Hverken set eller hørt noget

Det er altså en helt vild historie! Jeg tænker naturligvis på Se og Hør-skandalen. Sagen kunne vel lige så godt benævnes Nets-skandalen, ligesom jeg, indtil videre, har set både SAS og Politiet beskyldt for også at lække oplysninger om kendissernes gøren og laden.

Foto: Christian Liliendahl
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I denne klumme vil jeg ikke kloge mig på de presseetiske spørgsmål, som sagen rejser. Ligeledes vil jeg afholde mig fra at ironisere over, at når vi i Danmark har en sag med en person, der lækker dybt fortrolige informationer til pressen, så handler det om, hvilke kendte der gør det med hvilke andre kendte! Jeg vil i stedet tage udgangspunkt i to kommercielle udsagn fra sagens første uge og forsøge at sætte lidt tal på.

Allerede i de første dage efter afsløringen spåede mediebureauet GroupM, at Se og Hør nok ville få nogle ridser i omdømmet, men at sagen formentlig ikke ville få alvorlige kommercielle konsekvenser. Og i fredagens udgave af nærværende avis udtaler Allers topchef, Pål Thore Krosby, at hvis Se og Hør fortsat har et kommercielt grundlag, behøver det ikke at lukke – uanset om beskyldningerne er sandfærdige.

Hvis en sag skal give ridser i omdømmet, kræver det opmærksomhed – og det har sagen fået. Et opslag i Infomedia viser, at de danske medier omtalte Se og Hør i lidt over 4.000 artikler i den første uge – hvilket er det samme som i hele det foregående år! Og i BrandIndex er Se og Hørs attention på højde med oktober 2009, hvor Se og Hør for eksempel viste billedet af en forkert mand som Joan Ørtings elsker. Opmærksomheden var dog endnu højere i februar 2009, hvor Per Kaae udgav sin kritiske bog om sit virke på bladet.

Og når jeg kigger på buzz-værdien, som angiver tonen i det, man hører eller siger om Se og Hør, er den naturligvis rutsjet ned i den seneste uge. Dog er den endnu ikke på niveau med februar 2009 eller september 2012, hvor Se og Hør valgte at vise billederne af den topløse hertuginde Kate.

Lad mig et øjeblik dvæle ved Kates bryster. Dengang viste en europæisk undersøgelse, som jeg selv lavede, at danskerne var mest negative omkring billedernes publicering – kun overgået af englænderne. Hertil skal det bemærkes, at et par uger tidligere, da billederne endnu kun var publiceret i enkelte udenlandske medier, viste en anden af vores undersøgelser, at hver femte englænder allerede havde set billederne online.

De første salgstal fra sidste uges udgave ligger da også nogenlunde som forventet. Ligeledes mangler der ikke annoncer på bladets elektroniske udgave, og de udmeldinger, som indtil videre er kommet fra enkelte kritiske annoncører, har vist også været af den mere opportunistiske slags.

Så med forbehold for, hvad de kommende uger bringer af læserreaktioner og sagsanlæg mod Aller-koncernen, er der endnu ikke noget, der tilsiger, at denne sag vil lukke Se og Hør. Vi må dog forvente en opstramning på redaktionens arbejdsmetoder, og heri ligger en risiko. Hvis opstramningerne medfører, at man hver uge må beklage, at man hverken har set eller hørt noget i den foregående, får det utvivlsomt kommercielle konsekvenser.