Hvem skal udfordre forsikringskæmperne?

Endnu en gang kritiseres forsikringssektoren for at hvile på laurbærrene og blot læne sig tilbage, mens pengene strømmer ind, og endnu en gang afviser forsikringsselskaberne kritikken og fastholder, at der er masser af konkurrence.

Foto: Liselotte Sabroe. Mads Sixhøj, Finansjournalist.
Læs mere
Fold sammen

Fakta er, at forsikringsselskaberne efter en række magre år under krisen igen har gang i en særdeles lukrativ forretning. Priserne er på mange områder hævet, selskabernes udgift til erstatninger falder, og selskaberne bliver konstant bedre til at tarifere, det vil sige prissætte produkterne efter risiko.

Det har de seneste år givet store overskud til gavn for aktionærerne i Topdanmark og Tryg, mens Alm. Brands underskudsgivende bankdrift år efter år er blevet reddet af et godt resultat på forsikringsdelen af virksomheden.

Den lukrative forsikringsbranche i Danmark tiltrækker sig også opmærksomhed i udlandet. Den tidligere Tryg-chef Stine Bosse er nu bestyrelsesmedlem i den tyske forsikringsgigant Allianz, og hun har tidligere i Berlingske fortalt om, at udlandet sender misundelige blikke mod det attraktive danske forsikringsmarked.

Spørgsmålet er så, hvorfor ingen udenlandske forsikringsselskaber forsøger at trænge ind på det danske marked og tage en bid af kagen. En del af svaret skal formentlig findes i, at de største danske forsikringsselskaber faktisk driver en særdeles effektiv forretning. Således ligger de største danske selskabers omkostningsprocent, der viser hvor stor en andel af præmieindtægterne, som anvendes til administration, i niveauet 15-17 pct., hvilket er fem-ti procentpoint lavere end hos konkurrenterne i Europa.

Derudover sidder de store danske selskaber efter mange, mange år i branchen på en nærmest uvurderlig viden om danskernes skadeshistorik og deraf fremtidige risici, hvilket giver dem en klar fordel i at kunne prisfastsætte produkterne.

Dette er også et værn mod eventuelle angreb fra mindre forsikringsselskaber. De har simpelthen ikke den samme database, og derfor kan de nok vinde en masse kunder ved at føre en aggresiv kampagne med lave priser, men i sidste ende risikerer de at stå med alle de dårlige kunder, fordi de ikke har kunnet tarifere lige så præcist som de største selskaber.

Altså sidder de store forsikringsselskaber i en favorabel position. Alle tjener godt, så hvorfor begynde at bekrige hinanden?

Dermed må konklusionen være, at det i høj grad er op til de utilfredse kunder at tage affære. Gang på gang viser undersøgelser, at der kan spares adskillige tusinde kroner ved at skifte forsikringsselskab.

En måde at undgå at skulle betale til et overskud til aktionærer, kan være de kundeejede selskaber såsom GF Forsikring, der tilbagebetaler overskud til kunderne. Men spørgsmålet er, om de er lige så effektivt drevne som de børsnoterede selskaber.

Under alle omstændigheder: Hvis den store priskrig på forsikringsmarkedet udebliver, er det i stedet op til den enkelte forsikringskunde at tage kampen op.