Vestens fortid er skamfuld.
Arven fra kolonialismen, slaveriet og imperialismen hviler ifølge venstreorienterede aktivister tungt over de vestlige lande, der i deres øjne skal »dekoloniseres«.
Statuer skal rives ned, ord afskaffes og pensum ændres. Siden identitetspolitikkens fremmarch har aktivisterne haft held til at gennemtvinge deres agenda i Europa og USA.
Men nu går fremtrædende historikere til modangreb på fortællingen om den vestlige verdens syndefulde fortid. Berlingske har interviewet flere af dem til denne serie – og ifølge to gymnasielærere har tendensen også fundet vej til undervisningen i danske gymnasier.
Sydafrikas Hitler
Nigel Biggar er en af de førende kritikere af tendensen.
Han er både præst og historiker ved University of Oxford. I 2015 blev han en hovedaktør i sagen om »Rhodes Must Fall«, da han modsatte sig aktivisters krav om at få fjernet statuen af imperialisten Cecil Rhodes fra universitetet.
Ifølge ham misrepræsenterer venstreorienterede aktivister og akademikere bevidst fortiden, så den alt for »ensidigt« betoner det vestlige skyldsspørgsmål i alt fra slaveri til imperialisme.
»Aktivisterne hævdede, at Cecil Rhodes er Sydafrikas svar på Hitler og har begået folkedrab. Det er komplet usandt,« sagde Nigel Biggar til Berlingske.
Læs historien her.
Hvid ondskab
Det er ikke kun briterne, der står for skud.
Også Columbus er blevet gjort til en skurk, der ifølge venstreorienterede akademikere begik folkemord på flere millioner indianere, da han opdagede Amerika.
Men den anklage er helt hen i vejret, mener en fremtrædende amerikansk historiker, som i en ny bog går til modangreb på »myterne« om europæernes ondskab i den nye verden.
»Den største misforståelse er, at europæerne havde en hensigt om at være morderiske og onde,« sagde historikeren Jeff Fynn-Paul fra Leiden Universitet til Berlingske.
Læs historien her.
Rædslernes pensum
Tendensen er ikke kun isoleret til historiebøgerne og forelæsningssalene på universiteterne.
Europa-Parlamentet har for nylig vedtaget en resolution, der vil fremme en historieforståelse, som betoner en »negativ grundmyte« om europæisk historie og fortidens rædsler. Det skal grundfæste en fælles identitet i EU.
Målet med den form for historiepolitik er, at »de unge skal skamme sig over deres land,« siger en kritiker. En anden kritiker kalder det »totalitært« og raser over politisk indblanding i medlemslandenes historieundervisning.
Læs historien her.
Skæv historieundervisning
Ifølge to gymnasielærere har tendensen også fundet vej til gymnasiet.
De kritiserer historieundervisningen i danske gymnasier, der i deres øjne giver eleverne et »forvrænget syn på vores egen civilisation.«
Vestens synder fylder for meget og præsenteres på en ensidig, unuanceret måde i historieundervisningen, siger de to borgerlige lærere. De mener, at der er en markant venstreorienteret skævhed i undervisningen, som fremmer en antivestlig dagsorden og giver eleverne et forkert indtryk af fortiden.
Læs historien her.
»Spiselig« fortid
Ikke alle er enige i den betragtning.
Rikke Lie Halberg er også historiker og har en fortid som gymnasielærer. Hun kan ikke genkende kritikken og afviser, at politiske valg påvirker formidlingen af eksempelvis fortidens slaveri.
I hendes øjne har vi herhjemme alt for længe hængt fast i en forældet opfattelse af kolonierne og den danske slavehandel, som hun ville rette op på med sin undervisningsbog om emnet.
»Indtil for få årtier siden var det et fuldstændig fraværende perspektiv, og der blev stadig sagt nogle radikale ting om sorte mennesker. Det var en indarbejdet diskurs i Danmark, at sorte mennesker havde en særlig natur og kunne sammenlignes med børn,« sagde Rikke Lie Halberg, der er tidligere lektor i historie på Christianshavns Gymnasium og i dag ph.d.-studerende på Lund Universitet.
Læs historien her.
Ligestillet fortid
Det er ikke kun fortidens synder, som kræves belyst i et nyt lys.
Også kvindernes rolle har været underbelyst ifølge den danske historiker Gry Jexen. Hun vil gøre op med en danmarkshistorie støvsuget for kvinder.
Danske skoleelever bliver stadig præsenteret for en danmarkshistorie, der stort set er blottet for betydningsfulde kvinder, mener hun, der som del af en ny generation af historikere vil gøre op med mangelfulde lærebøger for at skabe et mere ligestillet samfund.
»Vi har levet i et patriarkat i 1.000 år,« siger Gry Jexen.
Læs historien her.
