surt for hvidvask'ere.

Samtidig er indberetninger til Bagmandspolitiets hvidvasksekretariat femdoblet til 25.000 indberetninger i 2017. Her sidder der omkring 15 medarbejdere. Pointen er næppe her at øge medarbejderantallet med nogle hundrede kloge hoveder for at komme hvidvask-skidtet til livs.

Pointen må være, at bankerne selv – på en intelligent måde – siger nej til profit fra mystiske transaktioner, der stammer fra hvidvask.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator